Krav om refusion af gebyr ved checkreturnering, overtræksrente og omkostninger ved for sen betaling af regning.
| Sagsnummer: | 52/1998 |
| Dato: | 29-01-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Ole Just, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Rente - overtræk
Betalingsformidling - gebyr Gebyr - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om refusion af gebyr ved checkreturnering, overtræksrente og omkostninger ved for sen betaling af regning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag angår klagernes krav om refusion af overtræksrente på en konto, omkostninger ved en kreditaftale, gebyr vedrørende returnering af to checks og omkostninger som følge af for sen betaling af en regning.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.
I
I august 1997 overførte klagerne deres engagement fra indklagedes Nørreport afdeling til indklagedes Hedehusene afdeling.
Nørreport afdelingen førte bl.a. en konto for klagerne, som blev kaldt gårdkontoen. På denne konto havde klagerne i forbindelse med køb af deres ejendom i 1995 indsat et beløb vedrørende et realkreditlån, som skulle anvendes til ombygning af ejendommen. Ombygningen blev dyrere end forventet, hvorfor der opstod overtræk på kontoen. Overtrækket blev indfriet ved indbetaling af 125.000 kr. den 13. marts 1997 i forbindelse med en omprioritering af ejendommen.
Den 17. s.m. finansierede indklagede klagernes køb af bil ved udstedelse af en check på 105.000 kr. trukket på gårdkontoen. Samme dag indgik fra et forsikringsselskab tre beløb på i alt 89.993 kr. Af kontoudskrifterne fremgår, at klagerne fortsatte med at trække på kontoen ved check.
Ved telefaxskrivelse af henholdsvis 24. april og 1. maj 1997 rykkede Nørreport afdelingen bl.a. for en afvikling af overtrækket på gårdkontoen.
Ved skrivelse af 12. maj 1997 til klagerne bekræftede indklagede bl.a. en aftale om, at overtrækket på gårdkontoen på nu 110.864 kr. skulle nedbringes med en forsikringsudbetaling på 25.000 kr. inden 14 dage, og at det resterende overtræk på 85.000 kr. skulle nedbringes mest muligt inden den 1. juli 1997 ved løbende indbetalinger.
Afviklingen af gårdkontoen blev drøftet den 30. juni 1997. Et nyt aftalt møde herom den 29. juli 1997 blev ikke afholdt, idet engagementet blev overført til Hedehusene afdelingen.
I forbindelse med overførslen bevilgede Hedehusene afdelingen bl.a. en forhøjelse af klagernes boliglån. Forhøjelsen blev anvendt til inddækning af den negative saldo på gårdkontoen på 111.000 kr. den 12. august 1997.
Den 31. december 1997 blev kontoen tilskrevet 10.505,85 kr. i rente. Beløbet vedrørte overtræksrente, 17% p.a., for overtrækket på kontoen fra 1. januar 1997 til indfrielsen af saldoen den 12. august 1997.
Kontoen blev lukket den 15. september 1998 med en indbetaling på 12.085,15 kr. Indklagede har under sagen refunderet klagerne 1.573,53 kr. i renter og gebyr tilskrevet kontoen i 1998.
II
I forbindelse med overførslen af klagernes engagement til Hedehusene afdelingen blev tillige M's erhvervskredit forhøjet med 50.000 kr. til 80.000 kr. ved kreditkontrakt af 12. august 1997. Ifølge kreditkontrakten var omkostningerne ved forhøjelsen 2.550 kr., heraf 2.000 kr. i bevillingsprovision, 400 kr. i ekspeditionsgebyr og 150 kr. til stempel. Af indklagedes almindelige bestemmelser vedrørende kreditten fremgår bl.a.:
"3. Øvrige udgifter
Ud over de ydelser, der er nævnet i pkt. 2, kan banken kræve følgende betalt af kunden:
A) Gebyr for rykkerbreve samt alle udgifter i forbindelse med en misligholdelse fra kundens side ..."
III
Den 28. august og 22. oktober 1997 returnerede indklagede 2 checks på henholdsvis 9.218,75 kr. og 4.818,26 kr. trukket på erhvervskreditten, idet checkbetalingerne medførte overtræk på kontoen. Indklagede beregnede sig et gebyr på 225 kr. for hver returnering.
Indklagede har under sagen fremlagt en prisliste, hvoraf gebyret og dettes størrelse fremgår.
IV
Ved stævning indleveret til retten i Taastrup den 10. september 1997 blev M af et olieselskab stævnet for betaling af en regning på 5.159,18 kr. udstedt af selskabet den 16. april 1997.
Ved telefax af 30. september 1997 anmodede H med henvisning til stævningen indklagede om at betale olieselskabet 6.729,56 kr. ved træk på klagernes budgetkonto. Indklagede gennemførte betalingen samme dag.
Parternes påstande.
Den 12. februar 1998 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en renterefusion vedrørende gårdkontoen (I), at refundere omkostningerne på i alt 2.550 kr. vedrørende kreditkontrakten af 12. august 1997 (II), at refundere gebyrerne vedrørende returnering af checks på i alt 450 kr. (III) og at godtgøre omkostningerne på 1.570,38 kr. (6.729,56 kr. ÷ 5.159,18 kr.) som følge af for sen betaling af olieregningen (IV).
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
I
Klagerne har anført, at de indleverede regnskab m.v. til Nørreport afdelingen med henblik på at få omlagt overtrækket på gårdkontoen til et boliglån, således at de kunne komme i gang med en afdragsordning. De modtog ikke noget svar herpå fra Nørreport afdelingen, som løbende accepterede overtrækket på kontoen. I forbindelse med forhøjelsen af boliglånet i Hedehusene afdeling anmodede de om, at gårdkontoen blev lukket og gjort op, således at de ikke efterfølgende ville få en regning. Ved modtagelsen af kontooversigten pr. 31. december 1997 konstaterede de, at kontoen ikke var blevet endeligt indfriet, idet der var tilskrevet 10.505,85 kr. i rente. Finansieringen af deres udgifter via gårdkontoen har kun været i indklagedes interesse, idet man har beregnet sig overtræksrente. Renteudgiften ville have været langt mindre, såfremt der i stedet var oprettet et lån. Alternativt kunne et beløb, der i forbindelse med omprioriteringen i marts 1997 blev anvendt til indfrielse af et boliglån, i stedet være indsat på gårdkontoen, hvorved de ville have undgået overtræksrente. Indklagede bør i hvert fald refundere renter på gårdkontoen, i det omfang disse har oversteget renten på et boliglån.
Indklagede har anført, at man accepterede et midlertidigt overtræk på gårdkontoen til finansiering af klagernes bilkøb, som forventedes inddækket ved forsikringsudbetalinger. Klagerne fortsatte imidlertid med at trække på kontoen, og et forventet erstatningsbeløb på 25.000 kr. indkom ikke. Klagerne blev løbende rykket for inddækning af overtrækket og anmodet om at udlevere dokumenter vedrørende deres økonomi til belysning af mulighederne for en afvikling, ligesom indklagede gjorde klagerne opmærksom på, at overtrækket på grund af renten var ufordelagtigt for dem. Man var indstillet på at finde en anden løsning for klagerne, hvilket imidlertid krævede klagernes medvirken. Det bestrides, at klagerne i forbindelse med forhøjelsen af boliglånet anmodede om, at gårdkontoen blev lukket. Rentetilskrivningen pr. 31. december 1997 vedrører klagernes træk på kontoen indtil inddækningen af overtrækket den 12. august 1997, og klagernes hæftelse herfor fastholdes.
II
Klagerne har anført, at en navngiven medarbejder meddelte, at der hverken ville blive opkrævet gebyr for flytningen eller forhøjelsen af M's erhvervskredit i forbindelse med overførslen af engagementet til Hedehusene afdelingen. De var derfor uforstående over for, at der var omkostninger på i alt 2.550 kr. i kreditkontrakten og gjorde indsigelse herimod i forbindelse med underskrivelsen. Den ekspederende medarbejder oplyste, at man ville slette omkostningerne, selv om der var underskrift på dokumentet. Indklagede har undladt at slette omkostningerne som aftalt.
Indklagede har anført, at det bestrides, at klagerne fik tilsagn om forhøjelse af M's erhvervskredit uden omkostninger. Under drøftelserne vedrørende forhøjelsen blev klagerne gjort opmærksom på, at man ville beregne sig sædvanligt gebyr herfor. Omkostningerne fremgår af kreditkontrakten, og M måtte derfor i hvert fald på underskriftstidspunktet have været bekendt med, at der skulle betales omkostninger, og indklagede har ikke efterfølgende givet afkald herpå.
III
Klagerne har anført, at indklagede telefonisk accepterede at honorere checkene på henholdsvis 9.218,75 kr. og 4.818,26 kr., uanset at det medførte overtræk på kreditten, idet de kunne dokumentere, at der var penge på vej i forbindelse med arbejde, der var faktureret. Det var derfor uberettiget, at indklagede returnerede checkene og beregnede sig gebyr herfor.
Indklagede har anført, at afvisningen af de to checks var berettiget, idet man ikke var forpligtet til at yde kredit ud over det aftalte maksimum. For så vidt angår checken på 9.218,75 kr., meddelte man H telefonisk, at checken ville blive returneret, medmindre der kunne fremskaffes dækning herfor inden samme dag kl. 16. Man gjorde det samtidigt klart, at overtræk på kreditten ikke ville blive accepteret, og at eventuelle fremtidige checks, der bragte kreditten i overtræk, ville blive returneret uden varsel. Opkrævningen af gebyret skete i henhold til de almindelige bestemmelser pkt. 3 A, og størrelsen af gebyret fremgår af indklagedes prisliste.
IV
Klagerne anført, at der var afsat penge til olieregningen på deres budget. Regningen blev indleveret til betaling i Nørreport afdelingen. I forbindelse med overførslen til Hedehusene afdelingen konstaterede de, at regningen ikke var betalt. En navngiven medarbejder i Hedehusene afdelingen lovede at undersøge grunden hertil og gennemføre betalingen. De var derfor uforstående over for, at de efterfølgende modtog en stævning på beløbet.
Indklagede har anført, at det bestrides, at man før den 30. september 1997 blev anmodet om, at betale olieregningen. Det beror derfor ikke på indklagedes fejl, at der blev tilskrevet regningen rykker- og inkassogebyr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Den negative saldo på klagernes gårdkonto blev inddækket i forbindelse med omprioriteringen af klagernes ejendom i marts 1997. Årsagen til, at der efterfølgende opstod overtræk på kontoen, var dels finansieringen af bilkøbet over denne konto, hvilken finansiering forventedes hurtigt inddækket ved udbetalingerne fra klagernes forsikringsselskab, dels klagernes fortsatte træk på kontoen til dækning af udgifterne til ombygningen af ejendommen. Klagerne måtte påregne, at de fortsatte træk på kontoen og den manglende indbetaling af forsikringsbeløbet på 25.000 kr. ville medføre betaling af overtræksrente, idet der ikke var tilknyttet kredit til kontoen. Det kan ikke bebrejdes indklagede, at overtrækket ikke blev inddækket eller finansieret på anden måde forud for forhøjelsen af boliglånet. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for helt eller delvist at fritage klagerne for hæftelsen for rentebeløbet på 10.505,85 kr. tilskrevet kontoen den 31. december 1997. Det bemærkes, at det forhold, at klagerne eventuelt blev skuffet i deres forventninger til, at kontoen blev indfriet i forbindelse med forhøjelsen af boliglånet i august 1997, ikke kan medføre, at hæftelsen for renterne er bortfaldet. Indklagede har under sagen tilbudt en refusion af gebyr og renter tilskrevet kontoen i 1998.
M har den 12. august 1997 underskrevet kreditkontrakten vedrørende forhøjelsen af kreditten med 50.000 kr. Af kreditkontrakten fremgår omkostningerne ved forhøjelsen, som M herved må anses for at have accepteret. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede før eller efter underskrivelsen af kreditkontrakten har givet tilsagn om at undlade at beregne sig omkostninger ved forhøjelsen. Kravet om refusion af omkostningerne kan derfor ikke tages til følge.
Af de under sagen fremlagte kontoudskrifter fremgår, at M's kredit ville komme i overtræk, såfremt checkene på henholdsvis 9.218,75 kr. og 4.818,26 kr. blev honoreret. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede gav tilsagn om, at checkene ville blive honoreret, uanset at der herved ville opstå overtræk, hvorfor det må anses for berettiget, at indklagede returnerede checkene. Gebyret herfor er tilstrækkelig hjemlet i de almindelige betingelser, som var en del af kreditkontrakten, og gebyret findes ikke at være urimeligt stort. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at refundere gebyrerne.
Det er ikke godtgjort, at indklagede blev anmodet om at gennemføre betalingen af olieregningen før den 30. september 1997, hvorfor Ankenævnet ikke finder grundlag for at pålægge indklagede at dække klagernes meromkostninger som følge af, at betalingen skete for sent.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.