Afgørelse

Spørgsmål om manglende bogføring af indbetalinger.

Indledning.

Klageren under denne sag gør gældende, at en medarbejder hos indklagede har modtaget betydelige beløb uden at indsætte beløbene på klagerens konto.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er tysk statsborger og bosiddende i Tyskland, er kunde i indklagedes Padborg afdeling.

Ved skrivelse af 20. marts 2001 rettede klagerens bekendte KH henvendelse til indklagedes medarbejder KK i Padborg afdeling. Af skrivelsen fremgår, at baggrunden var, at klageren og dennes nu afdøde datter UH i perioden 1993-1996 havde foretaget indbetalinger til indklagede. KH anmodede om oplysning om, til hvilken konto indbetalingerne havde fundet sted.

Ved skrivelse af 7. maj 2001 rykkede KH for svar på skrivelsen af 20. marts 2001. Af skrivelsen fremgår, at der havde været telefonisk kontakt mellem KH og indklagedes afdeling om henvendelsen.

Ved skrivelse af 1. juni 2001 til indklagedes Padborg afdeling anførte KH, at indbetalingerne, der var foretaget af klageren og UH i tidsrummet 1992-1998, ikke fremgik af nu modtagne kontoudtog. KH anførte, at i denne periode havde klageren, henholdsvis UH, mindst tre gange været i afdelingen og foretaget indbetalinger af større omfang, hver gang i en størrelsesorden over 100.000 DEM. Af skrivelsen fremgår yderligere:

"Sie haben seinerzeit die Geldbeträge entgegengenommen und sagten, dab die Kasse leider schon geschlossen sei, Sie dises Beträge jedoch in eine Nebenkasse (bei einem Kollegen) einzahlen würden. Die Quittung würde nachgereicht werden. Aus diesem Grunde hat [klageren] auch keine Einzahlungsquittungen von Ihnen vorliegen."

Ved skrivelse af 15. juni 2001 til klageren besvarede indklagede skrivelsen af 1. juni 2001. Indklagede anførte, at klageren måtte fremlægge kvitteringer for de omhandlede indbetalinger. Viste der sig uoverensstemmelse mellem sådanne kvitteringer og bogføringen, ville indklagede efterforske spørgsmålet. Indklagede anførte endvidere, at ingen medarbejder ville modtage et pengebeløb uden at afgive en maskinelt afstemplet kvittering eller en med to ansattes underskrifter forsynet kvittering. Indklagede anførte endvidere, at klageren mindst hver tredje måned var blevet tilsendt et kontoudtog, hvorfor man undrede sig over, at de omhandlede indbetalinger ikke var blevet efterprøvet på kontoudtogene.

Ved skrivelse af 6. juli 2001 rettede KH henvendelse til indklagedes direktion og anførte, at klageren efter egne beregninger havde foretaget kontante indbetalinger på 600-700.000 DEM fra 1992-1998 i Padborg afdeling. For disse indbetalinger kunne kun forevises kvitteringer vedrørende en indbetaling den 19. oktober 1992 på 107.784 DEM samt en indbetaling på 24.000 DEM. Sidstnævnte kvittering var uden datoangivelse og maskinafstempling. KH anførte, at klageren til trods for sin alder på 89 år var i stand til selv at føre sin husholdning og forestå sine økonomiske forhold. KH krævede, at indklagede igangsatte en efterforskning af, hvorledes der var forholdt med indbetalingerne.

Ved skrivelse af 6. juli 2001 til indklagedes direktion anførte klageren, at hun og UH af indklagedes medarbejder KK i årevis var blevet bedraget vedrørende et beløb i størrelsesordenen mellem 600.000 og 700.000 DEM. Hun og UH havde i perioden fra 1992 til 1998 besøgt Padborg afdeling fem gange og hver gang overgivet mere end 100.000 DEM til KK til indsættelse på deres valutakonto i afdelingen. Af skrivelsen fremgår yderligere:

"Wir haben in der Zeit von 1992 bis 1998 5 Reisen nach Padborg zur [indklagede] gemacht und jedes Mal Beträge über DM 100.000,00 dort zur Einzahlung auf das Währungseinlagenkonto bei [KK] abgeliefert. Am 12. oder 13. Dezember 1998 war ich selbst dabei. Ich hatte ihr DM 129.000,00 übergeben. Sie zählte das Geld nach, verlieb den kleinen Empfangsraum mit dem Geld in der Hand und ging zur Kasse, die jedoch schon geschlossen hatte. Sie fragte: "Was machen wir jetzt?" Darauf sagten wir: "Dann müssen wir das Geld wohl wieder nach Hause mitnehmen". Daraufhin [KK]: "O nein, kaufen Sie doch dieses Mal Aktien damit. Sie haben doch schon so viel Spargeld". Dabei klopfte sie mit dem Geldbündel auf die Tischplatte. Sie nannte uns drei nordische Aktien und ein Festgeldkonto von der Stadt. Sie rechnete ohne Stift oder Rechner nur im Kopf. Dann sagte sie: "Es fehlen noch DM 6.000,00." Ich überreichte [KK] weitere DM 6.000,00 aus meiner Handtasche. Und ob wir ihr nicht weiteres Geld vom Sparkonto zur Verfügung stellen wollten, was sie nicht gebrauchen würde, könne sie ja wieder af das Sparkonto zurücksahlen. Meine Tochter und ich berieten uns kurz wegen einer Abbuchung von DM 24.000,00. (Bei dem angesparten Geld auf dem Währungseinlagenkonto in Höhe von ca. DM 600.000,00 konnten wir das ja riskieren). Meine Tochter unterschrieb daraufhin eine Auszahlung in Höhe von DM 24.000,00 vom Währungseinlagenkonto. Das weib ich ganz sicher."

Ved skrivelse af 13. juli 2001 fremsendte indklagedes revisionsafdeling kontoudtog til klageren for december 1998 udvisende klagerens indbetaling af 24.000 DEM. For så vidt angår indbetalingerne på mellem 600.000 og 700.000 DEM anmodede revisionen klageren om at fremsende bilag, som understøttede klagerens krav.

Ved skrivelse af 10. august 2001 til indklagedes revisionsafdeling anførte klageren, at indklagede, inden man krævede, at hun beviste de omhandlede indbetalinger, burde efterprøve, hvordan det kunne være muligt, at KK på et eller andet tidspunkt havde tilsendt dem en kvittering, der ikke var nogen original, og som var uden dato, nemlig kvitteringen vedrørende indbetalingen på 24.000 DEM. Kvitteringen var så meget desto mere besynderlig, da det ikke var 24.000 DEM, men 135.000 DEM som var blevet overgivet KK. Klageren anmodede samtidig indklagede om at fremlægge skriftlig dokumentation for hendes datters anmodning om køb af aktier.

Ved skrivelse af 23. august 2001 anførte indklagedes revisionsafdeling, at kvitteringen på 24.000 DEM var blevet udleveret til UH den 15. december 1998 i Padborg afdeling. Beløbet var samme dag indsat på UH's konto. For så vidt angik spørgsmålet om de øvrige indbetalinger i tidsrummet fra 1994 til 1999 havde revisionen gennemgået kontobevægelser på UH's konti. UH's valutakonto var blevet lukket den 21. juni 1994 med et beløb på 118.623,32 DEM og overført til en ny valutakonto lydende i UH's navn. I tidsrummet fra 21. juni 1994 til 14. december 1998 var der ikke foretaget indbetalinger eller udbetalinger fra kontoen. I Padborg afdelings bogføringsmateriale for den 15. december 1992 forelå to udfyldte fondsordrer vedrørende fire aktiekøb. Fondsordrerne bar UH's underskrift. Den 30. december 1998 var der hævet 159.000 DEM fra UH's valutakonto og overført til UH's privatkonto svarende til et beløb på 604.899,60 DKK. Den 7. januar 1999 blev der fra privatkontoen hævet 604.200,91 DKK i forbindelse med aktiekøbet. Endelig anførte revisionen, at det ikke kunne fastslås, at klageren havde foretaget videre indbetalinger end de beskrevne, hvorfor man ikke kunne foretage sig yderligere.

Parternes påstande.

Klageren har den 16. november 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal foretage en tilbundsgående undersøgelse af, hvor hendes indbetalinger på mellem 600.000 og 700.000 DEM befinder sig.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun, henholdsvis hendes datter, ved fem besøg i indklagedes Padborg afdeling har foretaget indbetalinger på 600-700.000 DEM. Indbetalingerne skete til indklagedes medarbejder KK, der imidlertid må have bedraget dem.

Det må være muligt for indklagede at fremlægge bilag vedrørende transaktioner på de omhandlede konti, herunder yderligere oplysninger om baggrunden for kontoændringen den 21. juni 1994.

Indklagede har anført, at i perioden fra 21. juni 1994 til 15. december 1998 blev der på UH's valutakonto alene foretaget ind- og udbetalinger vedrørende aftaleindlån, hvor saldoen primo hvert kvartal blev overført til en aftaleindlånskonto for igen at blive tilbageført til UH's valutakonto ultimo hvert kvartal inkl. renter.

Der er ikke herudover foretaget ind- eller udbetalinger på konti i UH's eller klagerens navn.

Den 15. december 1998 blev der indbetalt 24.000 DEM på UH's valutakonto. Kvitteringen for indbetalingen er beklageligvis ikke datostemplet, men kopi af bilaget befandt sig i afdelingens kassebilag for den 15. december 1998.

Ligeledes den 15. december 1998 blev det aftalt at købe aktier for 150.000 DEM i fire forskellige papirer. Aktierne skulle købes med valør primo 1999, da det beløb, der skulle anvendes til købet, var bundet på aftaleindlån til den 30. december 1998. Fondsordrerne var heller ikke daterede, men befandt sig også i kassebilagene for den 15. december 1998.

Man har undersøgt forholdene omkring de påståede indbetalinger, men kan ikke konstatere, at indklagedes medarbejdere skulle have modtaget de påståede beløb. Klageren har ikke kunnet fremlægge kvitteringer for de påståede indbetalinger eller nærmere redegøre for, hvornår de skulle have fundet sted.

Indklagede har afholdt møde med klageren i afdelingen i Padborg. Klageren kunne ikke genkende afdelingen. Det bemærkes herved, at der over for indklagedes afdeling ligger en afdeling af et andet pengeinstitut, ligesom to andre pengeinstitutter har afdelinger i Padborg.

Af bogføringslovens § 10 fremgår, at indklagede alene har pligt til at opbevare bilag i fem år fra udgangen af det regnskabsår materialet vedrører. Indklagede kan derfor ikke fremlægge yderligere oplysninger om transaktionen den 21. juni 1994 vedrørende ophøret af valutakontoen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet forstår klagerens henvendelse således, at hun ønsker, at indklagede skal indsætte et beløb i størrelsesorden 600-700.000 DEM på hendes konto i indklagedes Padborg afdeling.

Klageren har ikke nærmere kunnet redegøre for, hvornår de af hende henholdsvis hendes datter foretagne indbetalinger skulle have fundet sted eller for den nærmere baggrund for indbetalingerne. Klageren har heller ikke kunnet fremlægge kvitteringer for de hævdede indbetalinger. Ankenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at indklagede eller medarbejdere hos indklagede har modtaget indbetalinger af den omhandlede størrelse.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.