Afgørelse

Rådgivning i forbindelse med indgåelse af renteswapaftaler. Omkostninger ved udtræden.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagernes indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med, at de i december 2007 indgik to renteswapaftaler med Nordjyske Bank, samt spørgsmål vedrørende klagernes udtræden af aftalerne i forbindelse med en omprioritering af klagernes faste ejendom i begyndelsen af 2009.

Sagens omstændigheder.

I 2007 havde klagerne en boligkredit med et maksimum på 5 mio. kr. i Nordjyske Bank. Kreditten finansierede klagernes opførelse af en fast ejendom. Klagernes hidtidige bolig var sat til salg.

Ved brev af 26. november 2007 tilbød banken at videreføre kreditten, hvorved klagerne kunne spare omkostninger på ca. 45.000 kr. i forhold til at optage et realkreditlån. Som "supplement" tilbød banken en renteswap med en hovedstol på 5 mio. kr. og en løbetid på 10 år. Klagerne skulle i så fald betale en fast rente på 4,96% og modtage en variabel rente på for tiden 4,84%. I øvrigt fremgår bl.a.:

"…

Skema vedlægges. Nederst kan I se beregnet rentefølsomhed ved swapforretningen, d.v.s. ændring i markedsværdi ved stigning i faste renter på 1%. På den måde har I – omkostningsfrit, opnået samme effekt som ved låneomlægning med samme løbetid (10 år).

…"

Af det vedlagte skema fremgår bl.a.:

"…

Rente- og valutaswaps er forbundet med risiko for tab som følge af udsving i både renter og valutakurser. Beregninger er overslag på grundlag af årlige renter og ydelser, og ikke tilbud, idet renter og valutakurser ændrer sig.

…"

Af en ligeledes vedlagt beskrivelse af rente- og valutaswap fremgår bl.a.:

"…

Renteswap

En renteswap er en aftale mellem to parter om udveksling af rentebetalinger i en given periode. Der er tale om et fast renteben og et variabelt renteben i samme valuta.

Rentebeløbene beregnes på baggrund af en fiktiv hovedstol, og aftalen løber i en aftalt årrække f.eks. 5 år.

…

Anvendelse

Swaps kan f.eks. anvendes til styring af dine lån. Forventer man eksempelvis, at renten stiger, kan man vælge at indgå en renteswap, hvor man betaler en fast rente og modtager en variabel rente. På den måde har man – omkostningsfrit – opnået samme effekt som ved en låneomlægning.

…

Pris

Swaps prisfastsættes som renten på det faste ben. Det variable ben er typisk en officiel rentesats som f.eks. 3 måneders CIBOR for DKK.

…"

Den 27. december 2007 underskrev klagerne og banken to renteswapaftaler, henholdsvis en 3 årig aftale med en hovedstol på 2 mio. kr. og en fast rentesats på 4,97 % samt en 10 årig aftale med en hovedstol på 3 mio. kr. og en fast rentesats på 4,99 %.

I november 2008 blev klagernes gamle ejendom solgt med overtagelse den 1. januar 2009. Det blev i den forbindelse drøftet at omlægge boligkreditten i banken til et realkreditlån i klagernes nyopførte ejendom.

Ved e-mail af 11. december 2008 til klagerne anførte banken bl.a.:

"…

Omlægningen er presserende, fordi I fremover har brug for så få udgifter som muligt. Derfor SKAL gælden flyttes over i et afdragsfrit X1 lån, hvor I med det nuværende renteniveau kan spare ca. 1,50 % i forhold til nuværende finansiering i banken.

…"

Ved e-mail af 14. december 2008 til banken anførte klagerne bl.a.:

"…

Jeg tror ikke at [vi] forstår når du angiver vi kan spare ca. 1,5 % i.f.t. vores renteswap aftale – det vil jo sige at med en gennemsnitlig rente på 4,98 % på de to aftaler, at vi kan komme ned på ca. 3,5 % på et F1 / X1 lån?

…"

Ved e-mail af 15. december 2008 anførte banken bl.a.:

"…

Nej, jeg kan se, at I har misforstået formlen vedr. renteswappen. Jeres rentesats i banken er p.t. ca. den variable rente på prioritetskreditten (7,84 %) + swappen (4,98 % fast) minus cibor 3 (5,35 %) = 7,47 %. Der er således 3 renteben i konstruktionen. Med en forventet X1 rente p.t. på 5,25 % + bidrag 0,50 % vil I p.t. kunne spare omkring 1,50 %.

…"

Ifølge bankens adviseringer af 22. december 2008 vedrørende renteswapaftalerne var den variable rente, som banken skulle betale, 4,9217 % eller lidt lavere end de faste rentesatser på henholdsvis 4,99 % og 4,97 %, som klagerne skulle betale. Klagernes kvartalsmæssige renteudgift var herefter på i alt ca. 500 kr.

Banken har under sagen oplyst, at klagernes to swapforretninger pr. den 22. december 2008 havde en negativ markedsværdi på 367.351 kr.

Efter det oplyste optog klagerne i begyndelsen af 2009 et rentetilpasningslån (F1) i EURO i Realkredit Danmark.

Ifølge bankens adviseringer pr. den 20. marts 2009 vedrørende renteswapaftalerne var den variable rente faldet til 3,205 %. Klagernes kvartalsmæssige renteudgift var herefter på i alt ca. 23.000 kr.

Ved e-mail af 25. marts 2009 til klagerne anførte banken bl.a.:

"…

Med hensyn til den fremtidige finansiering skal I være opmærksom på, at I stadig har de 2 renteswapaftaler løbende i banken. Kr. 2.000.000 udløber 20.03.2011, mens kr. 3.000.000 udløber den 20.3.2018. Da I indgik aftalerne og den store boligkredit i banken var renteforholdene ca. følgende:

Var. rente bank 6,50
fast rente swap 4,98
Cibor 3 4,85
"Netto rente" 6,83
I dag har I så en ca. rente man kan beregne på følgende måde:
Var. rente Realkredit DK incl. bidrag (du kan selv se den nøjagtige rente/bidrag på din låneafregning fra RDKD)
Fast renteswap 4,98
Cibor 3 3,20
"Netto rente" 5,03

I har således i dag en pæn lavere rente netto i forhold til det tidspunkt vi indgik aftalerne. Dengang var der jo udsigt til store rentestigninger og det er jo kun ca. et halvt år siden, at F1 renten i dkr. var spået til at lande på omkring 7,0 % ved årsskiftet (nu er den så mere end halveret og det er godt). Renteswapaftalerne har en kursfølsomhed, der gør, at det ikke kan betale sig at købe jer ud af aftalerne p.t. Derfor betaler I nu hvert kvartal et beløb af 5,0 mio., som svarer til 4,98 minus cibor 3 og det er pr. næste kvartal 22.06.2009 gjort op således, at I skal betale kr. 23.200 (udover terminen til RKDK) Renterne på swapaftalerne er fradragsberettigede.

…"

Klagerne var uforstående overfor, at renteswapaftalerne fortsatte, og indgav den 10. juni 2009 en klage til banken. Det lykkedes ikke at opnå enighed mellem parterne.

Banken har under sagen oplyst, at realkreditlånetilbuddet forelå den 15. januar 2009. På daværende tidspunkt havde swapaftalerne en negativ markedsværdi på 424.000 kr. Banken har videre anført, at markedsværdien primært påvirkes af ændringer i den faste rente (swaprenten). Jo større renteændring og jo længere restløbetid desto større ændring i værdien. Hvis kunden betaler fast rente og modtager variabel rente, vil et rentefald betyde, at markedsværdien påvirkes negativt og omvendt.

Parternes påstande.

Den 28. juli 2009 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagernes påstand således, at Nordjyske Bank skal opgøre renteswapaftalerne pr. tidspunktet for hjemtagelsen af realkreditlånet uden omkostninger for dem.

Nordjyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at bankens rådgivning i forbindelse med indgåelsen af renteswapaftalerne var mangelfuld.

Der var tale om et kompliceret produkt.

De blev ikke rådgivet fyldestgørende om de risici, der var forbundet med produktet.

Da renteswapaftalerne blev indgået var der tegn på stigende renter, og banken fokuserede i sin rådgivning på, hvor meget de kunne spare. Banken oplyste intet om konsekvenserne ved et eventuelt rentefald, herunder såkaldt negativ markedsværdi. Navnlig på baggrund af aftalernes relativt lange løbetid burde banken have rådgivet om forholdene vedrørende udviklingen i begge retninger.

Banken rådede dem til renteswapaftalerne, med henblik på at undgå, at deres renteudgifter skulle løbe løbsk. På daværende tidspunkt var det generelle renteniveau på knap 8 %. De blev ikke præsenteret for nogen "udtrædelsesvilkår" – hverken skriftligt eller mundtligt.

Aftalerne skulle fungere som et sikkerhedsnet indtil den gamle ejendom blev solgt, og boligkreditten i banken skulle omlægges til et realkreditlån. De underskrev dokumenterne vedrørende realkreditlånet i december 2008 og sendte samtidig et revideret budget. Det var deres klare opfattelse, at renteswapaftalerne herefter ville blive opgjort. Ifølge banken ville omkostningerne herved være i størrelsesordenen 500 kr. - 1.000 kr. plus nogle gebyrer. De er derfor uforstående overfor, at banken nu oplyser, at omkostningerne ville beløbe sig til 424.000 kr.

Efter hjemtagelsen af realkreditlånet skulle alt ifølge banken være "tilbage ved det gamle". Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet, idet de nu både skulle betale renter på det nyoptagne realkreditlån og samtidig, jf. renteswapaftalerne, betale renter af en 5 mio. kr. stor gæld i banken, som netop skulle indfries med realkreditlånet. Banken har på intet tidspunkt informeret dem om, at gælden, jf. renteswapaftalerne, fortsat ville bestå efter indfrielse af boligkreditten.

Nordjyske Bank har anført, at man ikke har ydet dårlig eller mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagernes renteswapaftaler. Ved indgåelsen af aftalerne fik klagerne udleveret en beskrivelse af swapaftaler, herunder en følsomhedsberegning.

På baggrund af et langvarigt kundeforhold havde banken et indgående kendskab til klagernes finansielle situation, erfaring og evne til at forstå risiciene ved de indgåede forretninger. Banken vurderede, at produktet var både egnet og relevant for klagerne.

Swapaftaler er baseret på en fiktiv hovedstol, og forpligtelsen i henhold til en swapaftale består så længe denne ikke er afviklet. Muligheden for gevinst modsvares af en risiko for tab, hvis man ønsker at ophæve aftalerne før udløb.

Formålet med renteswapaftalerne var at reducere klagernes renterisiko. Aftalen på 2 mio. kr. svarede til provenuet, som klagerne forventede ved salget af deres gamle ejendom, og blev derfor etableret med en løbetid på 3 år. Aftalen på 3 mio. kr. svarede til restgælden, som klagerne forventede i deres nyopførte ejendom, og aftalen blev derfor etableret med udløb efter 10 år. Den samlede gæld kunne imidlertid ikke nedbringes som forventet på grund af negativ udvikling i boligmarkedet. Efter salget af den gamle ejendom var gælden således uændret ca. 5 mio. kr. Ved omlægningen af gælden til et realkreditlån opnåede klagerne et lavere samlet renteniveau end udgangspunktet i december 2007, jf. e-mailene af henholdsvis 11. og 15. december 2009.

Klagernes gæld udgør uændret 5 mio. kr. og modsvarer de indgåede renteswapaftaler.

Det erindres ikke, at klagerne skulle have fremsat ønske om at få renteswap aftalerne opgjort.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Hans Daugaard og Troels Hauer Holmberg - udtaler:

Som det fremgår af Nordjyske Banks brev af 26. november 2007 blev renteswapaftalen indgået på bankens initiativ. I brevet informerede banken klagerne om den foreslåede finansieringsmodel, herunder om at der kunne opnås en besparelse på ca. 45.000 kr. i omkostninger i forhold til omlægning til et kreditforeningslån, og at klagerne med renteswapaftalen omkostningsfrit kunne opnå samme effekt som ved en låneomlægning til kreditforeningslån med samme løbetid. I brevet redegjorde banken for den beregnede rentefølsomhed ved swapforretningen ved en stigning i den faste rente på 1 %, mens banken ikke rådgav klagerne om betydningen af et rentefald.

På denne baggrund finder vi, at Nordjyske Bank ikke på tilstrækkelig tydelig måde rådgav klagerne om, dels at renteswapaftalerne alene reducerede renterisikoen på boligkreditten, da swapaftalernes variable ben ikke fulgte renten på boligkreditten, dels at det var forbundet med særlige vilkår at udtræde af renteswapaftalerne før disses udløb, hvilket reelt betød, at boligkreditten var uopsigelig i henholdsvis 3 år og 10 år. Nordjyske Bank er derfor erstatningsansvarlig for klagernes tab ved renteswapaftalen.

Vi finder, at klagerne skal stilles, som om de i december 2007 i stedet for de indgåede aftaler havde optaget et 30-årigt fast forrentet lån med 10 års indledende afdragsfrihed som i begyndelsen af 2009 var blevet konverteret til et rentetilpasningslån (F1) i Euro i Realkredit Danmark.

To medlemmer – Peter Stig Hansen og Niels Bolt Jørgensen – udtaler:

Med de to renteswapaftaler fik klagerne konverteret en variabel rente til fast rente i henholdsvis 3 og 10 år i overensstemmelse med den forventede tidsramme for udviklingen i deres gæld.

Hermed havde de afdækket risikoen for stigende rente, bortset fra, at der ikke var tilstrækkelig symmetri mellem renteudviklingen på banklånet og det variable ben i swapaftalerne. Denne symmetri blev forbedret, da banklånet blev afløst af realkreditlånet, hvilket betød en nedsættelse af klagernes samlede rentebetaling.

Da renteswapaftalerne, uanset produktets komplekse karakter, herefter havde den ønskede virkning finder vi ikke noget grundlag for at frigøre klagerne for deres forpligtelse til at opfylde aftalerne efter deres indhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Hvis klagerne inden otte uger fra datoen for denne afgørelse anmoder om det, skal Nordjyske Bank inden fire uger stille klagerne som om de i december 2007 i stedet for de indgåede aftaler havde optaget et 30-årigt fast forrentet lån med 10 års indledende afdragsfrihed som i begyndelsen af 2009 var blevet konverteret til et rentetilpasningslån (F1) i Euro i Realkredit Danmark.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.