Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om udbetaling af ratepensioner var aftalt

Sagsnummer: 483/2012
Dato: 06-09-2013
Ankenævn: John Mosegaard, Lani Bannach, Kjeld Gosvig Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Morten Bruun Pedersen
Klageemne: Ratepension - udbetaling
Ledetekst: Spørgsmål om udbetaling af ratepensioner var aftalt
Indklagede: FS Finans IV (Fjordbank Mors af 2011)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om udbetaling af klagerens og dennes ægtefælles ratepensioner i den daværende Fjordbank Mors var aftalt.

Sagens omstændigheder

Klageren og dennes ægtefælle, H, der er født i henholdsvis 1944 og 1948, var kunder i den daværende Fjordbank Mors, hvor de hver havde en ratepension.

I slutningen af 2010 blev der afholdt et møde med deltagelse af klageren, dennes søn og to medarbejdere i banken. Banken har anført, at det blev aftalt at begynde udbetaling af klagerens og H’s ratepensioner. Klageren har bestridt dette og har anført, at udbetaling af ratepensionerne blev drøftet.

Ved brev af 1. marts 2011 sendte banken til klageren og H et stamkort for hver ratepension samt tillæg til ratepensionsaftalerne om udbetaling med start den 1. marts 2011 til underskrift. Ifølge stamkortene udgjorde udbetalingerne efter skat henholdsvis 8.736 kr. og 5.145,96 kr. pr. måned. De såkaldte nytårssaldi på var på henholdsvis 1.297.232,62 kr. og 763.969,84 kr. Udbetalingsperioden var 10 år.

Beløbene på 8.736 kr. og 5.146,96 kr. blev den 1. marts 2011 med posteringsteksten "RatePension" indsat på klagerens konto i banken, hvorpå saldoen herefter var 862.598,43 kr. (negativ). Samme beløb med samme posteringstekst blev indsat på kontoen de følgende måneder.

Klageren har under sagen fremlagt en kopi af bankens brev af 1. marts 2011, hvorpå den ekspederende medarbejder i banken den 16. juni 2011 har noteret, at klageren "vil ikke underskrive tillæg – før han har talt med revisoren!".

Med virkning fra den 24. juni 2011 blev bankens aktiver og dele af bankens passiver i henhold til kap. 4b i lov om finansiel stabilitet (bankpakkeIII) overdraget til Fjordbank Mors af 2011, nu FS FinansIV, der er et datterselskab under Finansiel Stabilitet, som er statens selskab til afvikling af nødlidende pengeinstitutter.

Den 27. juni 2011 gik Fjordbank Mors konkurs. Samme dag indrykkede Fjordbank Mors af 2011 i henhold til § 16h, stk. 1, i lov om finansiel stabilitet, et præklusivt proklama. Heraf fremgik blandt andet:

"…

I henhold til § 16 h om finansiel stabilitet, anmodes enhver, som har en fordring eller andet krav mod Fjordbank Mors A/S at anmelde deres krav til Fjord Bank Mors af 2011 A/S, hvis kravet ikke tidligere har været rejst mod Fjordbank Mors A/S, eller er blevet afvist af Fjordbank Mors A/S.

Krav skal anmeldes inden 3 måneder efter bekendtgørelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system den 27. juni 2011, d.v.s. inden den 27. september 2011. …

Såfremt ovennævnte krav ikke anmeldes inden udløbet af ovennævnte frist, bortfalder retten til at få hel eller delvis dækning af kravet hos Fjordbank Mors af 2011 A/S, jf. lov om finansiel stabilitet § 16 h, stk. 3.

..."

Efter ratepensionsudbetalingerne pr. den 1. marts 2012 var saldoen på klagerens konto 1.453.892,17 kr. (negativ).

I april 2012 blev engagementet overført til et andet pengeinstitut.

Ved brev af 13. juli 2012 henvendte klageren og H sig til Fjordbank Mors af 2011, idet de var blevet opmærksomme på, at udbetaling fra ratepensionerne var begyndt, hvilket efter deres opfattelse ikke var aftalt. Ved brev af 17. juli 2012 meddelte banken, at udbetalingerne var sket retmæssigt.

Parternes påstande

Den 15. oktober 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at FS FinansIV(Fjordbank Mors af 2011) skal tilbagebetale ratepensionsudbetalingerne, i alt 175.419,60 kr., subsidiært udbetalingerne efter den 27. september 2011, som udgør i alt 50.481,92 kr.

Finansiel Stabilitet har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hverken han eller H har indgået aftale med banken om udbetaling af ratepensionerne. Tværtimod meddelte han banken, at pensionsudbetalingerne skulle drøftes med hans revisor, før han kunne tage nærmere stilling til den af banken fremsendte udbetalingsaftale. Dette understøttes af medarbejderens notater på kopien af fremsendelsesbrevet.

Pensionsudbetalingerne blev reelt anvendt til nedbringelse af engagementet, idet der i udbetalingsperioden kun skete hævningerne til regelmæssig drift. Hvis pensionsudbetalingerne ikke havde fundet sted, ville gælden på kontoen således have været tilsvarende større.

Hans økonomi var anstrengt, og banken havde derfor en interesse i at få frigjort pensionsmidlerne, der var kreditorbeskyttede.

De opdagede først i midten af 2012, at banken uden deres samtykke havde udbetalt 12 rater af deres pensioner.

Det påhvilede banken at sørge for, at en eventuel udbetalingsaftale blev indgået og bekræftet skriftligt. På den baggrund sammenholdt med den forløbne tid skete der heller ikke en stiltiende accept af udbetalingerne fra hans og H’s side.

Fjordbank Mors af 2011 indtrådte i ratepensionsaftalerne og hæfter derfor også fejl i forbindelse med aftalerne. Banken hæfter i hvert fald for de udbetalinger, som skete efter præklusionsdatoen den 27. september 2011.

FS FinansIV(Fjordbank Mors af 2011)har anført, at klageren og H ikke har rejst kravet overfor Fjordbank Mors af 2011 inden proklamafristens udløb den 27. juni 2011. Et eventuelt krav er derfor bortfaldet, jf. lov om finansiel stabilitet § 16 h, stk. 3.

Banken er heller ikke ansvarlig for de udbetalinger, som er sket efter den 27. september 2011.

Hverken Fjordbank Mors eller Fjordbank Mors af 2011 har begået fejl i forbindelse med udbetalingerne, som skete i henhold til aftale med klageren. Dette kan godtgøres ved vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet. Hvis Ankenævnet finder disse afgørende for sagens udfald, bør Ankenævnet afvise sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Baggrunden for aftalen om udbetaling af pensionsmidlerne var en for klageren særdeles vanskelig økonomisk situation med risiko for konkurs, hvis engagementet ikke blev forlænget. Klageren og H havde desuden behov for midler til privat forbrug.

Klageren og H havde fået fire udbetalinger fra ratepensionerne, da Fjordbank Mors gik konkurs.

Banken modtog ingen reklamation fra klageren eller H i anledning af udbetalingerne. Klageren meddelte alene, at han ikke ville underskrive tillægget før han havde talt med sin revisor. Banken har således ikke handlet ansvarspådragende ved at fortsætte med at udbetale pensionsmidlerne. Udbetalingerne skete derimod i overensstemmelse med den indgåede aftale.

Det har formodningen imod sig, at klageren og H ifølge egne oplysninger først blev opmærksomme på udbetalingerne i midten af 2012 eller mere end et år og fire måneder efter den første udbetaling.

Klageren og H har ved deres adfærd accepteret udbetalingerne. Subsidiært har klageren og H som følge af passivitet mistet retten til at gøre krav gældende overfor banken i anledning af udbetalingerne.

Klageren og H har endvidere ikke lidt eller dokumenteret noget tab. Klageren og H vil opnå en ugrundet berigelse på bankens bekostning, hvis de måtte få medhold i påstanden om tilbageførsel af udbetalingerne.

Pensionsudbetalingerne blev ikke anvendt til nedbringelse af klagerens og H’s engagement med banken. Tværtimod steg bankens tilgodehavende i udbetalingsperioden.

Ved brevet af 1. marts 2011 blev aftalen om at begynde udbetalingerne bekræftet. Den omstændighed, at klageren og H nægtede at underskrive bekræftelsen kan ikke føre til, at klagerne er ubundet af den indgåede aftale. Eventuel manglende overholdelse af skriftlighedskravet i god skik bekendtgørelsen medfører ikke i sig selv ugyldighed.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at klageren som følge af passivitet har fortabt et eventuelt krav vedrørende udbetalingerne.

Klageren har imidlertid som følge af manglende anmeldelse til Fjordbank Mors af 2011 inden udløbet af proklamafristen den 27. september 2011 fortabt et eventuelt krav som følge af rateudbetalingerne indtil da, jævnfør lov om finansiel stabilitet § 16 h, stk. 3. Klageren får derfor ikke medhold i påstanden om tilbageførsel af disse rateudbetalinger.

Klageren har ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at han er blevet påført et tab som følge af udbetalingerne efter proklamafristens udløb. Det bemærkes herved, at udbetalingerne skete til klageren selv. Allerede som følge af, at klageren ikke har godtgjort noget tab, kan det ikke pålægges FS FinansIV(Fjordbank Mors af 2011) at tilbageføre udbetalingerne. Klageren får derfor ikke medhold i påstanden herom.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.