Omprioritering, rådgivning. Kurssikring.
| Sagsnummer: | 684 /1992 |
| Dato: | 28-05-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Omprioritering, rådgivning. Kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I juni 1992 modtog klageren en henvendelse fra en kreditforening, som havde 3 lån i klagerens ejendom. Henvendelsen oplyste klageren om muligheden af at omlægge indestående kreditforeningslån til et 30-årigt kreditforeningslån med henblik på, at klageren kunne opnå en ydelsesnedsættelse.
Klageren rettede derpå henvendelse til en af kreditforeningen anvist ejendomsmægler med henblik på at foretage en omlægning af de tre kreditforeningslån. Af en beregning foretaget af ejendomsmægleren på grundlag af obligationskurserne pr. 22. juni 1992 fremgik, at kursværdien af de til indfrielse påkrævede obligationer i alt var ca. 526.000 kr. Lånene forudsattes erstattet af et nyt lån på nominelt 570.000 kr., hvis kursværdi var oplyst til ca. 537.000 kr. I beregningen var endvidere medtaget udgifter til indskud, stiftelsesprovision, indfrielsesgebyr, stempel m.v., ligesom det fremgik, at der var afsat 1.500 kr. til prioriteringsomkostninger til det medvirkende pengeinstitut. Beregningen balancerede med 1.156 kr. i klagerens favør. I beregningen var anført, at de anførte obligationskurser kunne ændre sig inden hjemtagelse/indfrielse.
Den 27. juli 1992 modtog indklagedes Albertslund afdeling skriftlig henvendelse fra ejendomsmægleren med anmodning om, at afdelingen forestod indfrielse af de tre gamle kreditforeningslån. I skrivelsen var vedlagt tinglyst pantebrev til kreditforeningen. Endvidere var anført: "De bedes venligst orientere Deres kunde om eventuel kurssikring."
Den 28. juli 1992 blev omprioriteringen af klagerens ejendom drøftet i afdelingen på et møde, hvor klageren og dennes ægtefælle deltog. Efter en drøftelse af omprioriteringen, herunder kurssikringsspørgsmålet, blev det aftalt, at kurssikring ikke skulle foretages. Samme dag anmodede afdelingen kreditforeningen om at udbetale det nye lån, idet afdelingen samtidig afgav erklæring om at indestå for betaling af eventuelle beløb overfor kreditforeningen. I forbindelse med udbetalingen af lånet anmodede kreditforeningen indklagede om at betale 9.549,16 kr., hvoraf 4.131,95 kr. skyldtes forskydning i obligationskurserne i forhold til de pr. 22. juni 1992 forudsatte kurser.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde ham et 10-årigt lån på fordelagtige vilkår vedrørende beløbet 4.131,95 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagedes medarbejder i forbindelse med mødet den 28. juli 1992 undlod at foretage en nøjagtig beregning af kursændringer i forhold til kurserne den 22. juni, som var grundlaget for den af ejendomsmægleren foretagne beregning. Ved mødet oplyste medarbejderen, at kursændringerne i forhold til den 22. juni stort set opvejede hinanden i forbindelse med køb og salg af obligationerne. En mindre overfladisk ekspedition af sagen ville have vist, at overskuddet på 1.156 kr. nu havde ændret sig til et underskud for klageren. Klageren har fra kreditforeningen fået oplyst, at man efter modtagelsen af afdelingens anmodning om lånehjemtagelsen havde drøftet denne på grundlag af de aktuelle kurser, og at afdelingen havde givet grønt lys for låneomlægningen. Afdelingen undlod imidlertid at kontakte klageren, som således ikke fik mulighed for at ændre beslutning.
Indklagede har anført, at da både de indfriede obligationslån og det nye obligationslån vedrørte samme kreditforening, kunne sagen have været ekspederet uden indklagedes medvirken, hvis klageren havde aftalt kurssikring med den medvirkende mægler. På mødet i afdelingen blev de aktuelle kurser på lånene oplyst, men klageren besluttede sig for at undlade at kurssikre. Når indklagede skulle medvirke i sagens ekspedition var det for at gennemføre omprioriteringen uden foretagelse af kurssikring. Dette var udgangspunktet forud for mødet i afdelingen, og klageren besluttede sig her definitivt til at undlade kurssikring. Ved opgørelsen af klagerens tab skal fradrages omkostninger til kurssikring ca. 1/4 % point svarende til 2.500 kr., ligesom indklagede for at medvirke til en løsning af sagen har undladt at opkræve gebyrer i størrelsesorden 1.000 kr. Indklagede har endvidere anført, at Ankenævnet ikke har mulighed for at pålægge indklagede at yde klageren et fordelagtigt lån over 10 år.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at klageren på mødet den 28. juli 1992 ikke anmodede indklagedes medarbejder om at foretage en nøjagtig beregning på grundlag af de aktuelle obligationskurser. Det er endvidere ikke sandsynliggjort, at klageren på dette tidspunkt kunne have undgået kurstabet på godt 4.000 kr., som skyldtes kursændringer i tiden efter den 22. juni 1992.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.