Afgørelse

Fortolkning af akkordaftale. Rådgivning vedrørende optagelse af lån herunder valutalån til køb af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører fortolkning af en akkordaftale samt om Roskilde Bank (nu: Finansiel Stabilitet) har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens optagelse af lån herunder valutalån til brug for investering i investeringsbeviser i afdelingen BankInvest Højrentelande.

Sagens omstændigheder

Klageren har oplyst, at han i 1998 i forbindelse med køb af en ejendom E1 blev kunde i Roskilde Bank.

Klageren har videre oplyst, at han i 2005 ønskede at købe en sommerlejlighed S1. Han kontaktede banken med henblik på at forhøje sit realkreditlån i E1, der var på 3,3 mio. kr., med 1,6 mio. kr. til brug for køb af S. Klageren har anført, at rådgiveren anbefalede ham at optage et større lån og investere det overskydende beløb i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. Lånet skulle være et banklån, da det henset til omkostninger og rentesats ville være billigere.

I august 2005 optog klageren og hans ægtefælle K et lån i banken på 6,2 mio. kr. og investerede 4.250.330,35 kr. (inkl. kurtage 6.365,95 kr.) i 40.651 stk. ”BankInvest I Højrentelande” investeringsforeningsbeviser. Banken fik til sikkerhed for lånet pant i værdipapirerne.

Klageren har oplyst, at han i efteråret 2006 solgte ejendom E1 og købte en ejendom E2. Hans lån blev forhøjet fra 6,2 mio. kr. til 8 mio. kr.

Klageren har videre oplyst, at han i slutningen af 2006 købte endnu en sommerlejlighed S2. Hans lån blev forhøjet til 15 mio. kr.

I januar 2007 investerede klageren og K yderligere 6.994.067,50 kr. (inkl. kurtage 1.000 kr. kr.) i 73.650 stk. ”BankInvest I Højrentelande” investeringsforeningsbeviser. Klageren har anført, at hans investering herefter udgjorde ca. 75 % af lånet på 15 mio. kr.

Klageren har videre anført, at rådgiveren anbefalede, at banklånet blev omlagt til et valutalån i CZK (tjekkiske koruna) - idet eksperterne i banken mente, at kursen på CZK ville falde med en mulig gevinst for ham. Klageren og K omlagde deres lån den 24. august 2007 til 67.040.000 CZK med et nettoprovenu på ca. 18 mio. kr. Banken har fremlagt efterfølgende periodevise meddelelser vedrørende rentebetaling på lånet. Banken har anført, at også kursen på CZK fremgår af meddelelserne.

I sagen er fremlagt en investeringsprofil underskrevet af klageren den 7. december 2007. Det fremgår, at hans risikovillighed er 7 på en skala fra 1-10, hvor ”4-7 = mellem risiko”.

Klageren har anført, at rådgiveren - da kursen på ”BankInvest I Højrentelande” investeringsforeningsbeviserne i 2008 begyndte at falde - anbefalede, at beholdningen blev solgt og genkøbt som ”BankInvest I Højrt. Lande u/udbytte 2007”.

Den 26. marts 2008 solgte klageren sine 114.301 stk. ”BankInvest I Højrentelande” for 10.830.019,75 kr. og købte 127.634 stk. ”BankInvest I Højrt. Lande u/udbytte 2007” investeringsforeningsbeviser for 10.529.805 kr.

Klageren har anført, at rådgiveren anbefalede, at valutalånet i CZK blev omlagt til CHF (schweizerfranc) - idet renten var lavere og banken havde en forventning om, at kursen på CHF ville falde. Parret omlagde den 28. november 2008.

Af bankens brev af 27. juli 2009 til klagerne fremgår:

”…

Akkord af gæld

Banken har nu vurderet jeres ønske om akkordering af en del af gælden mod fuld afvikling af resten.

I har fremsat forslag om indbetaling af friværdi af jeres 3 ejendomme samt salg af Bankinvest Højrentelande.

Efter modtagelse af vurderingerne på jeres ejendomme, vil banken acceptere akkord mod jeres indbetaling af friværdi således:

8.000.000 kr. … [ejendom E2]

1.195.000 kr. … [sommerlejlighed]

1.195.000 kr. … [sommerlejlighed]

8.123.904 kr. værdi af Bankinvest Højrenteland pr. 27.07.2009

894.000 kr. indestående på sikringskonto per. 27.07.2009

19.407.904 kr.

20.061.901 kr. jeres gæld 27.07.2009

653.997 kr. som er det maksimale beløb banken akkorderer.

Det er en forudsætning for bankens deltagelse i akkorden at

Ejerpantebrevet, uigenkaldelig transport i provenu og uigenkaldelig salgsfuldmagt vil ikke blive tinglyst og anvendt af banken, hvis jeres gæld er indfriet senest 31.10.2009.

Er jeres gæld til Roskilde Bank indfriet fuldt ud som beskrevet senest 31.10.2009, vil der ikke blive pålagt yderligere renter fra aftalens indgåelse.

Eventuelle skattemæssige konsekvenser af akkorden og rentestoppet er banken uvedkommende. I opfordres derfor til at søge rådgivning om de skattemæssige konsekvenser af aftalen.

Har I ikke opfyldt betingelserne ved fristens udløb,

- beregner banken sig gældende rente fra aftalens indgåelse til indfrielsen sker. Renten er i øjeblikket 13 %

- iværksættes salg af jeres ejendomme efter den denne aftale,

- tinglysning af ejerpantebrevet gennemføres.

Dette tilbud gælder til den 14. august 2009, hvor det bortfalder uden yderligere varsel, såfremt der ikke inden er sket accept og underskrivelse af akkordaftale med tilhørende dokumenter.

…”

Klagerne solgte i perioden fra august 2009 til november 2009 investeringsbeviserne for i alt 8.751.305,76 kr.

Den 27. august 2009 blev klagernes lån med en restgæld på 4.052.592 CHF omlagt til 19.914.437 DKK (danske kroner). Den 24. november 2009 blev lånet indfriet. Den 27. november 2009 blev der overført et beløb på 10.269.438,75 kr. fra klagerens konto i et andet pengeinstitut til den konto i Roskilde Bank, hvorfra beløbet til indfrielse af klagerens lån var blevet trukket.

Klageren indgav den 30. december 2010 en klage til Ankenævnet, hvor han i sin påstand stillede krav om, at banken skulle tilpligtes at betale 3.645.097,58 kr., heraf 435.605,60 kr. svarende til tabet på investeringen i investeringsforeningsbeviserne, 667.893,22 kr. svarende til rentetabet i forbindelse med lånefinansieringen af investeringen, 1.914.197 kr. svarende til kurstabet på valutalånet og 627.401,76 kr. vedrørende akkordordningen. Under sagens forberedelse er sagen blevet delvist forligt ved Finansiel Stabilitets betaling af 2.429.959,28 kr. vedrørende den del af sagen, der vedrører investering i investeringsforeningsbeviserne.

Parternes påstande

Ankenævnet har efter indgåelse af det delvise forlig i sagen, forstået påstanden således, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale klageren erstatning relateret til henholdsvis kurstab på valutalånet og akkordordningen.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at § 13 og § 21 i den dagældende bekendtgørelse (nr. 1046 af 27. oktober 2004) om god skik for finansielle virksomheder ikke er overholdt.

Rådgivning om køb af BankInvest Højrentelande var ansvarspådragende, da der var tale om et højrisikoprodukt. Da Roskilde Bank desuden rådgav om optagelse af et banklån/valutalån i stedet for et fastforrentet realkreditlån, blev risikoen, oven i den ansvarspådragende rådgivning, yderligere forøget, og man kan derfor ikke som Roskilde Bank anfører, udskille valutalånet og argumentere som om, der ikke er nogen sammenhæng med den øvrige rådgivning. Det må ses som et samlet hele.

I realiteten er der tale om, at banken til en privat kunde udlånte et eksorbitant stort beløb uden at udarbejde en risikoprofil, og derefter i et klodset forsøg på at reparere den fejlagtige rådgivning, yderligere rådgav om at tage lån i CZK, og derefter for at færdiggøre den ansvarspådragende rådgivning rådede ham til at konvertere til CHF, hvilket har medført et direkte tab på ca. 2.000.000 kr.

Banken anbefalede ham en omlægning fra banklån til valutalån og pådrog ham dermed en betydelig øget risiko for tab derved, at han ikke kun løb en risiko i forbindelse med en variabel rente, men tillige en variabel og usikker kursværdi.

Når en bank tilbyder en kunde en akkord og kunden accepterer og opfylder akkorden, falder panteretten væk, og banken kan ikke bruge panteretten som løftestang til en yderligere for banken bedre ordning end det, der allerede er indeholdt i akkordaftalen.

Værdien af investeringsbeviserne er meget præcist angivet og vel defineret i akkordtilbuddet.

Det hedder herom i aftalen:

”8.123.904 kr. værdi af Bankinvest Højrentelande pr. 27.07.2009”. Der er således umisforståeligt tale om fiksering af værdien på en bestemt dato.

Når banken i sit svar forsøger at argumentere for, at dette skal forstås på den måde, at banken skulle have merværdien, hvis kurserne steg efter denne dag, men til gengæld ikke deltage i et tab, hvis kurserne faldt, savner det enhver hjemmel i den aftalte og af ham opfyldte akkord. Realiteten er, at banken uberettiget tilegnede sig merværdien.

Det bestrides, at salget af investeringsbeviserne kom ham til gode på anden måde.

Når han kunne ”nøjes” med at indbetale 10.269.000 kr. kontant i stedet for de i akkordtilbuddet nævnte 10.390.000 kr. skyldtes det, at han efter den 27. juli 2009 ved indbetaling til banken havde nedbragt mellemværendet med 130.000 kr. Det har intet med investeringsbeviserne at gøre.

Når Roskilde Bank henviser til, at der i aftalen står ”maksimalt”, kan det muligt tages til indtægt for, at Roskilde Bank ikke skulle akkordere mere end 653.997 kr., hvis kursen på BankInvest Højrentelande faldt. Det kan ikke deraf sluttes, at Roskilde Bank skulle akkordere mindre, hvis kursen steg. Roskilde Bank har som den professionelle part ansvar for at formulere en sådan aftale, så den ikke kan misforstås.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har vedrørende valutalånet blandt andet anført, at klageren inden rimelig tid måtte have rettet henvendelse til banken, såfremt han mente, at banken havde begået fejl i forbindelse med lånet, herunder dets omlægninger. Ved at undlade dette må klageren antages stiltiende at have accepteret de omhandlede dispositioner og er derfor afskåret fra nu at gøre indsigelse herimod.

Banken har ikke begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens optagelse og/eller omlægninger af valutalånet.

Klageren måtte ved optagelsen af valutalånet være vidende om, at der var en valutakursrisiko på restgælden, og at denne risiko påhvilede ham som låntager.

Klageren blev via fremsendte meddelelser om rentebetaling for den forgangne periode og oplysning om rentesatsen for den kommende periode løbende orienteret om kursen på lånet, og at han dermed var bekendt med den løbende kursudvikling, og at han ved de enkelte perioder kunne have valgt at opsige lånet, hvilket han imidlertid ikke valgte.

Klageren valgte, på trods af at gælden på lånet var steget, at omlægge lånet i november 2008, og at han ikke på noget tidspunkt har klaget til banken, ej heller ved valutalånets indfrielse i august 2009.

Først i august 2007 besluttede klageren at omlægge sit lån til udenlandsk valuta CZK og senere CHF. Selskabet finder således ikke, at investering i BankInvest Højrentelande og valutalånet kan betragtes som et samlet hele, men derimod må anses som to uafhængige dispositioner foretaget af klageren.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har vedrørende akkordaftalen blandt andet anført, at banken havde pant i BankInvest Højrentelande og dermed i eventuelle salgsprovenuer fra realiserede salg, og at der ikke er holdepunkter for, at banken på noget tidspunkt skulle have frafaldet eller frigivet sit pant.

Banken gav ved akkordaftalen ikke tilsagn om, at man kunne undlade at anvende salgsprovenuer indvundet til højere kurser set i forhold til kursen den 27. juli 2009 til nedbringelse af restgæld.

Banken forbeholdt sig alene, at klageren bar risikoen for eventuelle kursfald efter den 27. juli 2007, men at dette blev modsvaret af, dels at banken alene kunne kræve 10.390.000 kr. indbetalt hidrørende fra klagerens faste ejendomme, dels ved at højere salgssummer kom klageren til gode på den måde, at der skulle indbetales et tilsvarende mindre kontant beløb.

Salget af BankInvest Højrentelande til højere kurser kom også klageren til gode, idet han alene indbetalte 10.269.000 kr., og at han heller ikke i forbindelse med denne indbetaling fremsatte forbehold og eller krævede tilbagebetaling af for meget erlagt beløb.

I akkorderingen var det klart aftalt, at banken ikke kunne kræve mere end 10.390.000 kr. indbetalt hidrørende fra friværdien i klagerens faste ejendomme, og at banken maksimalt ville akkordere 653.997 kr. Dette kan kun forstås således, at klageren måtte bære risikoen for eventuelle kurstab, men deri lå ikke, at banken skulle have givet afkald på eventuelle kursstigninger.

Der er ikke grundlag for at fortolke akkordaftalen således, at banken på den ene side skulle medvirke til en akkord, mens banken på den anden side skulle give afkald på indvundne provenuer fra værdipapirerne, og hvor der navnlig skal henses til, at salget skulle ske løbende netop for at opnå de højeste kurser, og at banken havde pant i de pågældende investeringsbeviser.

Endelig skal banken fremføre, at der ikke var tale om en aftale ensidigt i bankens favør, idet banken på sin side afstod fra at kræve mere end 10.390.000 kr. indbetaling hidrørende fra friværdien af klagerens faste ejendomme.

Det bemærkes, at man ikke har modtaget dokumentation for indbetaling af 130.000 kr.

Ankenævnets bemærkninger

To medlemmer – John Mosegaard og Peter Stig Hansen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer – udtaler:

Vedrørende valutalånet finder vi det godtgjort, at klageren var klar over, at lån i fremmed valuta kunne medføre enten gevinst eller tab for ham. Vi finder, at klageren selv bærer risikoen for den faktiske kursudvikling, og stemmer derfor for, at klageren ikke gives medhold vedrørende denne del af klagen.

To medlemmer – Anna Marie Schou Ringive og Morten Bruun Pedersen – udtaler:

Vedrørende valutalånet finder vi, at en nærmere afklaring af Roskilde Banks rådgivning af klageren samt om banken i den forbindelse måtte have pådraget sig et erstatningsansvar, vil forudsætte en yderligere bevisførelse blandt andet i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for, at afvise denne del af sagen i medfør af § 7, stk. 1 i nævnets vedtægter.

Der træffes om dette spørgsmål afgørelse efter stemmeflertallet.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Anna Marie Schou Ringive og Morten Bruun Pedersen – udtaler:

Vedrørende akkordaftalen finder vi, at klageren - der af banken anses for at måtte bære risikoen for eventuelt faldende kurser på papirerne i forhold til den angivne dato - skal have fordelen af eventuelt stigende kurser, hvorfor afregningen med klageren skal tilrettes dette forhold. Vi finder således, at banken som afsender af brevet af 27. juli 2009 må bære risikoen for uklarheden heri.

Der træffes om dette spørgsmål afgørelse efter stemmeflertallet.

Et medlem – Peter stig Hansen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer – udtaler:

Jeg finder, at en afklaring af den nærmere forståelse af parternes akkordaftale vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da dette ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, stemmer jeg for, at afvise denne del af sagen i medfør af § 7, stk. 1 i nævnets vedtægter

Der træffes om dette spørgsmål afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Finansiel Stabilitet skal inden 30 dage tilrette afregningen med klageren som ovenfor anført og udbetale ham et eventuelt overskydende beløb. Klageren får ikke i øvrigt medhold i sin klage.

Klageren får klagegebyret tilbage.