Afgørelse

Personlig fordring. Passivitet.

Det indklagede realkreditinstitut overtog den 7. januar 1981 klagerens daværende ejendom på tvangsauktion for et bud på 50.000 kr. Instituttets fordring var på tvangsauktionen opgjort til i alt 341.862 kr. Klageren erhvervede i 1989 en ejerlejlighed og var i perioden fra 1989 til 1995 låntager hos realkreditinstituttet i denne ejendom. Instituttet gjorde i maj 1998 en personlig fordring på 150.131 kr. gældende mod klageren vedrørende tvangsauktionen i 1981. Kravet svarede til instituttets endelige tab efter videresalg. Til dette beløb skulle lægges et rentebeløb på 204.863 kr., således at det samlede krav udgjorde 354.994 kr.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke kunne gøre en personlig fordring gældende mod ham. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fastslog, at tvangsauktionen fandt sted den 7. januar 1981. Instituttet gjorde hverken i forbindelse med tvangsauktionen eller i forbindelse med videresalget af ejendommen i april 1982 klageren bekendt med, at der ville blive gjort en restfordring gældende mod ham. Instituttet godkendte i 1989 klageren som låntager i en af ham erhvervet ejendom uden på dette tidspunkt - selv om instituttet havde kontakt med klageren og derfor havde en særlig anledning hertil - at tage forbehold om, at restfordringen på godt 150.000 kr. ville blive gjort gældende mod klageren. Instituttets restkrav med renter blev først rejst over 17 år efter tvangsauktionen. Nævnet fandt under disse omstændigheder, at instituttet havde fortabt sin ret til at gøre noget krav gældende mod klageren vedrørende restfordringen.