Rådgivning, tegning af forsikring.
| Sagsnummer: | 629/1992 |
| Dato: | 26-04-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Forsikring - rådgivning
Forsikring - låneforsikring |
| Ledetekst: | Rådgivning, tegning af forsikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I tilknytning til klagerens lån hos indklagede tegnede klageren i henhold til en forsikringsbegæring af 12. juni 1984 en lånforsikring hos Topsikring; tegningen af forsikringen skete gennem indklagedes Kalundborg afdeling.
Af forsikringsbegæringen fremgår, at forsikringssummen udbetales ved dødsfald samt "ved 2/3 invaliditet som følge af et ulykkestilfælde". Af selskabets forsikringbetingelser for gruppeulykkesforsikring fremgår, at selskabet følger samme praksis som sikringsstyrelsen ved afgørelsen af, om ulykken "har medført invaliditet (varigt mén), og da af hvilken størrelse."
Klagerens hustru har i tilknytning til sin kapitalpensionskonto hos indklagede en livs- og ulykkesforsikring hos Statsanstalten for Livsforsikring tegnet den 15. september 1986. Af forsikringsbegæringen herom fremgår, at forsikringssummen er til udbetaling dels i tilfælde af dødsfald dels "i tilfælde af 2/3 invaliditet". Af en tilhørende forsikringsorientering fremgår, at invalidesummen udbetales "såfremt den forsikrede mister 2/3 af erhvervsevnen".
Den 8. april 1985 kom klageren alvorligt til skade i forbindelse med et voldeligt overfald. I skrivelse af 17. juli 1990 fra Arbejdsskadestyrelsen udtaltes, at klagerens mengrad på grundlag af foreligggende oplysninger vurderedes til 30%. Klagerens erhvervsevnetab blev samtidig vurderet til 65%. Med henvisning hertil meddelte Topsikring (nu TopDanmark) den 26. juli 1990 klageren, at der ikke kunne udbetales erstatning i henhold til lån-forsikringen, idet der hertil krævedes en varig invaliditet (varigt mén) på mindst 66 2/3%.
I februar 1991 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion vedrørende indklagedes rådgivning i forbindelse med tegningen af lån-forsikringen. I den efterfølgende korrespondance meddelte indklagede klageren, at man fandt, at indklagedes afdeling havde ydet korrekt rådgivning om lån-forsikringen.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede i forbindelse med tegningen af lån-forsikringen og forsikringen tilknyttet kapitalpensionsordningen undlod at gøre opmærksom på de vidt forskellige udbetalingskriterier. Indklagede oplyste således, at lån-forsikringen ville komme til udbetaling ved en invaliditetsgrad på 2/3, men når dette skal forstås som en méngrad på 2/3, er forsikringen nærmest værdiløs. Indklagede har ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med salget af lån-forsikringen og bør derfor betale erstatning til klageren.
Indklagede har anført, at indklagede ikke har udvist en ansvarspådragende adfærd. Indklagede har solgt lån-forsikringen med henvisning til gældende forsikringsbetingelser, og forsikringsselskabet har behandlet klageren i henhold til disse. Forsikringsdækningen på de to forsikringsordninger er forskellige og med forskellige formål. Lån-forsikringens formål er at dække restgælden på det tilknyttede lån i tilfælde af død eller 2/3 invaliditet som følge af en ulykke, medens invaliditetsdækningen på kapitalpensionforsikringen ikke er betinget af en ulykke, ligesom det afgørende er erhvervsevnetabet.
Ankenævnets bemærkninger:
Af forsikringsbetingelserne for lån-forsikringen fremgår, at kravet om 2/3 invaliditet sigter til méngraden, ikke erhvervsevnetabsprocenten. Ankenævnet finder ikke, at der kan påhvile indklagede erstatningsansvar som følge af, at den pågældende medarbejder ikke i forbindelse med tegningen af forsikringen henledte klagerens opmærksomhed på dette forhold.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.