Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for manglende kurssikring af ejerskiftelån i foråret 2013

Indledning

Denne sag vedrører om Sydbank har pådraget sig et ansvar over for klageren som følge af manglende kurssikring af et ejerskiftelån i foråret 2013.

Sagens omstændigheder

Ved købsaftale af 21. april 2013 købte klageren og dennes ægtefælle, H, en fast ejendom med overtagelse den 1. juli 2013.

Den 23. april 2013 var klageren til møde i Sydbank om finansieringen. En del af den påtænkte finansiering var et 30-årigt 3 % obligationslån med ti års afdragsfrihed. Ifølge en oversigt, som banken har fremlagt under klagesagen, var kursen på de bagvedliggende obligationer på daværende tidspunkt kurs 97,675. Kurssikring blev drøftet. Klageren har anført, at banken anbefalede at kurssikre, hvis det kunne ske til en kurs, der var på højde med eller bedre end den aktuelle kurs, hvilket han tiltrådte. Han gav udtryk for, at det var vigtigt for ham at vide, hvad han sad for, og at han kunne sove roligt om natten. Der skulle hjemtages lånetilbud inden kurssikring kunne foretages. Banken har bestridt det af klageren anførte om, at det skulle være aftalt at kurssikre, hvis det kunne ske til kursen på mødetidspunktet.

Klageren og H besluttede sig efterfølgende for et 30-årigt 3 % obligationslån med ti års afdragsfrihed og et 30-årigt rentetilpasningslån med femårig rentetilpasning (F5). Ved e-mail af 8. maj 2013 (onsdag før Kristi Himmelfartsdag) meddelte banken, at man ville indhente lånetilbud på de ønskede lån den kommende mandag, den 13. maj 2013.

Ved e-mail af 17. maj 2013 meddelte banken, at man ikke have nået at indhente lånetilbuddene, ”men der er jo heldigvis også god tid”. Lånetilbuddene blev udstedt den 22. maj 2013.

Ved e-mail af 24. maj 2013 om restfinansieringen spurgte banken klageren, om han havde overvejet at kurssikre obligationslånet. Ved e-mail af 25. maj 2013 gjorde klageren opmærksom på, at tilbuddet om obligationslånet ikke som forventet var med afdragsfrihed, og foreslog samtidig en snak om kurssikring i uge 23 (3.-7. juni 2013).

Banken indhentede den 31. maj 2013 to nye lånetilbud vedrørende henholdsvis et 30-årigt 3 % obligationslån på 2.191.000 kr. med afdragsfrihed i ti år og et 30-årigt rentetilpasningslån (F5) med en hovedstol på 710.000 kr. Ved brev af samme dato til klageren meddelte banken, at spotkursen på obligationslånet var 97,35, og at lånet kunne kurssikres til 97,149.

Omkring den 1. juni 2013 underskrev klageren og H lånepapirerne, herunder en aftale med banken om at hjemtage lånene på garanti ”ved overtagelsesdagen”. For begge lån er det anført, at der ikke indgås kurssikring.

Den 11. juni 2013 oplyste banken i en e-mail til klageren, at kursen nu var 95,38 mod 97,11 i tilbuddet.

Den 13. juni 2013 hjemtog banken ved en fejl obligationslånet. Kursen var 95,85. Hjemtagelsen blev tilbageført af banken uden omkostninger for klageren.

Den 14. juni 2013 sendte banken to nye lånetilbud på henholdsvis 2.218.000 kr. og 710.000 kr. til klagerne. Kursen på obligationslånet var 96,23.

Den 18. juni 2013 indleverede klageren lånetilbuddene med underskrifter til banken. Kursen var da 95,85.

Den 22. juni 2013 (lørdag), hvor kursen på obligationslånet var faldet yderligere, spurgte klageren, om lånet burde ændres. Ved e-mail af 24. juni 2013 (mandag) svarede banken, at man ikke kunne nå at ændre hovedstolen, og at 3 % lånet uændret var billigere end et 3,5 % lån.

Den 24. juni 2013 blev lånet hjemtaget til kurs 92,88.

Låneprovenuet blev indsat på klagerens og H’s deponeringskonto i banken den 27. juni 2013, og den følgende dag blev købesummen for ejendommen hævet på kontoen.

Parternes påstande

Den 19. august 2013 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale erstatning.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at lånene til finansieringen af ejendomskøbet blev væsentligt større og dyrere som følge af mangelfuld rådgivning og ekspedition i banken.

Hvis banken som aftalt havde indhentet lånetilbuddene den 13. maj 2013, hvor kursen var steget i forhold til mødet den 23. april 2013, ville han som aftalt på mødet have foretaget kurssikring og dermed have opnået en favorabel kurs på cirka kurs 98. Banken bør betale en erstatning i forhold hertil. Subsidiært bør banken betale en erstatning i forhold til kursen den 31. maj 2013, hvor de korrekte lånetilbud forelå. På daværende tidspunkt var kursen på obligationslånene 97,1080 og obligationshovedstolen på F5 lånet 690.703 kr.

Banken har kun på mødet den 23. april 2013 anbefalet at kurssikre.

Som følge af forsinkelse og fejl fra bankens side blev han frataget muligheden for at kurssikre i tre uger i maj 2013, hvor kurserne levede op til de afstemte forventninger.

Han kontaktede ikke banken i uge 23 (3.-7. juni 2013), da han troede, at banken ville give besked, når papirarbejdet var modtaget og på plads.

Han forsøgte forgæves at få kontakt med banken omkring den 10. juni 2013, hvilket først lykkedes den 13. juni 2013, hvor banken informerede om, at lånene var hjemtaget og tinglyst ved en fejl. Henset til kursudviklingen blev det besluttet at indhente nye og større lånetilbud. Det af banken anførte om muligheden for at underskrive og derefter scanne dokumenterne og sende dem pr. e-mail med henblik på kurssikring den 17. juni 2013 om morgenen bestrides.

Han indleverede personligt de underskrevne nye lånetilbud til banken den 18. juni 2013. Banken anbefalede ikke at kurssikre. Banken oplyste, at lånene skulle hjemtages senest tirsdag, den 25. juni 2013. I strid hermed blev lånene hjemtaget den 24. juni 2013 til kurser, der var et halvt procentpoint lavere, end hvis hjemtagelse var sket som aftalt den 25. juni 2013. Banken bør i hvert fald betale en erstatning i forhold hertil.

Sydbank har anført, at klageren gennem hele forløbet selv har været opmærksom på muligheden for at kurssikre.

Banken har i den konkrete sag flere gange såvel mundtligt som skriftligt anbefalet og gjort opmærksom på muligheden for at kurssikre.

Banken kan ikke gøres ansvarlig for kursudviklingen og heller ikke erstatningsansvarlig for den manglende kurssikring, idet klageren var bekendt med muligheden herfor, og idet banken har rådgivet om og anbefalet kurssikring. Klageren rykkede ikke for lånetilbuddene i maj 2013 med henblik på at kurssikre. I e-mailen af 25. maj 2013 skrev klageren, at han ville snakke kurssikring med banken i uge 23 (3.-7. juni 2013), hvor klageren imidlertid ikke tog kontakt.

Klageren traf ikke beslutning om kurssikring hverken i forbindelse med modtagelsen af lånetilbuddene af henholdsvis 31. maj og 11. juni 2013 eller da banken forsøgte at træffe klageren og oplyste, at kurserne var faldet. Klageren benyttede sig ikke at muligheden for at scanne dokumenterne med henblik på at kurssikre mandag morgen den 17. juni 2013, ligesom klageren ved henvendelsen den 18. juni 2013 heller ikke ønskede at kurssikre.

Klageren har ikke kurssikret på noget tidspunkt og har derfor ikke opfyldt sin tabsbegrænsningspligt. Det er udtryk for ”bakspejlsbetragtninger”, når klageren tilkendegiver, at bankens sagsbehandling var årsag til klagerens manglende kurssikring.

Klageren var bekendt med hjemtagelsen den 24. juni 2013, hvilket var nødvendigt i forhold til, at låneprovenuet skulle være til disposition senest med valør fredag, den 28. juni 2013.

Til støtte for afvisningspåstanden har Sydbank anført, at sagen bør afvises på grund af parternes uenighed om sagens faktum.

Ankenævnets bemærkninger

Den 23. april 2013 blev der afholdt et møde mellem klageren og Sydbank om finansiering af klagerens køb af en fast ejendom med overtagelse den 1. juli 2013. Muligheden for kurssikring blev drøftet på mødet.

Klageren besluttede sig efterfølgende for et 30-årigt 3 % obligationslån med afdragsfrihed i ti år og et rentetilpasningslån med femårig rentetilpasning. Det blev aftalt, at banken mandag den 13. maj 2013 skulle indhente lånetilbud. På daværende tidspunkt var kursudviklingen i forhold til mødet den 23. april 2013 til fordel for klageren.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at klageren som følge af forsinkelse og fejl i banken ikke fik mulighed for at kurssikre før udstedelsen af lånetilbuddene af 31. maj 2013, hvor kursen på obligationslånet var 97,35, og kurssikring kunne ske til kurs 97,149.

Klageren undlod at kurssikre på baggrund af bankens henvendelse af 31. maj 2013, hvor kursen ikke havde udviklet sig væsentligt i forhold til mødet den 23. april 2013. Klageren valgte således at undlade kurssikring, og Ankenævnet finder, at klageren som følge heraf er afskåret fra at kræve erstatning for kurstab, såvel før som efter dette tidspunkt.

Ifølge den skriftlige aftale mellem parterne skulle lånene hjemtages ”ved overtagelsesdagen”, som var den 1. juli 2013 (mandag). Ankenævnet finder, at hjemtagelsen den 24. juni 2013, hvorefter lånet blev afregnet den 27. juni 2013 og med valør den 28. juni 2013, var i overensstemmelse hermed. Det kan efter det foreliggende ikke lægges til grund, at det mundtlig blev aftalt, at hjemtagelse skulle ske den 25. juni 2013.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen, hverken helt eller delvist.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.