Afgørelse

Indsigelse vedrørende renteberegning på deponeringskonto, samt klage over for meget betalt gebyr til realkreditinstitut.

Indledning

Denne sag vedrører, hvorvidt der mellem klagerne og Amagerbanken (nu: Amagerbanken af 2011) var indgået aftale om, at klagernes deponeringskonto skulle forrentes med samme rentesats som klagernes mellemfinansieringskonto i forbindelse med en ejendomshandel, samt om banken i forbindelse med realkreditbelåning havde betalt for meget gebyr til realkreditinstituttet.

Sagens omstændigheder

Klagerne var kunder i Amagerbanken, hvor de blandt andet havde en kredit (-265).

I forbindelse med klagernes køb af en ejendom stillede banken den 6. december 2006 garanti for 2.895.000 kr. til sikkerhed for klagernes betaling af købesummen.

Den 20. januar 2007 fik klagerne oprettet en mellemfinansieringskonto (-389) med en kredit på 820.000 kr., der blev forrentet med 8,500 %. Af kreditaftalens særlige betingelser fremgår, at kreditten skulle indfries i forbindelse med salget af klagernes daværende bolig.

Klagerne indgik samme dag en såkaldt "aftale om boligkøb" med banken. Det fremgår heraf, at når garantibeløbet blev deponeret i sælgers bank, skulle beløbet debiteres på klagernes udlægskonto -389 svarende til mellemfinansieringskontoen.

Af aftalen fremgår endvidere, at banken skulle sørge for hjemtagelse af et realkreditlån på 2.316.000 kr.

Den 26. januar 2007 hjemtog banken et realkreditlån på 2.316.000 kr., som efter fratræk af kurtage og gebyrer blev indsat på klagernes mellemfinansieringskonto (-389).

Den af banken stillede garanti var gyldig til den 1. februar 2007, hvor et beløb på 2.895.000 kr. ved klagernes overtagelse af ejendommen blev deponeret i sælgers pengeinstitut.

Den 18. marts 2007 indgik klagerne en indfrielsesaftale med banken om indfrielse af realkreditlån i deres tidligere ejendom.

Den 15. maj 2007 modtog klagerne købesummen på 2.777.119 kr. fra deres tidligere ejendom, der blev indsat på deponeringskonto (-131). Klagerne har anført, at det med banken blev aftalt, at deponeringskontoen (-131) skulle forrentes med samme rentesats som mellemfinansieringskontoen (-389). Banken har bestridt, at der blev indgået aftale herom og har oplyst, at renten på deponeringskontoen fulgte bankens standardrente for tilsvarende konti. Af kontoudskrift for deponeringskontoen fremgår, at indestående op til 99.999 kr. blev forrentet med 0,875 %, mens indestående herover blev forrentet med 1,000 %.

Den 15. august 2007 modtog banken besked om, at det deponerede beløb var frigivet.

Den 16. august 2007 blev deponeringskontoen opgjort og anvendt til indfrielse af mellemfinansieringskontoen. Der blev i den forbindelse tilskrevet renter på 3.816 kr. på deponeringskontoen, mens der på mellemfinansieringskontoen blev opkrævet 38.318 kr. i rente ved indfrielsen.

Klagerne misligholdte efterfølgende deres forpligtelser i forhold til den indledningsvist nævnte kredit i banken (-265). I foråret 2008 gjorde banken derfor et krav gældende overfor klagerne.

I forbindelse med forligsforhandlinger med banken gjorde klagerne ved e-mail til banken den 25. maj 2009 gældende, at der i forbindelse med opgørelse af deponeringskontoen (-131) var tilskrevet 37.000 kr. for lidt i rente.

Den 18. december 2009 tilbød banken klagerne, at sagen blev forligt ved klagernes betaling af 72.925 kr. Banken har oplyst, at forligsbeløbet fremkom som forskellen mellem fordringen pr. 1. februar 2008 og beløbet på 37.000 kr., som klagerne mente deponeringskontoen skulle have været tilskrevet yderligere i rente.

Der blev ikke indgået forlig mellem parterne, og den 15. marts 2010 indgav bankens advokat stævning til retten med påstand om, at klagerne som følge af misligholdelse af kreditaftalen (-265) skulle betale 136.168 kr. med tillæg af renter på 9,05 % p.a. samt overtræksrente på 6 % til betaling sker.

Klagerne påstod ifølge det oplyste gælden nedskrevet til 72.925 kr. i henhold til forligsforhandlingerne.

Ved retsmøde den 3. september 2010 blev sagen på klagernes anmodning besluttet indbragt for Ankenævnet.

Banken har under sagen pr. kulance fremsat et nyt forslag til forlig, hvorefter banken, mod klagernes betaling af 72.925 kr. med tillæg af renter 9,05 % af dette beløb fra stævningsdatoen den 15. marts 2010 til betaling sker, vil udstede en saldokvittering til klagerne. Klagerne har efter det oplyste ikke forholdt sig hertil.

Parternes påstande.

Klagerne har den 2. november 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Amagerbanken (nu: Amagerbanken af 2011) skal betale 50.000 kr.

Amagerbanken har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at de indgik aftale med banken om, at deponeringskontoen skulle forrentes med samme rentesats som mellemfinansieringskontoen.

Herudover har banken på deres vegne betalt gebyr til realkreditinstituttet på ca. 4.500 kr. to gange.

Amagerbanken (nu: Amagerbanken af 2011) har anført, at klagernes påstand er udokumenteret.

Der er ikke indgået en sådan aftale om forrentning som anført af klagerne.

På trods af adskillelige forsøg fra bankens advokats side på at få klagerne til at tage stilling til den forligsmæssige løsning på sagen, vendte klagerne ikke tilbage med en accept, hvorfor forligstilbuddet bortfaldt.

Banken har imidlertid valgt at fremsætte nyt forligstilbud i forbindelse med sagens behandling ved Ankenævnet.

Banken er i øvrigt ikke bekendt med, at der skulle være indbetalt for meget i gebyr til realkreditinstituttet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klagerne indgik en aftale med banken om, at indlånsrenten på deponeringskontoen skulle svare til udlånsrenten på mellemfinansieringskontoen.

Ankenævnet finder det videre ikke godtgjort, at der er sket fejl eller forsømmelser fra bankens side, der kan medføre et erstatningsansvar.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.