Ændring af provision og gebyr.
| Sagsnummer: | 334/1993 |
| Dato: | 30-11-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - udlandslån/valutalån
|
| Ledetekst: | Ændring af provision og gebyr. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 20. januar 1993 blev klagerens udlandslån på 520.000 DEM, der var formidlet gennem indklagede, forlænget til 21. januar 1994. Lånet var oprindelig oprettet gennem Esbjerg bank, som pr. 1. januar 1991 blev fusioneret med indklagede. I forbindelse med lånets forlængelse opkrævede indklagede et gebyr på 250 kr. og en forlængelsesprovision på 3.998,90 kr. (2 promille af hovedstolen).
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham provisionen på 3.998,90 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at Esbjerg bank ikke beregnede sig gebyr eller provision i forbindelse med forlængelse af hans udlandslån. Han havde som medlem af bankens bestyrelse visse præferencer. Heller ikke indklagede beregnede sig noget beløb i forbindelse med, at lånet blev forlænget den 22. januar 1992. Indklagede har ikke forinden forlængelsen den 20. januar 1993 oplyst ham om, at man ville beregne sig gebyrer af denne størrelse, og såfremt han havde været bekendt hermed, havde det indgået i hans overvejelser om at forlænge lånet.
Indklagede har anført, at indklagedes provisions- og gebyrregler efter fusionen fik virkning for klagerens engagement. Det beror således på en fejl fra indklagedes side, at der ikke blev beregnet provision i forbindelse med forlængelsen af lånet i januar 1992. Fejlen er opstået med baggrund af de fordele, klageren havde haft som medlem af Esbjerg Banks bestyrelse. Hjemmelen til opkrævning af provision for forlængelse af udlandslån findes i indklagedes interne arbejdsbeskrivelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren havde ikke tidligere betalt provision ved forlængelse af udlandslånet, og Ankenævnet finder, at indklagede på denne baggrund forud for forlængelsen i januar 1993 burde have oplyst klageren om, at man ved denne forlængelse ville opkræve sædvanlig forlængelsesprovision med 2 promille af hovedstolen. Klagen tages derfor til følge.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger godtgøre klageren 3.998,90 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.