Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Udeblivelsesdom.

Sagsnummer: 457 /1993
Dato: 20-12-1993
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Allan Pedersen
Klageemne: Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Ledetekst: Udeblivelsesdom.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved klageskema af 18. august 1993 indgav klageren klage over indklagede vedrørende klagerens hæftelse som kautionist for en kassekredit ydet til klagerens daværende arbejdsgiver i marts 1990.

Ankenævnets sekretariat forelagde klagen for indklagede, som oplyste, at klageren i henhold til upåanket dom af 5. november 1991 var solidarisk forpligtet til at betale indklagede dennes tilgodehavende i henhold til den omhandlede kassekredit.

Ved skrivelse af 22. september 1993 afviste Ankenævnets sekretariat klagen i henhold til Ankenævnets vedtægters § S som følge af, at Ankenævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen, da denne var afgjort ved endelig dom.

Klageren har indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet. Han har herved anført, at den omhandlede dom er en udeblivelsesdom. Hertil kommer, at klagen vedrører et spørgsmål om god pengeinstitutskik, jf. bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6. Indklagede bør begrænse klagerens hæftelse til 1/8, idet der i alt var 8 kautionister.

Ankenævnets bemærkninger:

Af de grunde, der er anført af sekretariatet, og da det af klageren anførte ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at Ankenævnet ikke kan behandle denne sag.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.