To udbetalinger på henholdsvis 13.000 kr. og 8.900 kr. foretaget to på hinanden følgende dage ikke sket med frigørende virkning.
| Sagsnummer: | 395/2002 |
| Dato: | 02-04-2003 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Sonny Kristoffersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Bog - frigørende udbetaling
|
| Ledetekst: | To udbetalinger på henholdsvis 13.000 kr. og 8.900 kr. foretaget to på hinanden følgende dage ikke sket med frigørende virkning. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt to udbetalinger fra klagerens bogkonto på henholdsvis 13.000 kr. og 8.900 kr. foretaget to på hinanden følgende dage skete med frigørende virkning for indklagede.
Sagens omstændigheder.
I 1999 blev klageren kunde hos indklagede, hvor hun oprettede en indlånskonto med tilknyttet bog og mærke. Bankbogen havde følgende påtegning:
"Udbetaling sker til ihændehaveren af bankbogen, når kontoens navn og eventuelle mærke opgives, medmindre andet er aftalt."
Den 15. august 2002 udbetalte indklagede 13.000 kr. fra kontoen til en kvinde, K, der henvendte sig i den kontoførende afdeling. K foreviste bogen og oplyste klagerens navn og mærket. Udbetalingsbilaget blev underskrevet af K i eget navn og påført K's CPR-nummer og adresse. Saldoen på kontoen var herefter 8.909,74 kr.
Ifølge indklagede oplyste K, at hun havde lovet at ordne klagerens pengesager, og at klageren havde sagt, at det var nok, at hun havde bankbogen med og kunne oplyse mærket. Det blev meddelt K, at det var en god ide at få en fuldmagt med, hvis hun en anden gang skulle hæve store beløb.
Den 16. august 2002 henvendte K sig på ny i afdelingen, hvor hun fik udbetalt 8.900 kr. fra kontoen. K foreviste bogen og oplyste klagerens navn og mærket. Endvidere fremviste K en fuldmagt, der fremstår som udstedt af klageren samme dag. Udbetalingsbilaget blev underskrevet af K i eget navn.
Ifølge klageren var fuldmagten falsk.
Ifølge indklagede blev K ekspederet af en anden medarbejder end den foregående dag. K oplyste klagerens navn og mærket på kontoen og fremviste udover bankbogen og fuldmagten et legitimationskort med billede.
Den 20. august 2002 opdagede klageren, at bankbogen var væk, og kontaktede indklagede med henblik på at spærre kontoen. Klageren blev i forbindelse hermed bekendt med udbetalingerne til K og anmeldte forholdet til politiet. Ved skrivelse af 18. september 2002 rettede klagerens søn, S, på vegne klageren henvendelse til indklagede med anmodning om erstatning for tabet på i alt 21.900 kr., hvilket indklagede afslog.
Parternes påstande.
Den 7. oktober 2002 har S på vegne klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 21.900 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
S har anført, at K "charmede" sig ind hos klageren på et center, hvor klageren spiser, og efterfølgende besøgte klageren i hendes hjem. Klageren, der er gammel og svagtseende, fattede ikke mistanke til K, som er stofmisbruger og sidder i kørestol.
Klageren oplyste ikke mærket til K. På en forespørgsel fra K, som ønskede at skifte pengeinstitut, oplyste klageren imidlertid, at man kunne sikre sig med et mærke, som for eksempel kunne være forbogstaverne i for- og efternavn.
Ud over bankbogen stjal K 4.200 kr. i kontanter.
Indklagede burde have fattet mistanke til K allerede i forbindelse med udbetalingen den 15. august 2002 og have foretaget en kontrolopringning eller lignende. Det forhold, at indklagede anmodede om en fuldmagt ved eventuelle senere hævninger tyder på, at indklagede rent faktisk fattede mistanke til K.
Klageren hævede normalt 4-5.000 kr. på kontoen én gang om måneden.
Indklagede burde i hvert fald have reageret i forbindelse med udbetalingen af de 8.900 kr. den følgende dag. Indklagede burde således have kontrolleret underskriften på fuldmagten.
Indklagede har anført, at udbetalingerne skete med frigørende virkning til ihændehaver, der ved forevisning af bankbog og oplysning om kontoens navn samt mærke var behørigt legitimeret til at disponere over kontoen.
Det er uden betydning i relation til udbetalingen den 16. august 2002, at fuldmagten viste sig at være falsk, idet legitimationen allerede følger af, at den hævende mødte op med bankbogen og oplyste det navn, kontoen lyder på, samt det dertil hørende mærke, jf. gældsbrevslovens § 33.
Det var berettiget at gå udfra, at K havde tilladelse fra klageren til at disponere for denne. Det var alene for god ordens skyld, at man anmodede K om at medbringe en fuldmagt, næste gang hun skulle hæve på kontoen. Fuldmagten var ikke en betingelse for udbetaling, hvilket understreges af, at beløbet på 13.000 kr. den 15. august 2002 blev udbetalt uden en sådan fuldmagt.
Ved præsentationen af fuldmagten ved hævningen den 16. august 2002 foreviste K desuden billedlegitimation, hvorfor man med føje gik ud fra, at vedkommende var berettiget til at hæve på kontoen.
Beløbenes størrelse kunne ikke i sig selv medføre, at indklagede var forpligtet til at afkræve K nærmere bevis for dennes ret til hæve på kontoen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Tre medlemmer - Peter Blok, Inge Frølich og Sonny Kristoffersen - udtaler:
Vi lægger til grund, at klageren normalt kun hævede 4-5.000 kr. om måneden på kontoen, og at indklagedes kasserer ved ekspeditionen den 15. august 2002 således kunne konstatere, at hævning af et beløb på 13.000 kr. udgjorde en væsentlig afvigelse fra klagerens normale hævningsmønster. På denne baggrund og under hensyn til beløbets størrelse finder vi, at kassereren, der var klar over, at den mødende (K) ikke selv var kontohaver, burde have afkrævet K bevis for hendes ret til at hæve på kontoen, selv om hun medbragte bankbogen og var i stand til at oplyse klagerens navn og det til bogen knyttede mærke, jf. gældsbrevslovens § 33, stk. 2, 2. pkt. Vi har herved også tillagt det en vis vægt, at kassereren over for K tilkendegav, at det ville være en god idé at medbringe en fuldmagt, hvis hun en anden gang skulle hæve store beløb, idet dette tyder på, at kassereren selv har været i tvivl om, hvorvidt hun burde imødekomme K's anmodning på det foreliggende grundlag. Efter det anførte er indklagede ikke frigjort ved udbetalingen den 15. august 2002.
Vi finder, at indklagede efter K's henvendelse denne dag yderligere burde have spærret kontoen og rettet henvendelse til klageren. Allerede som følge af, at dette ikke skete, er indklagede heller ikke frigjort ved udbetaling den følgende dag.
Vi stemmer herefter for at tage klagerens påstand til følge.
To medlemmer - Peter Stig Hansen og Bjarne Lau Pedersen - udtaler:
I forbindelse med de omhandlede udbetalinger fra klagerens konto foreviste K den til kontoen knyttede bog og oplyste korrekt navn og mærke, og vi finder, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, at indklagedes kasserer burde have afkrævet K bevis for hendes ret til at hæve.
For så vidt angår den første hævning på 13.000 kr. den 15. august 2002 bemærkes herved, at det forhold, at beløbet oversteg de beløb, som klageren plejede at hæve, ikke i sig selv kan anses for en sådan særlig omstændighed.
Ved hævningen den følgende dag, hvorved kontoens indestående blev opbrugt, fremlagde K en fuldmagt, der fremstod som underskrevet af klageren, ligesom K legitimerede sig med billedlegitimation, hvilket af kassereren kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for K's ret til fortsat at hæve.
Vi stemmer herefter for, at klagen ikke tages til følge.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger kreditere klagerens konto 13.000 kr. med valør den 15. august 2002 og 8.900 kr. med valør den 16. august 2002.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.