Ond tro.
| Sagsnummer: | 519/1992 |
| Dato: | 26-04-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Ond tro. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved udlånskontrakt underskrevet af klageren og dennes ægtefælle den 23. januar 1989 ydede indklagede et lån på 50.000 kr., som skulle afvikles med 1.000 kr. månedligt, første gang den 1. marts 1989. Lånets rente var angivet til for tiden 15,75% p.a., ligesom det var anført, at lånet, hvis rentesatsen ikke ændredes, ville være tilbagebetalt efter 5 år og 0 måneder.
Under sagen er fremlagt en EDB-udskrevet beregning af 31. marts 1989, hvoraf fremgår, at lånets løbetid er 6 år og 6 måneder med en månedlig ydelse på 1.000 kr. og en rente på 15,75% p.a. Indklagede har oplyst, at beregningen fremkom i forbindelse med en intern kontrol, hvor man blev opmærksom på, at løbetiden var forkert angivet i lånedokumentet. Indklagede tog derfor kontakt til klageren, som fik udleveret beregningen, men ikke på dette tidspunkt ønskede at forhøje lånets ydelse med henblik på, at den angivne løbetid på fem år kunne fastholdes. Klageren har anført, at beregningen, som hun modtog den 1. april 1989, var en ren rutinemeddelelse, og at indklagede ikke gjorde opmærksom på, at der forelå en fejl vedrørende angivelsen af lånets løbetid/lånets ydelse.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at lånets restgæld skal nedsættes med 1 1/2 års ydelse, 18.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at lånedokumentet er fejlbehæftet. Beregningen fra marts 1989 kan ikke betragtes som et tillæg til parternes aftale, og indklagede har ikke dokumenteret, at beregningen udsprang af, at man havde opdaget fejlen. En navngiven medarbejder hos indklagede har flere gange forsikret, at lånets løbetid var fem år. Dette skete i forbindelse med tilsendelse af årsopgørelser for lånet, hvis restgæld gav anledning til klagerens undren. Først i forbindelse med forhandling om en forhøjelse af lånet i juli 1992 tilkendegav indklagede, at lånets afvikling ville gå ud over de fem år.
Indklagede har anført, at man ca. to måneder efter, at lånet var ydet, berigtigede den foreliggende fejl overfor klageren, som fik mulighed for at bibeholde lånets ydelse med deraf følgende løbetid på seks år og seks måneder eller at forhøje ydelsen. Klageren valgte ikke at ændre ydelsen, hvorfor hun må være afskåret fra nu at fastholde den angivne løbetid på fem år, hvilket i øvrigt ville medføre en berigelse for klageren. Henvendelsen til klageren i marts/april 1989 er sket telefonisk. Den omhandlede beregning er ikke en standardberegning, som normalt udsendes, men en individuel beregning, hvoraf lånets anslåede restgæld ultimo årene 1989-1995 fremgår. Klageren har således også haft mulighed for løbende at sammenligne med modtagne årsopgørelser. Den af klageren nævnte medarbejder har i forbindelse med sagens forberedelse afvist at have bekræftet, at lånet skulle have en femårig løbetid.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har erkendt den 1. april 1989 at have modtaget beregningen, hvoraf det fremgik, at lånets løbetid ved en uændret ydelse på 1.000 kr. om måneden og en uændret rente på 15,75% p.a. ville være seks år og seks måneder. Det må derfor lægges til grund, at klageren allerede på dette tidspunkt blev eller burde være blevet bekendt med, at der i gældsbrevet var begået en fejl ved angivelsen af lånets løbetid eller beregningen af den månedlige ydelse. Klageren må derfor være afskåret fra nu at fremsætte krav om nedsættelse af restgælden som følge af denne fejl.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.