Ekspeditionstid ved afgivelse af lånetilbud.
| Sagsnummer: | 9503021/1995 |
| Dato: | 04-07-1995 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersn, Ole Just, Peter Nedergaard, Leif Mogensen og Harry Nielsen |
| Klageemne: |
Ekspedition - tidsforløb
Lånetilbud - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Ekspeditionstid ved afgivelse af lånetilbud. |
| Indklagede: | Nykredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | Download som PDF |
| Realkreditinstitutter |
Klageren havde sin ejendom til salg hos en ejendomsmæglerkæde, som er ejet af det indklagede realkreditinstitut. Ejendomsmægleren anmodede den 29. marts 1994 instituttet om ejerskiftelån. Instituttet afgav den 14. april 1994 det ønskede tilbud, ifølge hvilket der kunne tilbydes en fastkursaftale. Det nye lån blev udbetalt primo juli 1994. Den 12. februar 1995 meddelte klageren instituttet, at han fandt, at instituttets langsommelige sagsbehandling havde været en væsentlig årsag til, at han havde tabt ca. 50.000 kr. på handlen. Der var således gået 25 dage fra underskrivelse af købsaftalen den 25. marts 1994, til han modtog lånetilbud den 19. april 1994, i hvilken periode kursen var faldet fra 86,4 til 82,2. Instituttet afviste den 13. februar 1995 at være ansvarlig for klagerens kurstab, og henviste til, at låneansøgningen var indgået hos instituttet den 30. marts 1994, og at der var afgivet lånetilbud den 14. april 1994.
Klageren indbragte sagen for Nævnet med påstand om, at instituttet havde handlet ansvarspådragende ved den langsommelige sagsbehandling og derfor var erstatningsansvarlig. Instituttet påstod frifindelse.
Klageren anførte over for Ankenævnet blandt andet, at han havde haft huset til salg siden den 17. september 1993, og at instituttet således havde haft rigelig tid til at foretage de undersøgelser, der først blev foretaget efter købsaftalens underskrivelse. Klageren fandt, at realkreditinstituttet respektive ejendomsmægleren bar det fulde ansvar for kurstabet som følge af kursfald fra den 25. marts 1994 til 19. april 1994.
Nævnet bemærkede, at ejendomsmægleren er tilknyttet en af realkreditinstituttet ejet ejendomsmæglerkæde. Ejendomsmægleren og realkreditinstituttet var imidlertid i den aktuelle sammenhæng to selvstændige juridiske personer. Ejendomsmæglerens ekspeditioner og rådgivning var sket som led i ejendomsmæglervirksomheden, som drives for ejendomsmæglerens regning og risiko, og ikke på vegne af realkreditinstituttet. Realkreditinstituttet kunne som følge heraf ikke gøres ansvarlig herfor, ligesom der ikke kunne stilles krav om, at realkreditinstituttet generelt var informeret om, hvilke handler, herunder hvilke ejerskiftelån, ejendomsmægleren forventede formidlet af ham. Ejendomsmægleren ansøgte efter det oplyste først den 29. marts 1994 realkreditinstituttet om lånetilbud. Realkreditinstituttet afgav angiveligt lånetilbudet den 14. april 1994, og der var efter Nævnets opfattelse ikke grundlag for at rejse kritik af en ekspeditionstid på ca. 14 dage. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.