Afgørelse

Indsigelse mod rentens størrelse vedrørende gæld aner-kendt ved frivilligt forlig.

Indledning.

Denne klage vedrører forrentningen af klagerens gæld til indklagede.

Sagens omstændigheder.

Af frivilligt forlig, der fremtræder som underskrevet af klageren den 4. februar 1999, fremgår:

"Mellem debitor og [indklagede] er der indgået følgende aftale om nævnte forfaldne gæld:

som debitor ved sin underskrift erkender at skylde banken. …

Rente

Der vil ikke blive beregnet og tilskrevet rente i afviklingsaftalens løbetid, med mindre den indgåede aftale misligholdes. Hvis det sker, vil der, af den samlede restgæld, blive beregnet en rente på 14,25% p.a. med årlig rentetilskrivning med tilbagevirkende kraft fra aftalens indgåelse og indtil misligholdelsestidspunktet.

Afvikling

Den gæld, der afvikles, tilbagebetales med 2.000 kr. hver måned. Tilbagebetaling sker første gang den 1. april 1999 og sidste gang den 1. januar 2003, svarende til 46 gange.

…..

Misligholdelse

Udebliver betaling mere end 4 ekspeditionsdage efter forfald, er forliget misligholdt. Den samlede restgæld 94.984,22 kr. incl. påløbne renter forfalder straks til betaling og vil kunne inddrives tvangsmæssigt. Den samlede gæld forrentes efter misligholdelsestidspunktet med bankens normale rentesats for misligholdte fordringer. Hidtidige indbetalinger betragtes som afdrag på den samlede restgæld."

Indklagede har anført, at forliget vedrørte klagerens misligholdte gæld til indklagede.

Den 8. april 1999 underskrev klageren påtegning på forliget, hvorefter ydelsen fra 1. juni 1999 blev ændret til 3.000 kr.

Forliget er med håndskrift påført et notat om, at der pr. 1. april 1999 betales 1.000 kr., og at der er aftalt henstand med ydelsen pr. 1. maj 1999.

Af kontoudskrift for lånet fremgår, at klageren den 9. april 1999 betalte 1.000 kr. Den 31. maj er overført en ydelse på 3.000 kr., som er tilbageført samme dag. Den 9. juni 1999 er overført 2.700 kr. fra en anden konto hos indklagede og den 10. september 1999 0,73 kr. Saldoen var herefter 87.003,49 kr.

Indklagede har anført, at klageren ikke indbetalte yderligere på gælden.

Primo maj måned 2003 henvendte klageren sig til indklagede med anmodning om en opgørelse af indklagedes tilgodehavende. Den 2. maj 2003 fremsendte indklagede en opgørelse, hvorefter gælden blev opgjort til i alt 148.628,53 kr. Opgørelsen tager udgangspunkt i restgælden pr. 10. september 1999 på 87.003,49 kr. med tillæg af renter frem til 1. juni 2003. Af opgørelsen fremgår størrelsen af indklagedes rentesats, som i perioden fra 10. september 1999 til opgørelsesdagen varierede mellem 14,25% og 17%.

Den 23. juni 2003 modtog indklagede fra et andet pengeinstitut i check 148.628,53 kr. til indfrielse af gælden.

Parternes påstande.

Klageren har den 4. august 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale renter.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede til skattemyndighederne oplyste, at han pr. 31. december 2002 skyldte 87.003,59 kr. Indklagede krævede imidlertid 148.628,53 kr., for at gælden kunne anses for indfriet.

Efter at hans andet pengeinstitut havde overført beløbet til indklagede, spurgte han indklagede om en forklaring, men man trak bevidst tiden ud, så han ikke havde mulighed for at tilbagekalde den check, med hvilken betalingen var sket til indklagede.

Der er lavet dokumentfalsk, da indklagede påstår, at han har underskrevet et forlig.

Han anser indklagedes renter for åger.

Indklagede har anført, at man ved opgørelsen af gælden har anvendt en rentesats, der ikke har oversteget indklagedes almindelige udlånsrentesats for private for ikke-misligholdte lån. Rentesatsen er fremgået af udarbejdede opgørelser, og der er foretaget årlig rentetilskrivning.

Det bestrides, at der foreligger dokumentfalsk. Klageren har underskrevet det frivillige forlig i overværelse af en af indklagedes medarbejdere, der har påtegnet forliget på indklagedes vegne.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at anse klagerens underskrift på forliget af 4. februar 1999 for falsk, hvorved bemærkes, at forliget er påtegnet af en medarbejder fra indklagede.

Ved forliget anerkendte klageren, at indklagedes samlede tilgodehavende var 90.704,22 kr. på opgørelsestidspunktet. Heraf udgjorde 44.477,25 kr. ikke forældede renter.

Af forliget fremgår, at såfremt dette blev misligholdt, ville den samlede gæld blive forrentet med indklagedes normale rentesats for misligholdte fordringer. Indklagede har oplyst, at der ved opgørelsen af klagerens gæld i maj 2003 er anvendt en rentesats, der ikke har oversteget indklagedes almindelige udlånsrentesats for private for ikke-misligholdte lån. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte størrelsen af denne rentesats.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.