Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Dokumentation for overholdelse af seks månedersfrist. Ikke bevis for forringet regresmulighed.

Sagsnummer: 302/1995
Dato: 26-03-1996
Ankenævn: Niels Waage, Inge Frølich, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne: Kaution - underretning i henhold til BSL § 41
Ledetekst: Dokumentation for overholdelse af seks månedersfrist. Ikke bevis for forringet regresmulighed.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med en aftale om bodeling påtog klageren sig den 26. august 1988 selvskyldnerkaution for et lån på 72.000 kr., som indklagede samme dag ydede klagerens fraseparerede ægtefælle. Lånet blev misligholdt i oktober 1988, hvorefter indklagede indledte inkassosag mod debitor.

Indklagede har fremlagt kopier af skrivelser af 9. januar, 24. april og 16. maj 1989 med meddelelse om misligholdelsen til klageren. Indklagede har endvidere fremlagt kopier af kuverter, hvoraf fremgår, at skrivelserne af 9. januar og 16. maj 1989 er sendt anbefalet til klagerens adresse, men er modtaget retur, idet forsendelserne ikke var afhentet på posthuset af klageren. Postvæsenet har under klagesagen oplyst, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at undersøge, hvorvidt skrivelsen af 24. april 1989, der ifølge indklagede også blev sendt anbefalet, blev afleveret til klageren.

Det fremgår af sagen, at klageren fortsat har bopæl på den adresse, som de tre skrivelser blev fremsendt til.

Ved skrivelse af 28. december 1994 gjorde indklagede kautionen gældende over for klageren.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende over for ham.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han ikke har modtaget indklagedes skrivelser vedrørende misligholdelse af lånet. Han blev således først gjort bekendt med misligholdelsen den 28. december 1994. Indklagede har overskredet fristen i bank- og sparekasselovens § 41 og har på grund af passivitet hindret ham i at varetage sine interesser over for debitor. Som følge heraf bør indklagede være uberettiget til nu at gøre krav gældende i henhold til kautionen.

Indklagede har anført, at man har opfyldt sin forpligtelse i henhold til bank- og sparekasselovens § 41 ved fremsendelse af underretning om misligholdelse af lånet ved anbefalet brev inden seks måneder. Skrivelsen af 24. april 1989 blev ikke modtaget retur fra postvæsenet, hvorfor det må antages, at denne skrivelse i sin tid er blevet afleveret til klageren. Den 16. marts 1988, hvor klageren endnu levede sammen med debitor, fremsendte debitors advokat en cirkulæreskrivelse til debitors kreditorer med oplysning om, at debitor ikke var i stand til at tilbyde afvikling af den på det tidspunkt bestående kreditormasse på ca. 100.000 kr. Det må antages, at klageren var bekendt med debitors økonomiske situation, og at klagerens muligheder for regres over for debitor ikke er blevet forringet efterfølgende.

Ankenævnets bemærkninger:

Det lægges til grund, at indklagede den 9. januar, 24. april og 16. maj 1989 ved anbefalet brev har givet klageren underretning om misligholdelsen af lånet. Indklagede har derfor opfyldt sin forpligtelse i medfør af bank- og sparekasselovens § 41. Som følge heraf og da klageren ikke har anført øvrige omstændigheder, der kan begrunde et bortfald eller en nedsættelse af kautionsforpligtelsen

Klagen tages ikke til følge.