Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Afgivelse af fondsordre.

Sagsnummer: 497/1990
Dato: 20-09-1991
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen
Klageemne: Værdipapirer - ikke-effektueret ordre
Ledetekst: Afgivelse af fondsordre.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 30. august 1990 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede med henblik på at afgive en fondsordre om køb af fondsaktiver finansieret ved klagerens udlandslån hos indklagede. Den ekspederende medarbejder meddelte klageren, at indklagede ikke ønskede at modtage ordren fra klageren.

Ved skrivelse af samme dag forespurgte klageren indklagede om baggrunden for indklagedes beslutning. I skrivelse af 3. september 1990 meddelte indklagede klageren, at man havde genovervejet beslutningen om at indstille samarbejdet om fondshandler og nu tilbød at udføre fondshandler efter skriftlig instruktion, gerne på telefax. Indklagede henviste i denne forbindelse til misforståelser på fonds- og udlånsområdet, som havde ført til klager til Ankenævnet. To sager verserede på det pågældende tidspunkt for Ankenævnet.

Der udspandt sig herefter en yderligere korrespondance mellem parterne, og i skrivelse af 4. november 1990 rejste klageren krav om betaling af 5% af 350.000 kr., som oplystes skulle have være investeret.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede at tilpligtes at betale 17.500 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede uden varsel meddelte klageren, at han ikke længere kunne foretage handler gennem indklagede. Da fondshandlen skulle udføres for lånte midler hos indklagede, kunne handlen ikke gennemføres andet steds, dette så meget mere som det i håndpantsætningserklæringen vedrørende klagerens depot til sikkerhed for udenlandslånet var anført, at køb af papirer skulle ske efter nærmere forudgående aftale med indklagede.

Indklagede har anført, at man ikke på noget tidspunkt har været bekendt med størrelsen og hvilke papirer den påtænkte investering omfattede eller en senere tænkt dato for realisering af aktiverne. Hertil kommer, at den omhandlede handel var et køb, som klageren uden problemer kunne gennemføre hos andre fondshandlere. Indklagede har således ikke forhindret handlens gennemførelse, men blot ikke ønsket at medvirke, hvilket var begrundet i tidligere misforståelser omkring telefoniske henvendelser fra klageren. De af klageren anførte begrænsninger vedrørende investering for midler lånt hos indklagede er alene af sikkerhedsmæssig karakter, som skal sikre, at enten er sikkerheden til stede i kontanter eller i det tilhørende sikkerhedsdepot. Det er således ikke bestemt, hvor fondshandler skal udføres. Indklagede bestrider iøvrigt, at klageren ved sin henvendelse oplyste, at fondshandlenskulle ske via det omhandlede låneengagement.

Ankenævnets bemærkninger:

Der findes ikke for indklagede at bestå en pligt til at indgå aftaler med klageren om køb/salg af fondsaktiver. Herefter, samt da klageren ikke har sandsynliggjort at have lidt et tab findes der ikke grundlag for at tage klagen til følge, hvorfor

Den indgivne klage tages ikke til følge.