Omstændigheder i forbindelse med etablering af lån til køb af erhvervsandelsbolig, rådgivning vedrørende værdipapirer
| Sagsnummer: | 119/2004 |
| Dato: | 14-09-2004 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Tina Dhanda, Niels Bolt Jørgensen, Rut Jørgensen, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Udlån - stiftelse |
| Ledetekst: | Omstændigheder i forbindelse med etablering af lån til køb af erhvervsandelsbolig, rådgivning vedrørende værdipapirer |
| Indklagede: | BG Bank (Danske Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes medvirken ved finansieringen af klagerens køb af en erhvervsandelsbolig samt indklagedes rådgivning vedrørende værdipapirer.
Sagens omstændigheder.
Den 27. november 2003 underskrev klageren aftale om køb af en andel i en andelsboligforening med overtagelse den 1. januar 2004. Andelen var en erhvervsandel, som klageren ønskede at anvende erhvervsmæssigt. Købesummen udgjorde 500.000 kr. Af aftalen fremgår, at klageren senest den 1. december 2003 skulle betale 50.000 kr. til andelsboligforeningen til sikkerhed for handlens gennemførelse. De resterende 450.000 kr. skulle betales senest 31. december 2003. Blev handlen ikke gennemført, ville beløbet på 50.000 kr. tilfalde sælger.
I forbindelse med købet rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede med henblik på etablering af et lån på 450.000 kr. Ifølge indklagede oplyste klageren, at låneformålet var køb af en andelsbolig. Klageren bestrider at have oplyst, at der var tale om køb af en bolig.
På et møde primo december 2003 hos indklagede drøftede klageren finansieringen af købet. Ifølge indklagede blev man først på dette møde bekendt med, at der var tale om en erhvervsandelsbolig, og at klageren ønskede at påbegynde erhvervsvirksomhed i form af import/forarbejdning af tøj med henblik på videresalg. På mødet ønskede klageren endvidere tilsagn om et lån 100.000 kr., som ifølge indklagede var til opstart af virksomheden, men ifølge klageren til brug for istandsættelse af andelen.
Ifølge indklagede meddelte indklagedes medarbejder klageren, at det var nødvendigt at undersøge, hvorledes indklagede stillede sig til planerne om erhvervsvirksomhed, hvorfor der ikke kunne gives tilsagn om en erhvervskredit. Ifølge klageren var hun og medarbejderen enige om etablering af et lån på 100.000 kr. til istandsættelse. For så vidt angår garanti for restkøbesummen på 450.000 kr. har indklagede anført, at man ønskede tilfredsstillende budgetter mv. forelagt, forinden garanti blev udstedt. Klageren bestrider, at indklagede stillede krav om budgetter.
Den 12. december 2003 orienterede indklagede telefonisk klageren om, at indklagede ikke ville medvirke til finansiering af købet. Ifølge indklagede blev klageren oplyst om, at begrundelsen var, at der var tale om en erhvervsandelsbolig og ikke som oprindeligt forudsat en andelsbolig til privatbrug. Ifølge klageren forklarede medarbejderen, at den garanti, som var blevet meddelt på mødet vedrørende 450.000 kr., ikke var en bankgaranti, og at indklagede ikke kunne yde hende et lån.
Efter yderligere drøftelser mellem parterne og klagerens advokat samt efter udarbejdelse af budgetter ydede indklagede i løbet af februar 2004 et lån på 450.000 kr. til finansiering af købet af erhvervsandelsboligen. Indklagede afviste efterfølgende klagerens anmodning om etablering af en kredit på 100.000 kr.
Den 29. januar 2004 hævede indklagede et gebyr på 75 kr. på klagerens konto i forbindelse med et bevilget overtræk. Indklagede har oplyst, at debiteringen af gebyret beroede på en fejl. Under sagens forberedelse er beløbet godtgjort klageren.
Den 22. december 2003 solgte klageren sine investeringsbeviser i BG Invest Europa, BG Invest Danmark samt BG Invest Aktier. Den samlede salgssum udgjorde ca. 88.000 kr. Klageren havde erhvervet investeringsbeviserne i afdelingerne Europa og Danmark i 1999 for ca. 120.000 kr. I marts 2000 havde klageren afhændet for ca. 81.000 kr. investeringsbeviser i de to afdelinger og for provenuet købt investeringsbeviser i afdeling BG Invest Aktier. Ved salget havde klageren realiseret en fortjeneste på ca. 20.000 kr., som var skattepligtig som følge af, at salget var sket, inden klageren havde ejet investeringsbeviserne i tre år.
Af sagen fremgår, at klagerens salg i december 2003 af investeringsbeviserne var begrundet i klagerens ønske om anvendelse af provenuet til køb af en Internet shoppingportal.
Ved e-mail af 16. februar 2004 rettede klageren henvendelse til indklagede og stillede bl.a. krav om godtgørelse af rente af 50.000 kr. indbetalt i forbindelse med købet af erhvervsandelsboligen. Klageren krævede rente for perioden fra 9. december 2003 frem til det tidspunkt, hvor indklagede i januar 2004 overførte 450.000 kr. til sælger. Klageren krævede tillige en godtgørelse for den skat, som salget i år 2000 af investeringsbeviserne havde medført. Ved skrivelse af 17. februar 2004 afviste indklagede kravene.
Parternes påstande.
Klageren har den 6. april 2004 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at hun ønsker indklagede tilpligtet at yde et lån på 100.000 kr., at yde rentegodtgørelse af 50.000 kr. i 44 dage samt i øvrigt at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse for så vidt angår påstanden om et lån på 100.000 kr. og forholdene vedrørende køb af erhvervsandelsboligen. Over for den øvrige del af påstanden påstår indklagede frifindelse, idet indklagede dog under sagens forberedelse har erklæret sig indstillet på at godtgøre klageren det beløb, som klageren blev opkrævet i skat som følge af den kursgevinst, hun har opnået i 2000.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede på mødet primo december 2003 ud over at give tilsagn om finansiering af købet yderligere gav tilsagn om et lån på 100.000 kr. til istandsættelse. Indklagede bør være bundet heraf.
Indklagede bør endvidere yde en rentekompensation af de 50.000 kr. vedrørende perioden 31. december 2003 til 9. februar 2004, hvor indklagede endeligt overførte de 450.000 kr. til sælger. Som følge af at de 450.000 kr. først overgik til sælger over en måned efter, at beløbet skulle have været overført, har hun mistet renter af 50.000 kr. i 44 dage.
Hun følte sig tvunget til at sælge investeringsbeviserne den 22. december 2003 for at kunne finansiere købet af Internet shoppingportalen.
Med hensyn til investeringsbeviserne var hun i marts måned 2000 af indklagedes medarbejder blevet opfordret til at fordele sine investeringer. Dette var baggrunden for det delvise salg af de investeringsbeviser, der var erhvervet året før. Indklagedes råd medførte en skatteregning på ca. 13.000 kr. samtidig med, at kursen styrtdykkede. Før salget var beviserne ca. 160.000 kr. værd, men ved salget i december 2003 var værdien faldet til 90.000 kr.
Indklagedes rådgivning har påført hende store økonomiske tab. Som følge af at indklagede i første omgang afslog at låne de 450.000 kr., var hun udsat for et umenneskeligt pres, da sælger krævede de 450.000 kr. Sælger blev til sidst så truende, at hun følte sig truet på livet, hvorfor hun involverede politiet for at søge om sikkerhed. Da hun orienterede indklagedes medarbejder herom, bemærkede denne blot, at det kunne han ikke gøre noget ved.
Indklagede bør derfor også betale en rimelig erstatning for tort og svie.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at forholdene vedrørende købet af erhvervsandelsboligen, herunder lån til opstart af virksomhed er erhvervsmæssige forhold, der falder uden for Ankenævnets kompetence.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at man ikke har givet tilsagn om en driftskredit på 100.000 kr., ligesom Ankenævnet ikke kan pålægge indklagede at yde en sådan kredit.
Klageren har ikke krav på forrentning af 50.000 kr. i 44 dage, da der er tale om klagers egen betaling.
Klageren traf selv i marts 2000 beslutning om salg og køb af investeringsbeviser, ligesom klageren selv i december 2003 traf beslutning om at sælge samtlige investeringsbeviser, uanset at hun på det tidspunkt oplyste kun at skulle bruge 1.000 kr.
Indklagede bemærker i denne forbindelse, at anbefalingerne vedrørende værdipapirer om køb og salg ikke repræsenterer en garanti, men at klageren selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen herfor.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På baggrund af oplysningerne vedrørende karakteren og størrelsen af klagerens erhvervsvirksomhed finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage indklagedes afvisningspåstand til følge.
Det er ikke godtgjort, at indklagede gav klageren tilsagn om et lån på 100.000 kr. til brug for istandsættelse af erhvervsandelsboligen.
For så vidt angår klagerens krav om rentegodtgørelse af beløbet på 50.000 kr. bemærkes, at klageren efter at have underskrevet købsaftalen vedrørende erhvervsandelsboligen selv bar risikoen for, at finansieringen af købesummen faldt på plads. Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at indklagede er er forpligtet til at godtgøre klageren det rentetab, som hun for så vidt har lidt ved, at beløbet på 50.000 kr. var deponeret i en periode, hvor hun må antages ikke at have haft rådighed over erhvervsandelsboligen. Klagerens krav vedrørende tort og svie vedrører et krav om godtgørelse som følge af en ikke-økonomisk skade. Da klagen således ikke angår en formueretlig tvist, falder den uden for Ankenævnets kompetence, hvorfor Ankenævnet afviser denne del af klagen.
Indklagede har påtaget sig at godtgøre klageren den skat, som salget af investeringsbeviserne i marts måned 2000 påførte klageren. Ankenævnet finder i øvrigt ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at indklagede kan pålægges at betale klageren erstatning som følge af hendes tab ved investeringen. Herved bemærkes, at klageren måtte indse, at hun selv var nærmest til at bære risikoen for kursudviklingen på de erhvervede papirer.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagerens krav om erstatning for tort og svie. Klagen tages i øvrigt ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.