Afgørelse

Honorering af check, der krævede begge kontohaveres underskrift. Berettigelse af rykkergebyr.

Sagsnummer:	198 /1998
Dato:	10-03-1999
Ankenævn:	Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen
Klageemne:	Check - indløsning Passivitet - øvrige spørgsmål Gebyr - rykkergebyr
Ledetekst:	Honorering af check, der krævede begge kontohaveres underskrift. Berettigelse af rykkergebyr.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører (I) klagerens indsigelse mod indklagedes honorering af en check trukket på klagerens og dennes kærestes fælles checkkonto, hvor udstedelse af check forudsatte begge kontohaveres underskrift. Endvidere vedrører klagen (II) berettigelsen af indklagedes debitering af rykkergebyrer på et boliglån til klageren og dennes kæreste.

Sagens omstændigheder.

I.

Den 22. august 1997 oprettede klageren og dennes kæreste F en fælles lønkonto hos indklagede med tilhørende checks. Klageren og F underskrev samtidig en fuldmagt, hvorefter de i forening kunne disponere over kontoen. Samme dag overførtes nettoprovenuet, 199.400 kr., af det nedenfor under II omtalte boliglån på 200.000 kr. til lønkontoen.

Den 22. september 1997 udstedte F en check på 52.481 kr. Klageren underskrev ikke checken. F, der drev advokatvirksomhed, anvendte checken til betaling af skyldig moms og A-skat i forbindelse med en af Told og Skat mod F indgivet konkursbegæring. Told og Skat indløste checken, som den 25. september 1997 blev hævet på klagerens og F's lønkonto hos indklagede.

Den 30. september 1997 blev F's bo taget under konkursbehandling.

Klageren har oplyst, at hun protesterede over for F mod checkens udstedelse og forventede, at den derfor ikke ville blive fremsendt til Told og Skat. Gennem F anmodede hun den 28. november 1997 konkursboets kurator om at få beløbet tilbagebetalt, men uden resultat.

Af kontoudtog pr. 1. december 1997 for checkkontoen fremsendt til klagerens adresse fremgår bogføringen af checken på de 52.481 kr. Den 8. oktober 1997, på hvilket tidspunkt lønkontoen var overtrukket, er debiteret et gebyr på 75 kr. for fremsendelse af rykker, og samme dag er overført 4.957,23 kr. til kontoen, hvorefter saldoen udgjorde 4.072,15 kr.

Af årsudskrift pr. 31. december 1997 fremsendt til klagerens adresse fremgår, at saldoen var 1.637,82 kr.

Ved skrivelse af 16. marts 1998 til indklagede gjorde F opmærksom på, at han i strid med kontoens tegningsregler alene havde udstedt en række checks, herunder checken til Told og Skat, hvorfor checkene til et samlet beløb af 68.577 kr. måtte tilbageføres til kontoen.

Indklagede har oplyst, at man på grundlag af F's skrivelse af 16. marts 1998 samt det under klagesagen oplyste har politianmeldt F med henblik på at få en strafferetlig undersøgelse af F's dispositioner i forbindelse med udstedelsen af den omstridte check.

Indklagede har om proceduren ved indløsning af checks oplyst, at clearing af checks sker dokumentløst (elektronisk), således at betrukne pengeinstitut ikke fysisk bliver præsenteret for indløste checks. Det er praksis, at indløsende pengeinstitut ved checks over en vis størrelse telefonisk kontakter betrukne pengeinstitut for at få bekræftet dækning. Dette skete også vedrørende den konkrete check. Ved en sådan forespørgsel undersøges fuldmagtsforhold for den betrukne konto ikke.

Klageren, der under sagen har været repræsenteret af F i henhold til fuldmagt, har anført, at hun protesterede over for F efter at være gjort bekendt med F's udstedelse af checken. Senere protesterede hun over for kurator med krav om beløbets betaling. Hun udviste således ikke passivitet. Hertil kommer, at indklagede ved den telefoniske forespørgsel fra det indløsende pengeinstitut burde have været opmærksom på, at checken for at være ægte skulle være underskrevet af begge kontohavere. Dette burde være foreholdt det indløsende pengeinstitut. Risikoen for, at denne kontrolforanstaltning ikke blev iværksat, bør påhvile indklagede. For så vidt angår en række andre checks, som også alene var underskrevet af F, accepterede hun efterfølgende, at disse blev trukket på kontoen.

Indklagede har anført, at man principalt finder, at sagen bør afvises under henvisning til Ankenævnets vedtægters § 7, idet sagen ikke er egnet til behandling i Ankenævnet, idet en afgørelse forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer. Subsidiært bør indklagede frifindes, idet klageren har fortabt sin ret til at gøre indsigelse mod indklagedes honorering af checken. Klageren forholdt sig i forhold til indklagede passiv trods sin viden om, at F havde udstedt checken til Told og Skat. Trods dette foretog klageren sig ikke yderligere end at forvente, at F undlod at fremsende checken. Heller ikke efter at klageren var blevet bekendt med, at checken var trukket på kontoen, gav hun meddelelse til indklagede, som først blev bekendt med klagerens indsigelse ved F's skrivelse af 16. marts 1998.

II

Den 22. august 1997 ydede indklagede klageren og F et boliglån på 200.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.360 kr. første gang 1. oktober 1997.

Af "Vilkår for lån og kreditter (februar 1996)", hvoraf debitorerne ifølge gældsbrevet modtog kopi ved dokumentets underskrift, fremgår (pkt. 3a), at indklagede ved misligholdelse kan kræve betaling for fremsendelse af rykkerskrivelse.

Indklagede har anført, at det primo september 1997 aftaltes med F, at lånets ydelser skulle ske ved overførsel fra klagerens og F's fælles lønkonto hos indklagede.

Af kontoudtog for boliglånet fremgår, at afviklingen forløb stort set regelmæssigt frem til udgangen af 1997. Januarydelsen 1998 overførtes fra den fælles lønkonto, men desuden indbetaltes pr. giro 1.380 kr. bogført den 8. januar 1998. Februarydelsen overførtes den 2. februar 1998 fra lønkontoen, men tilbageførtes den 3. s.m. som følge af manglende dækning på lønkontoen; den 9. s.m. indbetaltes 1.380 kr. Martsydelsen blev trukket på lønkontoen den 2. marts 1998, og den 10. s.m. indbetaltes 1.380 kr. på kontoen. Den 16. s.m. tilbageførtes 2.780 kr. til lønkontoen. Aprilydelsen overførtes fra lønkontoen den 1. april 1998, den 8. s.m. indbetaltes 1.380 kr., og den 23. s.m. er bogført "Tilbageført" med 2.720 kr. Majydelsen overførtes den 1. maj 1998 fra lønkontoen, men tilbageførtes den 4. s.m. som følge af manglende dækning på lønkontoen.

Den 11. maj og 15. maj 1998 debiterede indklagede henholdsvis 150 kr. og 250 kr. i rykkergebyr. Indklagede debiterede yderligere rykkergebyr den 10., 17. og 24. august 1998 med i alt 700 kr. Indklagede har under sagens forberedelse tilbageført gebyret på 250 kr. debiteret den 15. maj 1998 samt gebyrerne debiteret i august 1998 med tillæg af rentegodtgørelse.

Indklagede har om baggrunden for debiteringen af rykkergebyret på 150 kr. den 11. maj 1998 oplyst, at lånets ydelse pr. 1. maj blev overført fra klagerens og F's fælles konto, men tilbageført den 4. samme måned som følge af, at der ikke var dækning på fælleskontoen.

Klageren har anført, at indklagede overførte lånets ydelser fra lønkontoen uden aftale. Indklagede er blevet anmodet om et møde med henblik på gennemgang af indbetalingerne og de opkrævede gebyrer, men dette blev afslået.

Indklagede har anført, at indklagede har hjemmel for opkrævning af rykkergebyrer. Tilbageførslen af beløbet den 23. april 1998, på hvilket tidspunkt lånet var forud med en ydelse, skete på grundlag af F's telefoniske henvendelse. F gav udtryk for, at lånet var forudbetalt med to ydelser. Medarbejderen fandt ikke anledning til at kontrollere rigtigheden heraf og efterkom anmodningen. F's oplysning var imidlertid ikke korrekt. Ved overførslen af majydelsen var der ikke dækning på lønkontoen, hvorfor denne tilbageførtes. Herefter fremsendtes rykkerskrivelse med deraf følgende gebyr på 150 kr. den 11. maj 1998.

Parternes påstande.

Klageren har den 2. juni 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 52.481 kr. samt tilbageføre debiterede rykkergebyr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I

Ankenævnet finder på det foreliggende grundlag at kunne tage stilling til klagen, hvorfor indklagedes afvisningspåstand ikke tages til følge.

Ankenævnet finder, at det ikke påhvilede indklagede i forbindelse med det indløsende pengeinstituts telefoniske forespørgsel om dækning for den omhandlede check på 52.481 kr. at anmode det indløsende pengeinstitut om at kontrollere, at checken var underskrevet af begge kontohavere.

Checken på 52.481 kr. blev udstedt af F den 22. september 1997. Klageren har forklaret, at hun over for F protesterede mod udstedelsen og herefter forventede, at F ikke ville fremsende checken. Det må imidlertid lægges til grund, at klageren i begyndelsen af oktober 1997 blev rykket for overtræk på checkkontoen, ligesom hun modtog et kontoudtog pr. 1. december 1997, hvoraf debiteringen af checken fremgik. Alligevel tilkendegav hun først ved F's skrivelse af 16. marts 1998 over for indklagede, at hun som følge af, at checken alene var underskrevet af F, ikke kunne godkende, at checken var honoreret. Under disse omstændigheder findes klageren ved passivitet at have mistet sin adgang til at gøre indsigelse mod checkens honorering.

II

Ankenævnet finder, at indklagedes opkrævning af rykkergebyret på 150 kr. den 11. maj 1998 skete med rette, idet ydelsen pr. 1. maj 1998 blev tilbageført til lønkontoen som følge af manglende dækning på denne for ydelsen. Lånet var således i restance med i hvert fald ydelsen pr. 1. maj 1998.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.