Rådgivning ved tegning af livrente med midler fra erhvervsevnetabserstatning. Konsekvenser for sociale ydelser.
| Sagsnummer: | 338/2003 |
| Dato: | 14-09-2004 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Tina Dhanda, Niels Bolt Jørgensen, Rut Jørgensen, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Rådgivning - øvrige spørgsmål
Forsikring - tegning af livrente |
| Ledetekst: | Rådgivning ved tegning af livrente med midler fra erhvervsevnetabserstatning. Konsekvenser for sociale ydelser. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod tegning af en livrente under henvisning til konsekvenser for tildeling af sociale ydelser.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1944, modtog i 2001 en erhvervsevnetabserstatning på knap 400.000 kr. På grundlag af drøftelser med indklagede indskød klageren den 21. juni 2001 263.500 kr. af erstatningen på en livrente i forsikringsselskabet F, der er koncernforbundet med indklagede. Livrenten blev tegnet med udbetaling fra den 1. februar 2004 "hvis og så længe forsikrede er i live", dog længst til den 1. februar 2014. Af et bilag til dækningsoversigten for livrenten fremgår bl.a.:
"Opsigelse
Med mindre andet er aftalt, kan forsikringen til hver en tid opsiges skriftligt af forsikringstageren.
Beregning af tilbagekøbsværdi sker i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler, som [F] anmelder til Finanstilsynet.
…
Tilbagekøb
Udbetaling før udløb af opsparingen i [F] kan kun finde sted, hvis betingelserne herfor er opfyldt."
Af F's almindelige forsikringsbetingelser fremgår bl.a.:
"Præmiefri forsikring, opsigelse og tilbagekøbsværdi
…
Forsikringstageren har ret til at opsige forsikringen og kræve forsikringens tilbagekøbsværdi udbetalt. […] Tilbagekøbsværdien kan dog ikke kræves udbetalt, hvis der er taget forbehold mod kontant udbetaling af tilbagekøbsværdien. Tilbagekøbsværdien kan heller ikke uden særlig aftale med selskabet udbetales, hvis forsikringsydelsens udbetaling afhænger af, om forsikrede og/eller medforsikrede lever."
Den 15. september 2003 indgav klageren en klage til Ankenævnet. Klageren anførte, at han på grund af tegningen af livrenten var blevet frataget helbredstillægskort samt kommunal støtte til tandlæge, briller, fødder og medicin, og at han derfor ønskede livrenten ophævet.
Indklagede fik under sagen fuldmagt af klageren til at efterprøve de sociale myndigheders afslag.
Ved skrivelse af 17. februar 2004 meddelte klagerens bopælskommune, at man efter en revurdering af sagen havde fundet, at klageren var berettiget til helbredstillægskort i henhold til §§ 18-20 i lov om social pension. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.:
"De vil dog ikke være berettiget til personlige tillæg i henhold til § 17 stk. 2 i samme lov, idet Deres livrenteordning vil kunne ophæves og tilbagekøbsværdien vil indgå i beregningen af Deres likvide formue."
Af lov nr. 1164 af 19. december 2003 om social pension fremgår bl.a.
"Særlige tillæg
§ 17. […]
Stk. 2. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionisten økonomiske forhold."
Ved skrivelse af 1. april 2004 fastholdt klageren klagen til Ankenævnet. Klageren anførte, at kommunen den 19. marts 2004 havde meddelt afslag på personligt tillæg til tandbehandling, idet livrenteordningen "vil kunne ophæves og tilbagekøbsværdien vil indgå i beregningen af Deres likvide formue".
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at ophæve livrenten og tilbageføre midlerne til hans bankkonto.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede anbefalede ham at tegne livrenten. Indklagede oplyste, at livrenten ikke ville få konsekvenser for sociale ydelser, hvilket viste sig ikke at være korrekt.
Den 19. marts fik han afslag på en ansøgning om personligt tillæg til en tandbehandling, der forventes at koste 25.000 kr.
Midlerne på livrenten må tilbageføres til hans konto, således at han har mulighed for at afholde sine udgifter. Det er urimeligt, at han tvinges til at anmode om midlertidig kredit til dækning af nødvendige udgifter.
Ifølge aftalen kan forsikringen til enhver tid opsiges.
Indklagede har anført, at klageren ønskede en fornuftig placering af en del af erstatningen, således at midlerne ikke blev "klattet væk" til løbende forbrug. Klageren valgte at tegne en livrente frem for en ratepension, idet han gerne ville kunne starte udbetaling fra sit 60. år. Klageren blev orienteret om, at udbetaling fra livrenten ville kunne få indflydelse på den personlige tillægsprocent.
Klageren fik inddraget sit helbredstillægskort, idet kommunen fejlagtigt antog, at livrenten skulle indgå ved opgørelsen af klagerens likvide formue. Efter en revurdering traf kommunen imidlertid den 17. februar 2004 afgørelse om, at klageren er berettiget til helbredstillægskort, hvorfor dette spørgsmål nu er endeligt afklaret.
Vedrørende personligt tillæg, jf. lov om pension § 17, stk. 2, foretages der en konkret og individuel vurdering af pensionstens økonomiske forhold. Der er ikke i lovgivningen opstillet regler for opgørelsen af den likvide formue i relation til personlige tillæg, således som det er tilfældet for helbredstillægskort. Kommunen har således mulighed for efter eget skøn at medregne eventuelle pensioner mv. ved vurderingen af en pensionist økonomiske forhold.
Klagerens ret til personligt tillæg er ikke blevet forringet som følge af indbetalingen på livrenten, og klageren har ikke lidt et tab ved tegning af livrenten. Det er erstatningsudbetalingen som sådan, der har medført, at kommunen har vurderet, at klageren økonomisk ikke er særligt vanskeligt stillet.
Udbetaling fra en livrente afhænger af, om den forsikrede lever. Tilbagekøbsværdien kan således ikke udbetales uden særlig aftale med forsikringsselskabet, jf. de almindelige forsikringsbetingelser.
Indklagede er indstillet på at yde klageren en midlertidig kredit i forbindelse med en eventuel tandbehandling.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at placeringen af en del af klagerens erhvervsevnetabserstatning på den omhandlede livrente var ufordelagtig for klageren. Det kan heller ikke lægges til grund, at klageren som følge af tegningen af livrenten er blevet frataget sociale ydelser. Det bemærkes herved, at klageren ifølge bopælskommunens afgørelse af 17. februar 2004 er berettiget til helbredstillægskort. Det må som anført af indklagede lægges til grund, at klagerens personlige tillæg ville være blevet beskåret, uanset om de 263.500 kr. af erhvervsevnetabserstatningen var blevet indskudt på livrenten eller var forblevet på klagerens bankkonto.
Det fremgår ikke klart af forsikringsbetingelserne, at livrenten som udgangspunkt ikke kan tilbagekøbes, og det er efter det foreliggende uafklaret, om indklagede i forbindelse med tegningen af livrenten informerede klageren herom. Uanset dette finder Ankenævnet imidlertid, at indklagede i den konkrete sag ikke bærer ansvaret for klagerens eventuelle mangel på likvide midler til dækning af aktuelle udgifter. Ankenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at kun en del af erstatningsbeløbet blev indskudt på livrenten i 2001, og at de løbende udbetalinger fra livrenten skulle påbegyndes den 1. februar 2004, hvorfor der var grund til at antage, at klageren kunne råde over likvide midler i fornødent omfang. For så vidt angår den aktuelle tandbehandling har indklagede erklæret sig indstillet på at yde en midlertidig kredit.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.