Alskyldserklæring, gyldig.
| Sagsnummer: | 85/1988 |
| Dato: | 22-02-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - omfang
|
| Ledetekst: | Alskyldserklæring, gyldig. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren og dennes ægtefælle, der er bygmester, flyttede i 1983 deres engagement fra indklagedes Køge afdeling til indklagedes Hårlev afdeling. I juli 1983 ydede indklagedes Hårlev afdeling klagerens ægtefælle en kassekredit på 40.000 kr., og i den anledning håndpantsatte klageren et ejerpantebrev på 240.000 kr. lyst i klagerens private bolig og tre pantebreve på 94.831 kr. til skadesløs betaling af ethvert beløb, som debitor måtte blive indklagede skyldig.
I perioden fra 1983 til 1987 ydede indklagede byggelån og driftskreditter til klagerens ægtefælle til finansiering af ca. 15 byggerier.
Klageren stillede henholdsvis den 30. december 1985 og den 12. maj 1986 håndpant i en post statsobligationer på nom. 147.000 kr. og i en post Privatinvestaktier på nom. 80.000 kr.
Ifølge håndpantsætningsdokumenterne håndpantsatte klageren effekterne til sikkerhed for skadesløs betaling af ethvert beløb, som hendes ægtefælle var eller måtte blive indklagede skyldig.
Det seneste byggelån blev bevilget klagerens ægtefælle i januar 1987 til opførelse af et dobbelthus med henblik på videresalg. Byggelånet var sikret på samme måde som tidligere byggelån, dvs. mod pant i den pågældende ejendom samt pant i klagerens private bolig.
Den 1. marts 1987 solgte klageren sin privatbolig og erhvervede en anden ejendom. Byggelånet til denne ejendom, der var ydet til klageren, blev indfriet ved salgsprovenuet af den tidligere privatbolig og forhøjelse af ægtefællens kassekredit med 380.000 kr. til 40.000 kr. Kassekreditten blev forhøjet, da klageren ønskede at hjemtage kreditforeningslånet i obligationer, som blev overført til klagerens depot hos indklagede.
Indtil klageren anmodede om at hjemtage byggelånet, var ejerpantebrevet i klagerens nye ejendom håndpantsat til sikkerhed for byggelånet i denne ejendom.
Ved erklæring af 11. marts og 1. april 1987 håndpantsatte klageren ejerpantebrevet i privatboligen og kreditforeningsobligationerne til sikkerhed for ethvert beløb, som hun og hendes ægtefælle var eller måtte blive indklagede skyldig.
I juni 1987 færdigopførtes dobbelthuset, og den 26. august 1987 hjemtog indklagede kreditforeningslån på 620.000 kr. Kreditforeningen tilbageholdt to gange 45.000 kr. af provenuet, indtil endelig underskrevet slutseddel forelå. I den anledning anmodede klageren om at få udleveret ejerpantebrevet i privatboligen, og den 29. september 1987 anmodede klageren endvidere om, at indklagede solgte statsobligationer for 525.000 kr. til nedbringelse af kassekreditten og indfrielse af det private lån. Desuden anmodede klageren indklagede om at frigive resten af obligationerne, hvilket indklagede afviste under henvisning til, at obligationerne i lighed med de tidligere stillede sikkerheder lå til sikkerhed for byggelånet i dobbelthuset, som endnu ikke var solgt.
Efter at klagerens advokat havde brevvekslet med indklagedes Hårlev afdeling om frigivelse af omhandlede obligationer, tilbød indklagede alternativt at overføre obligationerne til kreditforeningen som ekstraordinært afdrag på lånet i privatboligen mod, at ejerpantebrevet i privatboligen samtidig blev håndpantsat til banken til sikkerhed for engagementet med klageren og dennes ægtefælle. Klagerens advokat anmodede dog om, at obligationerne i stedet overførtes til Amagerbanken mod, at indklagede modtog ejerpantebrevet som sikkerhed, hvilket indklagede afviste. Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udlevere de omhandlede kreditforeningsobligationer.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun alene har stillet sikkerhed for kassekreditten ydet til hendes ægtefælle i 1983 og forhøjet i 1987 samt for sine egne privatengagementer med indklagede. Dette aftalte hun udtrykkeligt med en navngiven sagsbehandler i indklagedes Haarlev afdeling under et møde den 11. marts 1987. Indklagede har således ikke haft sikkerhed for byggelånet i de omhandlede obligationer.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand anført, at klageren ifølge de underskrevne håndpantsætningserklæringer har stillet sikkerhed for skadesløs betaling af ethvert beløb, som klagerens ægtefælle og klageren selv måtte være eller blive skyldig til indklagede. Indklagede anfører endvidere, at det i kundeforholdet med klageren og klagerens ægtefælle har været praksis, at klageren stillede sikkerhed for ægtefællens gæld til banken udover den sikkerhed, ægtefællen selv har stillet i form af ejerpantebrev i byggerierne, idet klagerens ægtefælle på et for hans virksomhed mindre gunstigt tidspunkt overførte sine værdier til hustruen. Det er derfor indklagedes opfattelse, at klageren har været fuldt bekendt med, at hun stillede supplerende sikkerhed for byggelån, som klagerens ægtefælle optog i forbindelse med finansiering af huse, som han opførte med videre salg for øje.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter indholdet af de af klageren den 11. marts og 1. april 1987 underskrevne erklæringer skete håndpantsætningerne til sikkerhed for ethvert mellemværende mellem indklagede og klageren og dennes ægtefælle. Det kan ikke lægges til grund, at indklagede i modstrid hermed skulle have tilkendegivet, at klageren reelt alene hæftede for den af hendes ægtefælle optagne kassekredit og for sit eget engagement med indklagede.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.