Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om et udækket krav ved en tvangsauktion senere bortfaldt som følge af passivitet

Sagsnummer: 68/2011
Dato: 09-03-2012
Ankenævn: Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Hans Daugaard, Troels Hauer Holmberg og Kjeld Gosvig Jensen
Klageemne: Passivitet - hæftelse
Ledetekst: Spørgsmål om et udækket krav ved en tvangsauktion senere bortfaldt som følge af passivitet
Indklagede: Sparekassen Sjælland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om Sparekassen Sjælland, der i forbindelse med en tvangsauktion overtog et krav mod klageren, har mistet retten til at gøre kravet gældende ved at have udvist retsfortabende passivitet.

Sagens omstændigheder

I november 2008 blev klagerens ejendom solgt på tvangsauktion. Forud for aktionen hvilede der på ejendommen en hæftelse til et realkreditinstitut R i form af et pantebrev på ca. 2 mio. kr. R opnåede ved aktionen ikke fuld dækning for sit krav.

I juli 2010 henvendte klageren sig via sin juridiske repræsentant JR til realkreditinstituttet R. Realkreditinstituttet oplyste, at klageren ikke længere havde noget udestående med R, da Sparekassen Sjælland var indtrådt i R’s krav mod klageren.

Af JR’s brev af 24. juni 2010 til sparekassen fremgår:

"…

Opgørelse over gældspost. … [klagerens navn og cpr. nr.]

[klageren] har anmodet om vores bistand i ovennævnte sag.

Jeg vil derfor venligst anmode Sparekassen Sjælland om en opgørelse over bankens tilgodehavende hos … [klageren].

…"

JR har under sagens forberedelse anført, at det efter flere mails og telefoniske henvendelser til sparekassen ikke var muligt at få oplyst, hvorvidt kravet ville blive gjort gældende mod klageren.

Af JR’s brev af 11. november 2010 til sparekassen fremgår:

"…

Undertegnet, har siden min første henvendelse i august 2010 til Sparekassen, forgæves prøvet at få oplyst kravets størrelse, som Sparekassen har til gode hos … [klageren]. Sparekassen har endnu ikke ønsket at fremkomme med kravets størrelse.

Ifølge bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 22, er Sparekassen Sjælland forpligtet til, skriftligt at oplyse … [klageren] om, hvorvidt Sparekassen vil gøre kravet for et udækket pantebrev på tvangsauktion gældende, og i givet fald fremsende en opgørelse over kravets størrelse, og hvis dette ikke er muligt, en foreløbig opgørelse over kravets størrelse. Kravet skal fremsættes senest 1 år efter afholdelse af tvangsauktion over ejendommen.

Da Sparekassen Sjælland, 2 år efter tvangsauktionen, stadig ikke er kommet med en opgørelse over kravets størrelse, kan Sparekassen ikke længere gære sit krav gældende over for … [klageren].

Sparekassen Sjælland bedes venligst bekræfte dette ved at fremsende en saldokvittering til … [klageren] inden 14 dage.

…"

Af den dagældende § 22 i bekendtgørelse (nr. 965 af 30. september 2009) om god skik for finansielle virksomheder fremgår:

"…

§22.Senest 1 år efter afholdelsen af en tvangsauktion over en ejendom, skal et penge- eller realkreditinstitut, der har et udækket pantebrev på tvangsauktionen, skriftligt oplyse kunden om, hvorvidt instituttet vil gøre kravet gældende mod kunden og i givet fald fremsende en opgørelse over kravets størrelse, og hvor det ikke er muligt en foreløbig opgørelse over kravets størrelse.

…"

Af JR’s brev af 25. november 2010 til sparekassen fremgår:

"…

Med henvisning til min skrivelse af 11. november 2010, må jeg konstatere, at Sparekassen Sjælland endnu ikke har fremsendt saldokvittering til … [klageren].

Sparekassen Sjælland bedes derfor fremsende saldokvittering til ... [klageren] inden 10 dage.

Såfremt dette ikke sker, ser vi os nødsaget til at indbringe sagen for Pengeinstitutankenævnet.

…"

Ved brev af 9. december 2010 besvarede sparekassen henvendelsen fra JR og bestred, at kravet mod klageren skulle være forældet. Vedlagt i kopi var et brev af samme dato til klageren, hvoraf fremgår:

"…

Deres mellemværende med sparekassen.

Efter tvangsauktionen den 12-11-2008 over ejendommen matr. nr. … beliggende … skal vi hermed opgøre vort tilgodehavende.

Sparekassen har indfriet Deres lån til … [R] og dermed indtrådt


i … [R’s] fordring opgjort på auktionen med

kr. 2.068.639,53

Sparekassen overtog ejendommen på auktionen for

kr. 1.200.000,00

Resttilgodehavendet

kr. 868.639,53


Hvortil kommer renter 5 % p.a. indtil betaling finder sted.

…"

Under sagen har sparekassen fremlagt Vejledning (nr. 86 af 17. oktober 2009) til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder og henvist til tredje afsnit under bemærkningerne til § 22. Af vejledningens bemærkninger til bestemmelsen fremgår:

"…

§ 22

Et pantebrev, der på en tvangsauktion ved det afgivne bud ikke har opnået dækning eller ikke har opnået fuld dækning, og som er forbundet med et personligt gældsansvar, giver kreditor ret til at gøre det udækkede krav gældende mod skyldneren personligt efter afholdelse af tvangsauktionen over den pantsatte ejendom.

Fristen på 1 år løber fra tidspunktet for salg på endelig tvangsauktion. Begæres der på tvangsauktionen ny tvangsauktion, løber fristen først fra tidspunktet for afslutning af den ny tvangsauktion. Det samme gælder, hvis der skal afholdes misligholdelsesauktion.

Selvom et institut undlader at meddele, at det fastholder sit ufyldestgjorte krav vil det ikke i sig selv føre til, at instituttet er afskåret fra at gøre kravet gældende. Spørgsmålet om forældelse af kravet afgøres således efter dansk rets almindelige regler om ophør af fordringer m.v.

…"

Parternes påstande

Klageren har den 12. januar 2011 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland skal give hende en saldokvittering.

Sparekassen Sjælland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at sparekassen ikke rettidigt – senest et år efter afholdelsen af tvangsauktionen – og på trods af adskillige opfordringer har oplyst, om den vil gøre et krav gældende mod hende.

Da sparekassen ikke har oplyst herom og sendt en opgørelse over kravets størrelse inden et år efter tvangsaktionen, er det utvivlsomt, at sparekassen har fortabt sit krav mod hende, jf. § 22 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Sparekassen har først to år efter tvangsauktionen formået at oplyse, at kravet vil blive gjort gældende.

Sparekassen er derfor forpligtet til at sende hende en saldokvittering.

Det fremgår af vejledningen til § 22, at undladelse af at give meddelelse om, at kravet fastholdes ikke i sig selv fører til, at sparekassen er afskåret fra at gøre kravet gældende.

Imidlertid omhandler nævnte bestemmelse ikke det forhold, at kravet måtte forældes, men derimod, hvorvidt kravet er fortabt, fordi der er indtrådt passivitet.

Rettigheder vil kunne ophøre efter lovfæstede retstabsregler - men vil derudover også kunne bortfalde på ulovfæstet grundlag.

Passivitetsgrundsætningen, som er et ulovfæstet grundlag, indebærer, at momenterne om god tro hos den forpligtede (hende) er til stede – ligesom det kræver, at den berettigede (sparekassen) har kendskab til kravet.

Disse betingelser er opfyldt i denne sag.

Endvidere indebærer passivitetsgrundsætningen, at der foreligger passivitet. Formålet med den aktivitet, der skal udvises af den berettigede, er således at forhindre passivitetens indtræden eller afbryde den fortsatte beståen.

Sparekassen har ikke formået at forhindre passivitetens indtræden, idet den ikke har ønsket at give hende en afklaring på, hvorvidt den ville gøre et krav gældende.

Hvorvidt sparekassens reaktionsfrist er overtrådt for at forhindre passivitet må vurderes ud fra, om tidsperioden har givet hende en berettiget forventning om, at gælden ikke ville blive gjort gældende.

Hendes ejendom blev solgt på tvangsauktion den 12. november 2008. To år efter tvangsauktionen, har sparekassen endnu ikke ønsket at oplyse, om den ville gøre et krav gældende mod hende.

Hun har dermed fået en berettiget forventning om, at sparekassen ikke ville gøre et krav gældende – ydermere, når det tages i betragtning, at sparekassen flere gange er blevet opfordret til at opgøre gælden.

Der henvises til artiklen UfR.2000B.180 om retsfortabende passivitet, hvoraf det fremgår, at en fordringshaver udviser passivitet ved ikke loyalt at tage de fornødne skridt til at forfølge den ret, de pågældende anser sig for at have. Såfremt man vedblivende undlader at gøre en rettighed gældende, kan en skyldner med rette indrette sig i tillid til, at kravet ikke bliver gjort gældende.

De domme, som sparekassen henviser til, er dels afsagt førend den gældende bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder blev udstedt, dels behandler dommene problemstillinger om såvel forældelse som passivitet.

I UfR.2000.733Ø var der ikke udvist passivitet fra instituttets side, idet der var sendt opgørelser fra tvangsauktionen, efterfølgende advokatkorrespondance og tilførelse til auktionsbogen.

Det bestrides ikke, at kravet ikke er forældet. Sparekassen har derimod fortabt sit krav som følge af passivitet.

Problemstillingen skal vurderes ud fra den betragtning, at den nugældende bekendtgørelse har implementeret det EU-direktiv, der foreskriver, at direktivets bestemmelser overholdes i overensstemmelse med forbrugernes interesse.

Sparekassen Sjælland har bl.a. anført, at det ud fra vejledningens bemærkninger i tredje afsnit til § 22 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder kan lægges til grund, at § 22 ikke har nogen betydning i relation til forældelse. Spørgsmål om forældelse afgøres af den almindelige forældelseslov, hvorefter hovedkrav forældes efter 10 år og renter efter tre år.

Sparekassens krav overfor klageren er ikke fortabt ved passivitet – ej heller set i lyset af den manglende iagttagelse af § 22 i bekendtgørelsen.

Det bestrides, at der er udvist rettighedsfortabende passivitet fra sparekassens side. Herunder bestrides, at klageren med rette har kunnet indrette sig i den tro, at det skyldige beløb ikke ville blive fastholdt af sparekassen.

Der har i retspraksis i flere tilfælde været taget stilling til en passivitetsindsigelse i forlængelse af en tvangsauktion. I eksempelvis afgørelserne UfR.2001.2192Ø, UfR.2000.733Ø og UfR.1999.522Ø blev der efter henholdsvis 18 år, 13 år og 15 år ikke statueret passivitet. Disse afgørelser understøtter, at der i nærværende sag på ingen måde foreligger grundlag for at statuere rettighedsfortabende passivitet i forhold til sparekassens krav.

Sparekassen fastholder derfor sit fulde krav.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet bemærker, at parterne er enige om, at Sparekassen Sjællands krav mod klageren ikke er forældet. Sagen drejer sig om betydningen af, at Sparekassen ikke i overensstemmelse med § 22 i bekendtgørelse nr. 965 af 30. september 2009 om god skik for finansielle virksomheder senest 1 år efter tvangsauktionen over ejendommen skriftligt har gjort sit krav gældende mod klageren, og om kravet i øvrigt er bortfaldet på grund af passivitet.

Ankenævnet finder ikke, at Sparekassen Sjællands tilsidesættelse af kravet i God skik-bekendtgørelsen § 22 i sig selv kan medføre, at kravet er bortfaldet.

Klageren var bekendt med, at sparekassen havde en restfordring mod hende som følge af tvangsauktionen over ejendommen. Ankenævnet finder, selvom det er kritisabelt, at sparekassen ikke besvarer flere af hendes henvendelser, ikke, at sparekassen har udvist et forhold, der har medført, at hun berettiget har kunnet forvente, at sparekassen stiltiende har givet afkald på sin restfordring.

Ankenævnet finder derfor ikke, at Sparekassen Sjælland ved passivitet har fortabt sin ret til at gøre sit krav gældende mod klageren.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.