Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantikapital for midler tilhørende mindreårig.

Medhold klager

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantikapital, særligt henset til hans unge alder.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1996, blev garant i Løkken Sparekasse, da han den 14. august 2007 tegnede garantikapital for 2.000 kr. Tegningen skete på baggrund af en telefonisk henvendelse fra klagerens bedsteforældre. Beløbet blev overført fra klagerens opsparingskonto i sparekassen til en nyoprettet garantikapitalkonto. Sparekassen udstedte en kvittering for tegningen til klageren. Af kvitteringen fremgår bl.a.:

"…

Ovennævnte er indtrådt som garant i Løkken Sparekasse i henhold til Løkken Sparekasses til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for Løkken Sparekassens forpligtelser.

Beløbet forrentes i henhold til vedtægterne. Tilskrevne renter overføres til afregningskontoen pr. 31. december.

…

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Løkken Sparekasse samtykker. Ingen garant er forpligtet til at lade sin garantikapital indløse.

…"

Af Løkken Sparekasses vedtægter gældende fra den 21. marts 2007 fremgår bl.a.:

"…

§ 3.

…

Den 3. november 2008 lukkede sparekassen for udbetaling af garantikapital.

Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.

Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank, nu FS Finans, som er et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, og som har til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantikapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde ca. 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.

Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.

Finanstilsynet har den 25. marts 2009 afgivet rapport om undersøgelse af Løkken Sparekasse. Undersøgelsen omfatter sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, markedsføring af garantbeviser og medarbejdernes indflydelse på kunders placering af indskud på garantikapitalkonti. Af rapporten, som er offentliggjort, fremgår bl.a., at markedsføringsmaterialet har ensidigt fokus på den høje forrentning, men ikke informerer om konsekvensen af, at garantindskud ikke er dækket af indskydergarantiordningen eller statsgarantiordningen, at der ikke var udarbejdet interne forretningsgange eller instrukser til brug for generel rådgivning og salg af garantbeviser til kunder, at der ikke var udarbejdet forretningsgange til at sikre overholdelsen af god skik, at der i rådgivningen ikke var særligt fokus på risikoen for at tabe garantikapitalen, da denne risiko blev betragtet som hypotetisk, at der ikke blev rådgivet særligt omkring betingelserne for at opsige garantikapitalen, at der ikke systematisk blev foretaget vurderinger af, om det ville være hensigtsmæssigt for kunden at indskyde garantikapital, at sparekassen ikke har udarbejdet skriftlige aftaler i forbindelse med salg af garantikapital og således ingen dokumentation har for den ydede rådgivning, samt at Løkken Sparekasse ikke har overholdt § 6 i god skik bekendtgørelsen, idet sparekassen har undladt at indgå skriftlige aftaler om forhøjelse af garantikapital, hvori kundens væsentlige rettigheder og pligter er angivet, og hvor forudsætningerne for den ydede rådgivning er nedfældet.

Løkken Sparebank (FS Finans) har på baggrund af en generel forespørgsel fra Ankenævnet anført, at Løkken Sparebank (FS Finans) ikke har været involveret i drøftelserne med Finanstilsynet i forbindelse med Finanstilsynets rapport af 25. marts 2009 og således ikke til fulde er bekendt med Finanstilsynets grundlag for de i rapporten anførte bemærkninger og konklusioner.

Løkken Sparebank (FS Finans) har videre anført, at Ankenævnet bør træffe sin afgørelse på baggrund af den umiddelbare bevisførelse, der finder sted i kraft af parternes indlæg og dokumentation vedrørende de faktiske omstændigheder i den konkrete sag. Rapporten kan ikke betragtes som dokumentation for Løkken Sparekasses rådgivning og håndtering af kunders tegning af garantikapital i de konkrete sager.

Den 4. januar 2010 indgav klagerens mormor, M, en klage til Ankenævnet på klagerens vegne.

Løkken Sparebank (FS Finans) har under sagen fremlagt bl.a. brochurer og andet informationsmateriale om garantikapital i Løkken Sparekasse samt materiale vedrørende valg til sparekassens repræsentantskab, herunder vedrørende det seneste valg i efteråret 2008.

Parternes påstande.

M har nedlagt påstand om, at Løkken Sparebank (FS Finans) skal betale 2.000 kr. til klageren.

Løkken Sparebank (FS Finans) har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

M har anført, at klageren gerne ville have garantbeviser ligesom sine bedsteforældre. De ringede derfor til sparekassen og spurgte, om klageren som mindreårig kunne oprette en garantikapitalkonto, hvilket sparekassen bekræftede.

Uden nærmere aftale overførte sparekassen næste dag klagerens sparepenge til garantbeviser. Ifølge sparekassen kunne beløbet ikke tilbageføres. Sparekassen forsikrede om, at pengene stod sikkert.

Sparekassen burde have undladt at tegne garantikapital til mindreårige.

Løkken Sparebank (FS Finans) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagens oplysning forudsætter bevisførelse i form af parts og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, hvorfor sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Løkken Sparebank (FS Finans) har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at garantikapitalen blev tegnet efter udtrykkelig aftale mellem klagerens bedsteforældre og sparekassen efter aftale med klagerens værge. Bedsteforældrene, der selv var garanter og således på forhånd havde kendskab til garantikapital, blev orienteret om garantikapitalens særlige karakter af ansvarlig kapital.

Klageren må identificeres med bedsteforældrene i relation til disses viden eller burde viden om garantikapitalens karakter af ansvarlig kapital og de hermed forbundne risici.

Garantikapitalens særlige karakter af ansvarlig kapital og de dermed forbundne risici fremgik også af kvitteringen, der blev udstedt ved tegningen.

Der foreligger ikke ugyldighed i forbindelse med tegningen, og Løkken Sparekasse har ikke som følge af mangelfuld rådgivning pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.

Sparekassens information om vilkårene for og karakteren af tegning af garantikapital har til enhver tid været retvisende og fyldestgørende.

Vilkårene for indskud af garantikapital fremgik af sparekassens informationsmateriale, herunder at garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser og ikke er dækket af Indskydergarantifonden.

Klageren blev hvert år indkaldt til garantmøde i sparekassen. Indkaldelse skete ved personlig skriftlig invitation. Som garant fik klageren endvidere hvert kvartal tilsendt sparekassens nyhedsmagasin GarantNyt. Af klagerens årsopgørelser fremgik garantindskuddene som "Garantikapital", hvilket er en traditionelt anvendt betegnelse for ansvarlig kapital i en sparekasse.

Rentesatsen på garantikapitalkonti var væsentlig højere end rentesatsen på sparekassens øvrige indlånskonti. Tilskrevne renter blev overført til separate garantkonti, hvilket også var et tegn på garantikapitalkontoens særlige karakter.

I efteråret 2008 blev der afholdt valg til repræsentantskabet i sparekassen. Der blev i den forbindelse sendt blandt andet en individuelt udformet stemmeseddel til hver enkelt garant.

Klageren har på intet tidspunkt før i januar 2010 reklameret i forhold til Løkken Sparekasse over den gennemførte tegning.

Hvis det lægges til grund, at sparekassens rådgivning var mangelfuld, gøres det gældende, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at han ikke ville have tegnet garantikapital.

Et eventuelt erstatningskrav må nedsættes helt eller delvist på grund af klagerens egen skyld.

Der foreligger hverken kausalitet eller adækvans imellem det lidte tab og en eventuel ansvarspådragende adfærd.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at der som udgangspunkt ikke var noget til hinder for, at klageren som mindreårig blev garant i Løkken Sparekasse.

Den 14. august 2007 blev der tegnet garantikapital i Løkken Sparekasse for 2.000 kr. af klagerens opsparing, der stod på en opsparingskonto i sparekassen.

Efter det foreliggende lægges det til grund, at indestående på opsparingskontoen var midler, som klageren, der på tegningstidspunktet var 11 år, frit kunne råde over som mindreårig.

På baggrund heraf, finder Ankenævnet, at sparekassen på tydelig måde burde have informeret klageren om, at den relativt høje forrentning på garantikapitalkontoen blev modsvaret af en risiko for at miste pengene, hvis sparekassen fik økonomiske problemer.

Ankenævnet finder ikke, at banken har godtgjort, at klageren fik en tilstrækkelig rådgivning om betydningen af at indskyde midler som garantikapital.

Det forhold, at klageren blev repræsenteret af sine bedsteforældre ændrer ikke ved sparekassens rådgivningsforpligtelse.

Ankenævnet finder herefter, at klagen skal tages til følge.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Løkken Sparebank (FS Finans) skal inden fire uger til klageren betale 2.000 kr. med tillæg af Løkken Sparekasses højeste indlånsrente i perioden fra tidspunktet for indskuddet den 14. august 2007 til den 3. november 2008 og herfra med Løkken Sparebanks (FS Finans’) højeste indlånsrente til betaling sker, alt med fradrag af den siden 14. august 2007 af det anførte beløb tilskrevne rente.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.