Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Refinansiering af kortrentelån. Fastkursaftale. Indgåelse.

Sagsnummer: 21001017/2010
Dato: 06-09-2010
Ankenævn: Hugo Wendler Pedersen, Maria Hyldahl, Mads Svaneklink, Per Englyst, Lars K. Madsen
Klageemne: Refinansiering - profil
Fastkursaftale - indgåelse
Ledetekst: Refinansiering af kortrentelån. Fastkursaftale. Indgåelse.
Indklagede: Realkredit Danmark A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Realkreditinstitutter

Klageren havde i sin ejerlejlighed et kortrentelån F1 til det indklagede realkreditinstitut. Der var fra ultimo 2006 til oktober 2008 dialog mellem parterne i anledning af, at klageren overvejede at optage et tillægslån. Klageren fik den 29. oktober 2008 afslag på tillægslån. Samme dag fremsendte instituttet en bekræftelse til klageren vedrørende fastkursaftale på refinansiering af hans kortrentelån pr. 1. januar 2009. Klageren protesterede henholdsvis november 2008 og december 2009 forgæves over fastkursaftalen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet havde foretaget ekspeditionsfejl i forbindelse med hans anmodning om tillægslån, og at instituttet uberettiget havde fastkurssikret hans kortrentelån. Instituttet påstod frifindelse.

Instituttet fremlagde i klagesagen telefonnotater vedrørende de telefonsamtaler, som var ført med klageren.

Flertallet henviste til, at instituttet i forlængelse af telefonsamtalen den 29. oktober 2008 havde fremsendt en fastkursaftalebekræftelse til klageren, hvoraf det fremgik, at der var indgået fastkursaftale om refinansiering af lånet og på hvilke vilkår. I følgebrevet blev klageren opfordret til at gennemgå specifikationen og straks kontakte instituttet, hvis han havde bemærkninger til aftalen. På trods af denne opfordring henvendte klageren sig først den 10. november 2008, hvor han anførte, at han kun anså aftalen for gyldig, hvis han havde skrevet under. Flertallet fandt, at klageren ikke havde godtgjort at have rettet henvendelse til instituttet før den 10. november 2008 og derfor var bundet af aftalen, herunder af pligten til at betale misligholdelsesomkostninger. Mindretallet fandt, at instituttet ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var indgået en bindende fastkursaftale. Mindretallet havde i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke af instituttets referat at telefonsamtalen den 29. oktober 2008 fremgik, at der var drøftet og indgået en fastkursaftale, som var oplyst at være bindende for klageren. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, hvorefter instituttet blev frifundet.