Afgørelse

Spørgsmål om hvorvidt sparekassens egne aktier indgik i klagerens formueplejeaftale

Indledning

Denne sag vedrører, hvorvidt klagerens aktier i Sparekassen Lolland A/S indgik i klagerens formueplejeaftale.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sparkassen Lolland, hvor hun foruden en almindelig indlånskonto [nr. -735], havde en aktionærkonto [nr. -382], samt et kapitalpensionsdepot [nr. -399] med tilknyttet konto [nr. -147] og et ratepensionsdepot [nr. 402] ligeledes med tilknyttet konto [-791].

I 2007 og 2008 havde klageren købt i alt 160 stk. aktier i sparekassen. Hun blev derved "platinaktionær" i sparekassen med deraf følgende fordele.

Aktierne i sparekassen indgik i klagerens værdipapirbeholdning i hendes kapitalpensionsdepot [-399].

Den 9. februar 2010 var klageren og hendes ægtefælle til møde i sparekassen vedrørende klagerens pensionsordninger.

Til brug for mødet havde sparekassen foretaget en udskrift af beholdningsoversigterne for klagerens depoter i de to pensionsordninger, som også er fremlagt under sagen.

På beholdningsoversigten for klagerens kapitalpensionsdepot [-399] er der ud for beholdningen af aktier i Sparekassen Lolland med håndskrift noteret "behold".

Klageren fik på mødet udarbejdet en risikoprofil, der viste lav risikovillighed, som klageren underskrev den 23. februar 2010.

Samme dag underskrev klageren desuden en aftale om investeringsrådgivning vedrørende hendes pensionsordninger samt en "aftale om Aktiv Formuepleje" for klagerens kapitalpensionsdepot [nr. -399] og indestående på klagerens tilknyttede konto [nr. -147].

I aftalen om investeringsrådgivning var under overskriften "bemærkning" anført følgende:

"…

Ovennævnte handler effektueres ved modtagelsen af aftalerne retur i underskrevet stand. 160 stk. Sparlolland aktier flyttes til et særskilt kapitalpensionsdepot.

…"

Af aftalen om Aktiv Formuepleje fremgik blandt andet følgende:

"…

§ 1 Forvaltningens grundlag

…

Aftalen omfatter ikke andre værdipapirer end dem, der til enhver tid er registreret i depot nr. [-399], og aftalen omfatter ikke andre konti end den i aftalen anførte, medmindre andet skriftligt aftales.

…

§ 3 Rammer for forvaltningen

…

3.3

De midler, der er omfattet af aftalen, kan efter sparekassens frie skøn placeres i følgende

·Indestående på konto i sparekassen.

·Investeringsforeninger underkastet Lov om investeringsforeninger og specialforeninger (LIS) eller tilsvarende anerkendt instans.

·Strukturere[de] produkter udbudt af anerkendt institution.

…"

Den 24. februar 2010 blev klagerens beholdning af 160 stk. aktier i sparekassen overført fra klagerens kapitalpensionsdepot [nr. -399] til et nyt kapitalpensionsdepot nr. -963 sammen med klagerens beholdning af nominelt 70.000 kr. obligationer i Municipality Finance EgnsInv 2013.

Depotnr. -963 fremgik herefter af klagerens årlige pensionsoversigt, og de 160 stk. aktier i sparekassen fremgik af den årlige depotoversigt for depot nr. -963, som klageren fik tilsendt fra sparekassen.

Den 10. juni 2011 modtog klageren en tegningsindbydelse fra sparekassen, da Sparekassen Lolland A/S havde besluttet at udvide aktiekapitalen.

I november 2011 ønskede klageren at opsige sin formueplejeaftale med sparekassen og overføre midlerne til en separat konto i banken.

Af klagerens pensionsoversigt for 2011 fremgik herefter, at værdien af klagerens kapitalpensionsdepot nr. -399 var 0 kr., mens værdien af kapitalpensionsdepot nr. -963 var 71.600 kr.

Af klagerens depotoversigt for 2011 fremgik, at kursen på aktierne i sparekassen var faldet til kurs 20,50 pr. 30. december 2011.

I januar 2013 henvendte klageren og Æ sig til sparekassen og gjorde indsigelse over, at aktierne i sparekassen var blevet holdt ude af formueplejeaftalen i februar 2009.

Den 26. januar 2013 overtog Jyske Bank Sparekassen Lolland.

I en e-mail til klageren den 28. januar 2013 afviste sparekassen klagen under henvisning til, at klageren selv ønskede at beholde de pågældende aktier.

Æ fortsatte i tiden efter korrespondancen med sparekassen uden andet resultat.

Parternes påstande

Den 27. marts 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal stille klageren som om aktierne i Sparekassen Lolland A/S var solgt den 23. februar 2010 ved indgåelsen af formueplejeaftalen samt betale renter af provenuet fra denne dato.

Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, sekundært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke indgik aftale med sparekassen om, at aktierne skulle holdes ude af formueplejeaftalen. Det blev slet ikke drøftet på mødet.

Formålet med formueplejeaftalen var at overlade hele hendes pensionsopsparing til sparekassen, som kunne forvalte den som professionelle. Hun har således betalt for formuepleje. Var noget af pensionsordningen ladt uden for aftalen, var hun jo lige vidt.

Hun interesserer sig ikke for investeringer og har ikke forstand på det. Det var derfor også hendes ægtefælle, der oprindeligt oprettede hendes pensionsordning og stod for indbetalingerne.

Hendes ægtefælle, der var med på mødet, solgte selv sine aktier i Sparekassen Lolland i 2010, da han var bekendt med risikoen ved aktierne. Det understøtter, at det ikke blev drøftet på mødet at holde aktierne uden for formueplejeaftalen. Hendes ægtefælde ville således have protesteret over, at hun skulle beholde aktierne.

Det var heller ikke i overensstemmelse med hendes risikoprofil at beholde aktierne.

Hun har ikke forstået sparekassens bemærkning i aftalen vedrørende overførsel af aktierne til et andet depot. Havde sparekassen derimod skrevet "aktierne holdes ude af formueplejeaftalen", så havde hun været oplyst og indforstået med den risiko, der var forbundet med at beholde aktierne.

Det er påfaldende, at alene sparekassens egne aktier blev holdt uden for formueplejeaftalen.

Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at der på mødet den 9. februar 2010 blev foretaget en grundig gennemgang af aftalen om aktiv formuepleje, herunder forslag til ændringer i de daværende værdipapirdepoter.

På mødet blev det oplyst, at sparekassen ikke rådgav om investering i sparekassens egne aktier på grund af interessekonflikt.

Klageren og hendes ægtefælle var orienteret om, at aktierne ikke var omfattet af formueplejeaftalen.

Klageren besluttede at sælge aktier i Lollands Bank A/S, men ønskede at beholde aktierne i sparekassen på grund af de opnåede aktionærfordele,

Det fremgår tydeligt af aftalens bestemmelser, at aktierne ikke kunne indgå i formueplejeaftalen.

Det fremgik ligeledes af aftalen om investeringsrådgivning, at aktierne ville blive overført til et særskilt kapitalpensionsdepot.

Begge aftaler var underskrevet af klageren den 23. februar 2010, og klageren må forudsættes at have gennemlæst og gjort sig bekendt med dokumenternes indhold inden sin underskrift.

Klageren havde selv ansvaret for at træffe beslutning om afhændelse af værdipapirerne, ligesom klageren selv bar risikoen ved at beholde aktierne.

Både ved skrivelse om indlevering af aktierne i depot nr. -963 samt ved de årlige opgørelser blev klageren gjort bekendt med, at aktierne var placeret i et særskilt depot.

Klageren har haft mulighed for at afhænde aktierne på et senere tidspunkt, hvilket klageren åbenbart ikke har ønsket uanset, at kursen på aktierne var faldende.

Klagerens passivitet har medført, at hun har fortabt sin ret til at gøre det påståede krav gældende overfor banken.

Klagerens krav er under alle omstændigheder forældet, da der er forløbet over tre år fra det tidspunkt, hvor klageren fik kendskab til eller burde have fået kendskab til, at aktierne var placeret i depot udenfor formueplejeaftalen.

Til støtte for afvisningspåstanden gøres det gældende, at en afgørelse af klagen vil kræve bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som alene kan ske ved domstolene. Klagen bør derfor afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren havde i 2007 og 2008 investeret i 160 stk. aktier i Sparekassen Lolland A/S.

Den 9. februar 2010 var klageren til møde i Sparekassen Lolland vedrørende sine pensionsordninger i sparekassen.

Klageren fik i den forbindelse udarbejdet en risikoprofil med lav risikovillighed.

Den 23. februar 2010 underskrev klageren en formueplejeaftale vedrørende klagerens kapitalpensionsdepot nr. -399 og tilhørende konto nr. -147.

Af formueplejeaftalen fremgik, at formuen kunne placeres i kontant indestående i sparekassen, investeringsforeninger og strukturerede produkter.

Samme dag underskrev klageren en aftale om investeringsrådgivning vedrørende hendes rate- og kapitalpensionsordning i sparekassen.

Af aftalen om investeringsrådgivning fremgik det, at klagerens beholdning af aktier i sparekassen ville blive overført til kapitalpensionsdepot nr. -963, der således ikke var omfattet af formueplejeaftalen.

Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at Sparekassen Lolland begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser i forbindelse med rådgivningen vedrørende klagerens pensionsordninger, ligesom det bemærkes, at det påhvilede klageren selv at træffe beslutning om afhændelse af aktierne i Sparekassen Lolland A/S.

Ankenævnet finder endvidere, at et eventuelt krav er forældet, idet forældelsesfristen på tre år ikke kan regnes fra et senere tidspunkt end fra klagerens modtagelse af underretning om beholdningsændringen på de to kapitalpensionsdepoter af 24. februar 2010, og idet klagen først er modtaget i Ankenævnet den 27. marts 2013, jf. forældelseslovens § 3.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.