Afslag på ansøgning om lån. Krav om erstatning for renter og gebyrer.
| Sagsnummer: | 263 /2000 |
| Dato: | 21-12-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Gebyr - øvrige spørgsmål
Udlån - låneanmodning Rente - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Afslag på ansøgning om lån. Krav om erstatning for renter og gebyrer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes manglende efterkommelse af låneansøgninger og klagerens krav om erstatning for renter og gebyrer vedrørende et nu ophørt engagement.
Sagens omstændigheder.
Ved skrivelse af 23. maj 2000 anmodede klageren og dennes ægtefælle indklagede om et lån eller en kassekredit på 15-20.000 kr. til et politisk parti, som er stiftet af klageren. Kreditten skulle bl.a. anvendes til partiets etablering i egne lokaler. Klageren og ægtefællen tilbød, at indklagede til sikkerhed for kreditten månedligt kunne overføre 2.000 kr. fra deres private konto hos indklagede, indtil der via medlemskontingenter mv. indgik tilstrækkelige midler.
Ved skrivelse af 30. maj 2000 meddelte indklagede, at man ikke kunne imødekomme ansøgningen.
Ved skrivelse af 16. juni 2000 til indklagede anmodede klagerens datter om et lån på 10.000 kr. til brug for etablering i egen lejlighed. I forbindelse med låneansøgningen erklærede klageren og ægtefællen sig indforstået med, at der hver måned blev trukket 1.000 kr. fra deres konto til afvikling af lånet.
Indklagede meddelte telefonisk datteren, at låneansøgningen ikke kunne imødekommes og bekræftede afslaget ved skrivelse af 22. juni 2000.
Ved skrivelse af 22. juni 2000 ophævede klageren og ægtefællen deres konti hos indklagede. Kontiene blev opgjort den 30. juni 2000.
Under sagen har klageren bl.a. oplyst, at hans svigerinde, S, i sommeren 1997 flyttede ind på hans og ægtefællens bopæl. S, der er under værgemål, har en formue, som er placeret i indklagedes forvaltningsafdeling.
På foranledning af S' værge, der er advokat, er der via en konto hos indklagede blevet udbetalt ugentlige beløb til S på 995 kr. fra og med september 1997 stigende til 2.000 kr. i sommeren 2000.
Parternes påstande.
Den 3. juli 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at indklagede skal tilpligtes at bevilge de ansøgte lån og at yde en kompensation for renter og gebyrer vedrørende hans og ægtefællens nu ophørte engagement.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning for så vidt angår klagerens påstand om at yde lån til klagerens datter eller klagerens parti. For så vidt angår påstand om godtgørelse for renter og gebyrer har indklagede nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at indklagedes afslag på låneansøgningerne var urimelige. Han og ægtefællen ville garantere for lånene, således som de tidligere havde gjort vedrørende lån ydet af indklagede til deres søn. De er uforstående over for, at de pludselig ikke var "gode nok", idet de altid har overholdt deres aftaler med indklagede. De har løbende haft lån og kreditter, som er blevet afviklet ved, at indklagede har trukket ydelserne på deres konto, hvilket indklagede oplyste var nødvendigt, for at de kunne få lån igen. Det er urimeligt, at de ikke fik mulighed for at hjælpe deres datter med et lån på samme måde, som de tidligere hjalp deres søn.
Indklagede har uberettiget og i samarbejde med S' værge forhindret S i at disponere over dels sin løbende pension på ca. 11.000 kr. og dels sin formue, der vedrører en arv. Indklagede har medvirket til, at S alene har kunnet disponere over et mindre ugentligt beløb, som ikke har været tilstrækkeligt til at dække S' leveomkostninger. Han og ægtefællen har som følge heraf været nødsaget til at finansiere S' leveomkostninger og er herved blevet påført udgifter til renter og gebyrer. Da S' midler er placeret hos indklagede til en særdeles lav rente, mens han og ægtefællen har været nødsaget til at overtrække deres konto og optage lån, har indklagede opnået en uberettiget fortjeneste på deres bekostning.
Indklagede bør godtgøre deres udgifter til renter og gebyrer eller i hvert fald som kompensation imødekomme ansøgningerne om lån til partiet og datteren.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet ikke kan behandle spørgsmålet om vurderingen af klagerens ansøgning om lån til hans datter eller hans parti.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klagerens betaling af renter og gebyrer er sket i overensstemmelse med det mellem klageren og indklagede aftalte i de af parterne indgåede låneaftaler.
Klageren har ikke dokumenteret at have lidt et tab.
Det bestrides, at man har handlet ansvarspådragende eller ulovligt i relation til S.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det beror på et pengeinstituts egen afgørelse, om det ønsker at imødekomme en låneansøgning. Ankenævnet kan derfor ikke pålægge indklagede at imødekomme klagerens ansøgninger om lån til hans datter og til hans parti.
Det er ikke godtgjort, at indklagede uberettiget har opkrævet renter og gebyrer hos klageren.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.