Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning om ændring fra placering i obligationspulje til forskellige aktiebaserede investeringsforeningsafdelinger.

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med ændring af placeringen af klagerens kapitalpensionsordning fra obligationspulje til aktiebaserede investeringsforeningsafdelinger.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1941, har en kapitalpensionsordning hos indklagede. Klageren var indtil 1997 ansat hos indklagede.

I november/december 1999 drøftede klageren med indklagede placeringen af kapitalpensionsordningen, som da var tilknyttet en obligationspulje. Klageren har anført, at indklagedes medarbejder HA gav udtryk for, at hun ved at udtræde af puljeordningen og investere midlerne i Sydinvest ville kunne opnå et bedre afkast. Da hun over for HA anførte, at midlerne var placeret i obligationer under hensyn til hendes alder, gentog HA fortræffelighederne vedrørende Sydinvest to gange og fik hende til sidst overtalt til at ændre placeringen. Indklagede har anført, at klageren under telefonsamtalen oplyste, at tidshorisonten var 5-6 år; forskellige placeringsmodeller, herunder Sydinvests afdelinger MegaTrends og Euroland blev drøftet, og afkastet blev sammenlignet med afkast på en almindelig konto. Da klageren gav udtryk for, at kontorenten på almindelige konti var for lille, ønskede klageren at investere i Sydinvest afdelingerne. Det aftaltes, at indklagede skulle fremsende yderligere materiale herom.

Ved skrivelse af 16. december 1999 fremsendte indklagede til klagerens underskrift dokumenter til brug for udtræden af pensionspulje samt orienteringsmateriale om Sydinvest afdelingerne Euroland og MegaTrends.

Den 18. december 1999 underskrev klageren erklæring om udtræden af indklagedes pensionspulje pr. 31. december 1999.

Ved fondsafregninger af 3. januar 2000 afregnede indklagede klagerens køb af for ca. 100.000 kr. i hver af afdelingerne Sydinvest Euroland, Sydinvest MegaTrends og BankInvest Telemedia. Endvidere afregnede indklagede klagerens køb af for ca. 150.000 kr. i hver af afdelingerne Sydinvest IT og BankInvest IT Aktier. Herudover blev der købt for ca. 140.000 kr. indeksobligationer i 2½ % Nykredit.

Den 8. februar 2000 afregnede indklagede klagerens salg af Nykredit indeksobligationerne. Provenuet på ca. 140.000 kr. blev anvendt til køb af investeringsbeviser i Sydinvest MegaTrends, Sydinvest Euroland og BankInvest Telemedia med knap 47.000 kr. i hver afdeling.

Den 16. februar 2000 solgte klageren investeringsbeviserne i BankInvest IT Aktier og Sydinvest IT med et samlet provenu på ca. 319.000 kr., som blev placeret med ca. 106.000 kr. i hver af afdelingerne Sydinvest Euroland, Sydinvest MegaTrends og BankInvest Telemedia.

Den 13. september 2000 solgte klageren beholdningen af investeringsbeviser i Sydinvest Euroland for 256.780 kr. (kurs 148). Den 2. oktober 2000 købte klageren for 267.900 kr. i Sydinvest Euroland (kurs 141).

Ved skrivelse af 22. juli 2002 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion og beskrev indklagedes rådgivning ved ændringen af kapitalpensionsordningens placering fra obligationspulje til forskellige investeringsforeningsafdelinger. Klageren anførte, at HA havde overtalt hende til investeringen med udsagnet "det kan vi gøre MEGET bedre". Klageren følte sig snydt.

Ved skrivelse af 19. august 2002 besvarede indklagede henvendelsen og anførte bl.a., at man ikke kunne anerkende, at klageren skulle være blevet presset af HA til at foretage investeringerne i Sydinvest afdelingerne mod sin vilje.

Parternes påstande.

Klageren har den 4. februar 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes senest den 1. januar 2006 at holde hende skadesløs "således at den oprindelige formue samt forrentning i de mellemliggende år bliver udbetalt".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at samtalen med HA ikke fandt sted den 15. december 1999, men ultimo november. Hun gjorde HA opmærksom på, at udtræden af puljen hastede, da der var en måneds opsigelse, hvortil hun fik oplyst, at fristen kun var 14 dage.

Hun har ikke givet udtryk for, at forrentningen i puljen var for lav. Hun havde selv valgt obligationspuljen i 1997 på grund af sin manglende risikovillighed og alder og havde da prioriteret sikkerhed frem for afkast.

Hun gjorde indsigelse over for HA's anbefaling af investeringsbeviserne, men HA fortsatte sin anbefaling og fik hende overtalt. Hun kan nu se, at hun tog fejl, og at det ikke var hendes, men udelukkende indklagedes interesser, som HA varetog. Hun var udsat for et massivt salgspres.

Primo februar 2000 var hun urolig for investeringsbeviserne i IT og kontaktede indklagede, der anbefalede salg af indeksobligationerne, hvilket råd hun fulgte.

I den følgende uge kontaktede hun igen indklagede og gav udtryk for sin nervøsitet og valgte nu at sælge IT papirerne.

I september måned 2002 valgte hun at sælge Euroland papirerne, da hun var overbevist om, at den forestående folkeafstemning om euroen ville blive et nej, hvorfor hun fandt investeringen risikabel. Da dette ikke viste sig at være tilfældet, genkøbte hun papirerne.

Hun har flere gange de senere år drøftet sagen med en navngiven medarbejder, og hun besluttede for mere end to år siden at klage til Ankenævnet, men blev af personlige årsager forsinket. Hun havde på et tidligere tidspunkt henvendt sig til HA, men denne havde spidst afvist hende med, at det jo altid var kedeligt at købe, når kurserne faldt.

Indklagede forsøger at legitimere den katastrofale anbefaling om udtræden af pulje og det hårde pres, som HA da lagde på hende. Det har aldrig været hendes mening at placere pengene kontant, men HA omtalte rentesatserne.

Hun er bekendt med, at det ikke er indklagedes sædvanlige procedure at anbefale risikobetonede papirer til personer på 58 år og slet ikke, når kunden ikke selv insisterer på det.

Indklagede forsøger at give indtryk af, at hun er en spekulant. Det har hun aldrig været. Investeringsområdet har aldrig interesseret hende.

Indklagede har anført, at klagerens investeringer, herunder investeringer i Sydinvest MegaTrends og Euroland skete efter klagerens beslutning og anmodning herom, og klageren bærer derfor selv risikoen herfor.

Investeringerne blev først foretaget efter, at klageren i længere tid havde haft lejlighed og mulighed for at studere og overveje fordele og ulemper ved investeringer i en investeringsforening.

Man har på ingen måde presset klageren til at foretage investeringerne mod sit ønske; man har alene givet klageren oplysninger om de forskellige muligheder for placering samt risiciene herved, herunder muligheden for at lide tab.

Klageren besluttede sig for investeringerne, da hun mente, at den alternative kontorente, som hun kunne oppebære ved placering som kontantindestående, ikke var høj nok.

Klageren har været nøje vidende om både risiko for tab og chancen for gevinst.

Indklagedes rådgivning sker ud fra en vurdering af, hvordan aktiemarkedet over tid forventes at ville udvikle sig. Klageren har løbende kunnet sælge sine investeringsbeviser, hvis hun havde fortrudt investeringerne eller ønskede at begrænse et tab.

Klageren havde det fornødne grundlag for at træffe sin beslutning om investeringen og må selv bære ansvaret herfor.

Klageren realiserede ved salget den 16. februar 2000 af Sydinvest IT og BankInvest IT en fortjeneste på ca. 19.000 kr. Ved salget af beholdningen af Sydinvest Euroland i september 2000 realiserede klageren en gevinst på knap 5.000 kr. Klageren var således meget bevidst om investeringerne.

Først mere end to år efter købene rettede klageren første gang henvendelse til indklagede, da kursudviklingen havde været anderledes, end klageren havde forventet.

Man har på intet tidspunkt garanteret klageren en bestemt kursudvikling, og det er ikke erstatningspådragende for indklagede, at markedet eventuelt udvikler sig anderledes, end man tidligere vurderede.

Det bestrides, at medarbejderen HA skulle have passiviseret eller ydmyget klageren eller have lagt et hårdt pres på klageren. Hverken HA eller andre hos indklagede har på noget tidspunkt tvunget klageren til at disponere mod sin vilje.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at indklagede ikke har udvist fejl eller forsømmelser i forbindelse med rådgivning af klageren vedrørende omlægningen fra puljeplacering til placering i forskellige aktiebaserede investeringsforeningsafdelinger. Det bemærkes herved, at klageren, inden hun besluttede sig for placeringen, modtog forskelligt orienteringsmateriale om de omhandlede Sydinvest afdelinger. Ankenævnet finder endvidere, at klageren måtte indse, at indklagedes anbefaling af omlægningen beroede på forventninger til den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at klageren selv måtte tage den endelige beslutning og bære risikoen herfor.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.