Afgørelse

Ved købsaftale af 6. oktober 1996 solgte klageren sin fast ejendom. Købesummen skulle berigtiges ved bl.a. hjemtagelse af et kontantlån i Realkredit Danmark på 1.020.000 kr. baseret på 6 % obligationer med et nettoprovenu på 997.680 kr. Af købsaftalen fremgår bl.a.:

"Køber er berettiget til at finansiere købet på anden måde, såfremt dette kan ske uden tab eller væsentlig ulempe for sælger. Køber forestår selv finansieringen, såfremt køber efterfølgende vælger anden finansiering i et andet kreditinstitut end anført på side 2C - 1.

.....

Såfremt køber på grund af manglende eller reduceret lånetilbud vælger at betale ejerskiftelånet helt eller delvist kontant eller efter handlens indgåelse ønsker at finansiere det forudsatte ejerskiftelån på anden måde, skal der til sælger betales følgende beløb:

a) kontantlån kr. 1.020.000,00 til kurs 100 med fradrag af låneoptagelse jf. ovenfor.

.......

Hvis køber efterfølgende ændrer den valgte finansiering til at være et obligationslån, skal køber omgående foretage kurssikring eller stille bankgaranti for lånets provenu."

Køberne ønskede finansieringen ændret til et obligationslån i Nykredit. Lånetilbud vedrørende et 8% obligationslån på 1.039.000 kr. blev den 16. oktober 1996 fremsendt fra Nykredit til indklagedes Virum afdeling, hvor klageren er kunde. Køberne var kunde i indklagedes Lundtofte afdeling.

Af kreditoplysningerne i lånetilbudet fremgår bl.a.:

"Det kontante lånebeløb fremskaffes ved salg af obligationer på Københavns Fondsbørs til kursen på salgsdatoen. Det kontante lånebeløb vil således være afhængig af, hvornår De ønsker lånet udbetalt og obligationerne solgt."

Den 17. oktober 1996 underskrev køberne kurskontrakt med indklagede via Lundtofte afdelingen med afvikling den 16. december 1996 til kurs 96,60.

Under sagen har klageren fremlagt en kontoudskrift fra Nykredit dateret 24. oktober 1996 vedrørende en depotkonto hos Nykredit oprettet for klagerens ægtefælle.

Den 26. november 1996 oprettede indklagede et værdipapirdepot til klageren.

Den 16. december 1996 blev nettoprovenuet af ejerskiftelånet, 998.768,49 kr., krediteret klagerens konto.

Ved skrivelse af 19. december 1996 til indklagede gjorde klageren indsigelse mod den kontante udbetaling af lånet, idet han havde ønsket at beholde obligationerne. Klageren anførte bl.a., at han i forbindelse med underskrivelsen af dokumenterne til brug for omprioriteringen havde meddelt den ekspederende medarbejder i Virum afdelingen, at han ønskede at beholde obligationerne og derfor ikke var interesseret i at underskrive en kurskontrakt. Da indklagede den 26. november 1996 oprettede et værdipapirdepot, var det hans opfattelse, at obligationerne vedrørende ejerskiftelånet ville blive indlagt i dette. Han var derfor uforstående overfor, at Nykredit på foranledning af Lundtofte afdelingen havde solgt obligationerne.

Ved fondsafregning af 27. december 1996 købte klagerens ægtefælle nominelt 1.148.000 kr. 8% obligationer i Realkredit Danmark til kurs 99,95.

Den 30. juli 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 37.817,52 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har opgjort sit krav således:

Klageren har anført, at indklagedes Virum afdeling var bekendt med hans udtrykkelige ønske om, at lånet skulle udbetales i obligationer, som han ønskede at beholde. Med henblik på at benytte et allerede etableret depot i Realkredit Danmark rettede han ved salget henvendelse til en ejendomsmægler, som samarbejdede med dette realkreditinstitut. Eftersom køberen i stedet ønskede lån i Nykredit, oprettede han et depot i dette realkreditinstitut. Da indklagede den 26. november 1996 oprettede et depot til ham, opfattede han dette således, at obligationerne i stedet ville blive indlagt heri. Af lånetilbudet fremgår, at han selv kunne træffe beslutning om salg af obligationerne, og indklagede lovede at undlade salg af obligationerne, før han var blevet kontaktet. Obligationerne blev solgt på foranledning af Lundtofte afdeling, formentlig fordi afdelingen ikke var bekendt med hans aftale med Virum afdelingen. Såfremt lånet skulle udbetales kontant, havde det ingen mening at oprette et værdipapirdepot, og indklagedes oprettelse heraf den 26. november 1996 er et klart bevis på, at det var aftalt, at lånet skulle udbetales i obligationer. Såfremt det var indklagedes opfattelse, at lånet ikke kunne udbetales i obligationer, burde han være blevet gjort opmærksom herpå.

Indklagede har anført, at det af købsaftalen fremgår, at ejerskiftelånet skulle være et kontantlån. Et sådant lån kan ikke udbetales i obligationer, idet udbetalingen forudsætter, at kreditforeningen sælger obligationerne. Ved valget af et obligationslån var køberne forpligtet til at indgå kurskontrakt, hvilket betød, at lånet blev udbetalt kontant og ikke i obligationer. Det erindres ikke, at klageren skulle have ytret ønske om at få lånet udbetalt i obligationer, før lånet var udbetalt. På grund af de mellem klageren og køberen aftalte vilkår i købsaftalen kunne udbetaling i obligationer imidlertid ikke finde sted. Klageren burde have kontaktet køberen, hvis han ønskede disse vilkår ændret. Da indklagede i oktober 1996 gennemførte et salg af en post obligationer i klagerens depot i Realkredit Danmark, blev det drøftet at overføre depotet til indklagede, idet det gebyrmæssigt var billigere at handle papirer, der ligger i depot hos indklagede. Dette var baggrunden for oprettelsen af depotet den 26. november 1996.

Ankenævnets bemærkninger:

Tre medlemmer - Peter Blok, Niels Busk og Ole Just - udtaler:

Efter det foreliggende, herunder oprettelsen af depotkontoen hos indklagede den 26. november 1996, finder vi det godtgjort, at klageren over for indklagedes Virum afdeling havde tilkendegivet, at han ønskede ejerskiftelånet hjemtaget i obligationer. Imidlertid havde køberne efter købsaftalen pligt til at foretage kurssikring, hvilket ville afskære klageren fra at hjemtage lånet i obligationer. Vi finder, at den pågældende medarbejder i indklagedes Virum afdeling burde have været opmærksom på, at der af denne grund skulle rettes henvendelse til køberne med oplysning om, at kurssikring ikke skulle foretages, idet klageren ønskede at hjemtage lånet i obligationer og dermed selv overtage kursrisikoen. Det må antages, at køberne ikke ville have modsat sig dette.

Herefter, og idet indklagede ikke har gjort indsigelse mod klagerens tabsopgørelse, stemmer vi for at tage klagerens påstand til følge, idet bemærkes, at beløbet bør forrentes som nedenfor anført.

To medlemmer - Niels Bolt Jørgensen og Ole Reinholdt - udtaler:

Vi finder det ikke godtgjort, at klageren over for indklagede tilkendegav, at han ønskede ejerskiftelånet hjemtaget i obligationer. Vi lægger herved vægt på, at hjemtagelse i obligationer ville forudsætte en ændring af købsaftalen, idet køberne ifølge denne var forpligtet til at foretage kurssikring ved valg af et obligationslån. Vi stemmer herefter for ikke at tage klagen til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf