Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Gearet investering, spørgsmål om investeringstidspunkt og om indgåelse af stop-loss aftale.

Sagsnummer: 719/1994
Dato: 06-09-1995
Ankenævn: Peter Blok, Ole Just, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl
Klageemne: Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Ledetekst: Gearet investering, spørgsmål om investeringstidspunkt og om indgåelse af stop-loss aftale.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indklagede udbyder et såkaldt Euro-Pool produkt, hvor en kundes egenkapital ved optagelse af et lån geares med faktor 4, således at der for det samlede beløb købes andele i indklagedes investeringsforening. Kunden optager lånet i en lavt forrentet fremmed valuta, medens investeringsforeningen placerer midlerne i højere forrentede danske og udenlandske obligationer.

Den 9. februar 1994 modtog indklagede fra klageren, der er tysk statsborger, et underskrevet lånedokument, hvorefter klageren optog et lån på 43.780 CHF. Til sikkerhed for lånet fik indklagede ifølge lånedokumentet pant i klagerens andele i J.B.Euro-Pool. Det fremgik endvidere, at hvis indklagedes sikkerhed blev forringet/truet, var indklagede berettiget til at realisere stillede sikkerheder. Såfremt sikkerhedernes kursværdi, som ved lånets stiftelse skulle udgøre mindst 125% af lånets kursværdi, faldt til 105% af lånets kursværdi, var indklagede berettiget til straks og uden varsel samt uden debitors samtykke at realisere sikkerhederne. Kundens tab kan ikke overstige den indskudte egenkapital.

Den 15. februar 1994 etablerede indklagede klagerens lån og foretog køb af andele i J.B.Euro-Pool.

Efter at klageren den 21. februar 1994 var blevet rykket telefonisk herfor, modtog indklagede den 10. marts 1994 klagerens indbetaling på 13.000 DEM.

I skrivelse af 18. marts 1994 reklamerede klageren over at være debiteret 20,5% i overtræksrente, idet han ikke havde anmodet om en kredit. Indklagede meddelte i skrivelse af 22. s.m., at man havde annulleret den debiterede overtræksrente.

Ifølge klageren blev indklagede den 16. juni 1994, hvor sikkerhedsmarginen var 112,75%, skriftligt og telefonisk opfordret til at sælge de indkøbte papirer, såfremt kurserne fortsat faldt. Indklagede har oplyst, at man ikke har tekniske muligheder for at indlægge en sådan stop-loss ordre/tabsbegrænsningsordre, ligesom man af praktiske hensyn ikke accepterer at påtage sig risikoen for overvågning af kunders engagement. Indklagede bekræfter, at der fandt en telefonsamtale sted med klageren i juni måned, hvor muligheden for at tvangsrealisere ved sikkerhedsmargin på 105 blev drøftet, men indklagede bestrider, at man accepterede en stop-loss ordre.

Der er fremlagt kopi af en skrivelse af 16. juni 1994 fra klageren, hvilken skrivelse indklagede bestrider at have modtaget. Skrivelsen indeholder ingen ordre om at sælge investeringsbeviserne ved yderligere fald i sikkerhedsmarginen. Derimod indeholder den bl.a. et krav om kursregulering som følge af, at købet af investeringsbeviserne var sket allerede den 16. februar 1994 og ikke først den 10. marts 1994.

Indklagede forsøgte forgæves at kontakte klageren henholdsvis den 7. juli og 12. august 1994 som følge af, at sikkerhedsmarginen på begge tidspunkter var under 105%. Senere på måneden foretog indklagede realisation af Euro-Pool papirerne og fremsendte den 29. august 1994 afregning til klageren.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 34.487,25 DKR.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede optog lånet og foretog investeringen, inden han havde indbetalt egenkapitalen. Var investeringen først sket, efter at hans egenkapital var indbetalt, ville han kunne være indtrådt i investeringsforeningen på en sikkerhedsmargin 5% lavere. Indklagede undlod endvidere senere at realisere papirerne til kurs 112,75, uanset at han den 16. juni 1994 både skriftligt og telefonisk havde opfordret indklagede til at sælge andelene, såfremt kurserne fortsat faldt. Han bør derfor stilles, som om arrangementet var lukket ved en sikkerhedsmargin på 117,25%, hvilket svarer til en difference i forhold til det realiserede på 25.222,75 kr. Hertil kommer rente i 6 måneder beregnet til 9.265,50 kr.

Indklagede har anført, at klageren ved sin underskrift af lånedokumentet i februar 1994 accepterede at indtræde i Euro-Pool. Klageren tiltrådte herved, at indklagede foretog de nødvendige ekspeditioner trods den manglende modtagelse af klagerens egenkapital. Såfremt klageren ikke havde været indforstået hermed, burde han have tilkendegivet dette ved en telefonsamtale den 21. februar 1994, hvor han blev rykket for indbetaling. Med hensyn til klagerens påstand om afgivelse af stop-loss ordre på 112,75 har indklagede anført, at man hverken kan eller vil acceptere en sådan ordre, og at klageren er blevet informeret herom. Euro-Pool er en akkumulerende investeringsforening, hvorfor indklagede står uforstående over for klagerens krav på rente.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at indklagede kunne gå ud fra, at klageren var indforstået med, at købet af andelene i investeringsforeningen blev foretaget straks efter, at indklagede havde modtaget den af klageren underskrevne låneaftale, selv om klagerens egenkapital endnu ikke var indbetalt, i hvert fald hvis der ikke blev beregnet rente af indskudsbeløbet. I sin skrivelse af 18. marts 1994 fremsatte klageren da også alene krav om, at indklagede skulle frafalde den debiterede overtræksrente. Klagerens påstand om kursregulering som følge af, at investeringen blev foretaget den 16. februar 1994 og ikke først den 10. marts 1994, findes herefter ikke at kunne tages til følge.

Det er ikke godtgjort, at indklagede har accepteret at overvåge klagerens engagement og at lukke dette, hvis sikkerhedsmarginen faldt til under 112,75%. Det bemærkes herved, at klagerens skrivelse af 16. juni 1994 ikke som anført af klageren indeholder en ordre herom.

Efter det foreliggende finder Ankenævnet det heller ikke godtgjort, at klageren har krav på et rentebeløb som påstået.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.