Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for rådgivning i forbindelse med tegning af forsikring mod erhvervsevnetab samt spørgsmål om forsikringsdækning

Indledning

Denne sag vedrører, om banken har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med klagerens tegning af en erhvervsevnetabsforsikring samt spørgsmål om dækning under forsikringen.

Sagens omstændigheder

Ifølge fremsendelsesbrev af 11. december 1995 sendte Totalbanken et uforbindende tilbud vedrørende pension og forsikring til klageren, der er født i februar måned 1949.

I forlængelse heraf anbefalede Totalbanken i pensionsanalyse af 18. december 1995 klageren at tegne en erhvervsevnetabsforsikring. Ifølge analysen var klagerens forventede pensionsalder 65 år.

Der er i sagen fremlagt en tilmelding til "Familiesikring Pension og Tab af arbejdsevne" med en årlig dækning af tabt arbejdsevne på 120.750 kr. Forsikringen skulle tegnes i forsikringsselskabet PFA Pension (herefter "PFA"). Tilmeldingen, der er dateret 21. februar 1996, fremtræder som underskrevet af klageren. Ifølge tilmeldingen bekræftede underskriveren "at have modtaget forsikringsbetingelserne". Klageren har anført, at han ikke har underskrevet tilmeldingen, og at han underskrev aftale om forsikringen den 21. december 1995.

Ved brev af 5. marts 1996 til Totalbanken meddelte PFA, at klagerens forsikring var antaget med virkning fra den 21. februar 1996, og at klageren var orienteret herom pr. brev.

PFA’s forsikringsbetingelser for "Familiesikring – Tab af arbejdsevne", gældende fra 1. januar 1993, indeholdt bl.a. følgende:

"…Retten til udbetaling af dækning ved tab af arbejdsevne indtræder, når forsikredes arbejdsevne inden det 60. år på grund af sygdom eller ulykkestilfælde er nedsat til halvdelen eller derunder af den fulde arbejdsevne.

En sådan nedsættelse af arbejdsevnen foreligger, når forsikrede efter PFA Personskade’s skøn ikke længere er i stand til – bedømt under hensyn til nuværende helbredstilstand, uddannelse og tidligere beskæftigelse – at tjene mere end halvdelen af, hvad der er sædvanligt for fuldt arbejdsdygtige personer med lignende uddannelse og alder.

Ret til fuld ydelse indtræder, når forsikredes arbejdsevne på grund af sygdom eller ulykkestilfælde er nedsat til en tredjedel eller derunder af den fulde arbejdsevne.

Er arbejdsevnen på grund af sygdom eller ulykke nedsat til mellem en tredjedel og halvdelen af den fulde arbejdsevne, er forsikrede berettiget til halv ydelse. …

…

Udbetalingen ophører dog senest den 1. i kvartalet efter det 60. år …"

Ifølge forsikringsbetingelserne skulle forsikringstageren have en pensionsordning i banken med enten en dobbelt så stor indbetaling som forsikringspræmien eller en saldo/depot på mindst 50.000 kr.

Klageren tegnede en kapitalpension hos banken i forbindelse med oprettelsen af forsikringen.

Klageren har oplyst, at han fik diagnosticeret svær leddegigt den 15. marts 2001.

I perioden fra den 1. januar 2003 til den 1. september 2004 modtog klageren halv ydelse fra sin erhvervsevnetabsforsikring.

I perioden fra den 2. september 2004 til den 12. februar 2009, hvor klageren fyldte 60 år, modtog han fuld ydelse fra sin erhvervsevnetabsforsikring. Banken har oplyst, at aftalen ophørte med virkning fra den 1. april 2009.

Der er i sagen fremlagt forsikringsbetingelser for "Familieforsikring – Tab af Erhvervsevne" gældende fra den 1. januar 2002 og forsikringsbetingelser gældende fra den 1. oktober 2004. Ifølge disse forsikringsbetingelser indtrådte ret til fuld ydelse ved nedsættelse af den generelle erhvervsevne til en tredjedel eller derunder, mens ret til halv ydelse indtrådte ved nedsættelse af den generelle erhvervsevne til mellem en tredjedel og halvdelen. Det fremgik endvidere af forsikringsbetingelserne, at PFA foretog vurderingen af, hvor meget den generelle erhvervsevne var nedsat. Udbetalingen ophørte senest ved udgangen af den betalingstermin, hvor forsikrede fyldte 60 år.

Den 7. januar 2008 blev et af klageren optaget lån hos banken forhøjet med 23.678,81 kr. til i alt 56.000 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. over ca. otte år frem til den 1. marts 2016. Klageren har anført, at banken i forbindelse med låneforhøjelsen lovede ham udbetaling fra forsikringen til hans 65. år. Banken har afvist dette.

Banken har fremlagt pensions- og forsikringsoversigter pr. 31. december 2007 og pr. 31. december 2008, sendt til klageren henholdsvis den 6. februar 2008 og den 6. februar 2009. Af oversigterne fremgik, at forsikringen udløb den 31. marts 2009.

Den 28. oktober 2009 fik klageren udbetalt 25.000 kr. fra sin kapitalpension. Banken tilbageholdt 40 % heraf i pensionsafgift.

Den 8. januar 2010 fik klageren udbetalt 39.456,88 kr. fra sin kapitalpension. Banken tilbageholdt 40 % heraf i pensionsafgift.

Den 19. april 2010 rettede klageren telefonisk henvendelse til PFA vedrørende forsikringen. Ved brev af 28. april 2010 afviste PFA klagerens indsigelse mod, at han kun havde fået udbetalt halv ydelse i perioden den 1. januar 2003 til den 1. september 2004. PFA henviste til, at man havde vurderet, at klagerens erhvervsevne var nedsat med ca. halvdelen.

I brev af 23. maj 2010 til PFA og brev 29. juni 2010 til banken fremsatte klageren krav om udbetaling af fuld ydelse fra den 15. marts 2001 til den 1. september 2004. I brev af 28. juli 2010 afviste PFA kravet med henvisning til, at kravet var forældet.

Klagerens fagforening fastholdt på vegne klageren kravet og fremsatte herudover krav om fortsat udbetaling af ydelser efter den 12. februar 2009. Den 21. september 2010 afviste banken kravet bl.a. med henvisning til oplysning fra PFA om, at udbetalingen til klageren var foretaget korrekt.

Parterne fastholdt deres synspunkter i efterfølgende korrespondance.

Den 21. december 2010 indgik klageren og banken aftale om suspension af forældelsesfristerne, der trådte i kraft den 31. december 2010.

Parternes påstande

Den 23. februar 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Totalbanken skal betale ham en erstatning svarende til tabet ved manglende modtagelse af fuld ydelse fra erhvervsevnetabsforsikringen fra 15. marts 2001 til han fylder 65 år samt godtgøre ham den tilbageholdte afgift af udbetalingerne fra hans kapitalpension.

Totalbanken har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at banken lovede ham, at ydelsen fra forsikringen først skulle stoppe, når han fyldte 65 år. Han havde en aftale med banken om, at han ville være sikret, til han blev 65 år, hvis han gjorde som anvist i bankens pensions- og forsikringsrapport. Banken har givet modsatrettede oplysninger. Han optog efterfølgende et lån, der tog udgangspunkt i, at der var forsikringsdækning frem til det 65. år. Han har i alle årene fået at vide, at han var sikret, til han blev 65 år. Først i maj 2010 vendte Totalbanken 180 grader.

Han burde have modtaget fuld ydelse fra han blev diagnosticeret den 15. marts 2001. Det fremgår af forsikringsbetingelserne, at han har krav på betaling fra dette tidspunkt. Diagnosen er uændret fra 2001. Han fik alene halv ydelse i perioden fra januar 2003 til august 2004.

Han modtog først papirerne fra PFA i maj 2010. Han havde ikke papirerne i 2001 og havde derfor ikke mulighed for at klage på det tidspunkt.

PFA og banken har anført, at det er betingelserne fra 1996, der er gældende. Det er ikke korrekt, da han underskrev aftalen i december 1995. Tilmeldingen af 21. februar 1996 er ikke underskrevet af ham. Det er derfor betingelserne fra 1995, der er gældende.

Det var et krav, at han skulle indbetale minimum 50.000 kr. på pensionen i forbindelse med oprettelsen af forsikringen. Udbetalingerne fra pensionen ville være skattefrie. Banken har imidlertid fejlagtigt trukket afgift af udbetalingerne.

Totalbanken har bl.a. anført, at forsikringen blev tegnet i forbindelse med et rådgivningsmøde i banken. Forsikringsbetingelserne blev udleveret til klageren ved hans underskrift af aftalen. Udløbet af forsikringen ved det fyldte 60. år fremgik af forsikringsbetingelserne, som klageren skrev under på at have modtaget. Forsikringsbetingelserne blev løbende revideret gennem årene. I alle de efterfølgende forsikringsbetingelser var udløbet fortsat ved det fyldte 60. år.

Klageren modtog løbende pensions- og forsikringsoversigter, hvoraf fremgik, at hans forsikring ved tab af erhvervsevne udløb ved hans 60. år.

Aftalen med PFA er således korrekt ophørt med virkning fra den 1. april 2009.

Klagerens rådgiver i banken lovede ikke klageren udbetaling fra forsikringen til det fyldte 65. år. Der er intet i lånesagen, der støtter klagerens påstand herom.

Udgangspunktet i bankens pensions- og forsikringsrapport af december 1995 var 65 år svarende til folkepensionsalderen. Rapporten var et uforbindende tilbud og et billede af, hvordan kunderne bedst blev sikret. På tidspunktet for rapportens udarbejdelse var det kun muligt at etablere dækning af erhvervsevnetab frem til det 60. år.

PFA har behandlet klagerens sygdomsforløb og har udbetalt ydelser fra forsikringen i henhold til de gældende betingelser. Banken har ikke indflydelse på PFA’s sagsbehandling.

Forsikringen blev betalt uden anfægtelse i alle årene fra oprettelsen og frem til, at klageren for første gang kontaktede PFA.

Klageren var omfattet af de sædvanlige regler om betaling af 40 % afgift for udbetalinger fra kapitalpensionen efter det 60. år. Klageren var endvidere omfattet af reglerne om betaling af 40 % afgift for udbetalinger før det 60. år grundet tilkendt førtidspension. Banken har derfor korrekt tilbageholdt afgiften ved de sidste to udbetalinger til klageren fra kapitalpensionen.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Totalbanken ved rådgivning af klageren i forbindelse med hans tegning af forsikring mod erhvervsevnetab begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Ankenævnet finder det herunder ikke godtgjort, at banken gav klageren tilsagn om, at forsikringen ville løbe frem til det fyldte 65. år.

Udbetaling fra klagers kapitalpension er underkastet 40% beskatning, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Totalbanken gav klageren tilsagn om, at udbetalinger fra hans pensionsordning kunne ske uden betaling af sædvanlig pensionsafgift.

Klagerens krav om udbetaling af fuld erhvervsevnetabsydelse fra den 15. marts 2001 vedrører fortolkning af forsikringsaftalen indgået med forsikringsselskabet, og en stillingtagen hertil falder uden for Pengeinstitutankenævnets kompetence. Klage herom kan i stedet indbringes for Ankenævnet for Forsikring, Anker Heegaardsgade 2, 1., 1572 København V.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.