Afgørelse

Indekslån. Opgørelse af terminsydelse ved udløb.

Klageren havde et reallønsklausuleret indekslån til det indklagede realkreditinstitut på oprindelig 556.000 kr. Vilkårene for lånet, herunder afviklingen af dette fremgik af såvel pantebrev som af instituttets serievilkår. Herunder fremgik det, at en eventuel restgæld ved lånets udløb, svarende til den modstående obligationsrestgæld, af instituttet kunne opsiges til indfrielse med 1 måneds varsel. Instituttet udarbejdede i juni 2005 en amortisationsmodel for klagerens indekslån, som viste, at den sidste ydelse var stipuleret til 273.935 kr. Instituttet fremsendte endvidere løbende meddelelser om indeksreguleringen til brug for den efterfølgende terminsydelse Den 4. juli 2007 fremsendte realkreditinstituttet en meddelelse om indeksregulering til klageren til brug for december termin 2007. Det fremgik heraf, dels at ændringerne i nettoprisindekset havde ført til en ændring af kontantrestgælden fra 253.555 kr. til 253.779 kr. og af obligationsrestgælden fra 346.150 kr. til 346.456 kr., samt at indeksfaktoren, der regulerede hovedstol og ydelse, havde medført en ændring af hovedstolen fra 949.841 kr. til 950.679 kr. Terminsydelsen for december 2007 var opgjort til i alt 351.704 kr., fordelt med 253.779 kr. i restgæld, 8.405 kr. i rente, 917 kr. i bidrag og 88.603 kr. i yderligere obligationsrestgæld.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet var uberettiget til at opkræve en yderligere obligationsrestgæld på 88.602 kr. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at lånets reallønsklausul flere gange i løbet af lånets løbetid havde været anvendt, og at det indebar, at der over tid var betalt en lavere ydelse end indeksreguleringen ville have ført til. Den aktuelle restgæld ved lånets udløb var efter Nævnets opfattelse en konsekvens af reallønsklausulen, der ved aktivering medførte, at lånet ved udløb havde en ikke afviklet kontantrestgæld/obligationsrestgæld. På baggrund af bestemmelserne i pantebrevet fandt Nævnet, at klageren var forpligtet til i lånets sidste termin at indløse den indekserede obligationsrestgæld, som ifølge det fremlagte amortisationsforløb var opgjort til i alt 351.704 kr., inklusive rente og bidrag. Det lå uden for Nævnets kompetence at tage stilling til den skattemæssige behandling af beløbet på 88.603 kr., som var opkrævet i yderligere obligationsrestgæld. Som følge af det anførte blev instituttet frifundet.