Afgørelse

Udbetalingsinstruks. Garantigebyr.

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i januar 2003 et tilbud til klagerne på låneomlægning med tillægslån. Klagerne opsagde den 30. januar 2003 deres gamle lån til instituttet til indfrielse pr. 31. marts 2003, hvilken opsigelse instituttet dagen efter skriftligt bekræftede. Klagerne indgik herefter tinglysningsaftale med instituttet, hvori de henviste til, at det gamle lån var opsagt pr. 31. marts 2003. Klagerne forespurgte den 19. marts 2003 pr. e-mail instituttet, om det var muligt at udsætte udbetalingen af det nye lån og optage et lån i det med instituttet koncernforbundne pengeinstitut til indfrielsen af det gamle lån pr. 31. marts. Pengeinstituttet afviste et sådant arrangement. Instituttet sendte den 19. og 20. marts tre lånetilbud til klagerne, hvoraf det fremgik, at instituttet havde registreret det gamle lån opsagt pr. 1. juli 2003, samt at gebyret for udbetalingsgaranti udgjorde 750 kr. Klagerne bad herefter pr. e-mail instituttet om at sætte udbetalingen i bero, eftersom det gamle lån først skulle indfries pr. 1. juli, hvilket instituttet afviste under henvisning til opsigelsen pr. 31. marts. Det blev herefter udbetalt et rentetilpasningslån på en garanti for tinglyst pantebrev til dækning af indfrielsesbeløbet. Klagerne krævede som følge af de forkerte oplysninger om det registrerede opsigelsestidspunkt, at instituttet betalte alle omkostninger i forbindelse med optagelse af tillægslån samt ekstraomkostninger, som de var blevet påført som følge heraf. Instituttet afviste at godtgøre klagerne omkostningerne i forbindelse med sagen.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle betale alle yderligere omkostninger ved optagelse af tillægslån, tilbagebetale garantigebyr på 750 kr. samt yde erstatning på grund af instituttets fejlagtige information og manglende efterlevelse af instruktion. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet henviste til, at klagerne opsagde obligationslånet pr. 31. marts 2003, hvilket blev bekræftet af instituttet, at klagerne i tinglysningsaftalen selv havde anført, at lånet var opsagt pr. 31. marts 2003, og at klagerne i en e-mail havde forespurgt, om det var muligt at udsætte udbetalingen af det nye lån og i mellemtiden optage et banklån til indfrielsen af det gamle lån pr. 1. marts 2003. På den baggrund fandt Nævnet, at klagerne - på trods af de fejlagtige oplysninger i lånetilbudene om opsigelsestidspunktet - burde have forstået, at det gamle lån med bindende virkning var opsagt pr. 31. marts 2003. Klagerne var gennem oplysningerne i såvel lånetilbud som tinglysningsaftale informeret om garantigebyret, som var en følge af deres ændrede valg af finansiering, og havde derfor ikke havde krav på tilbagebetaling af gebyret. Som følge af det anførte frifandt Nævnet instituttet.