Afgørelse

Indefrysning af garantindskud, som ikke var hævet inden to uger efter udløbet af en opsigelsesperiode på tre måneder.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører Løkken Sparekasses indefrysning af garantindskud, som klageren havde undladt at hæve inden to uger efter udløbet af en opsigelsesperiode på tre måneder.

Sagens omstændigheder.

I 2008 havde klageren og dennes datter garantindskud på i alt 61.000 kr. i Løkken Sparekasse.

Klageren har fremlagt kopi af en kvittering af 3. marts 2005 for et indskud på 20.000 kr. og en kvittering af 6. januar 2006 for et indskud på 19.000 kr. Af kvitteringerne fremgår bl.a.:

"…

Ovennævnte er indtrådt som garant i Løkken Sparekasse i henhold til Løkken Sparekasses til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for Løkken Sparekasses forpligtelser.

…

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Løkken Sparekasse samtykker.

…"

Af Løkken Sparekasses vedtægter gældende fra den 21. marts 2007 fremgår bl.a.:

"…

§ 3.

…

Den 5. maj 2008 opsagde klageren garantindskuddene pr. den 5. august 2008. Der var på daværende tidspunkt et opsigelsesvarsel på 3 måneder for udbetaling af garantindskud.

Garantindskuddene blev ikke hævet inden 14 dage efter udløbet af opsigelsesperioden. I henhold til sparekassens praksis overgik beløbene herefter til igen at være garantindskud med en opsigelsesfrist på 3 måneder.

Efter at klageren havde anmodet om at få beløbene udbetalt, blev garantindskuddene den 19. september 2008 opsagt pr. den 19. december 2008. Det blev samtidig aftalt, at sparekassen skulle advisere klageren, når udløbet af opsigelsesperioden nærmede sig.

På baggrund af bl.a. en henstilling fra Lokale Pengeinstitutter til foreningens garantsparekasser besluttede bestyrelsen i Løkken Sparekasse den 3. november 2008, at ingen garanter indtil videre kunne få deres garantindskud udbetalt.

På baggrund af en henstilling fra Det Private Beredskab til alle garantsparekasser fastholdt bestyrelsen i Løkken Sparekasse den 10. november 2008 sin beslutning om et midlertidigt stop for udbetaling af garantindskud.

Ved e-mail af 5. december 2008 blev klageren informeret om sparekassens stop for udbetaling af garantindskud.

Suspensionen blev opretholdt til den 3. februar 2009, hvor sparekassen udbetalte i alt 850.000 kr. til fem garanter. Den 4. februar 2008 lukkede sparekassen igen for udbetaling af garantindskud.

Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.

Den 4. marts 2009 indgav klageren en klage over Løkken Sparekasse til Ankenævnet.

Ifølge Årsrapport 2008 for Løkken Sparekasse underskrevet den 19. marts 2009 af sparekassens ledelse og bestyrelse udviste regnskabsåret 2008 et underskud på ca. 406 mio. kr. og en egenkapital på 0 kr.

Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank A/S, som er et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, og som har til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantikapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.

Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.

Løkken Sparebank har i forbindelse med sagen fremlagt eksempler på garantbeviser, kvittering og forskelligt informationsmateriale mv. om garantindskud i Løkken Sparekasse, herunder et informationsbrev, der blev udsendt af Løkken Sparekasse i november 2006. Det fremgår, at grænsen for garantindskud blev forhøjet til 250.000 kr. pr. kunde, og at der med virkning fra den 1. januar 2007 blev indført 3 måneders opsigelse ved hævning af garantikapital

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Løkken Sparebank skal betale i alt 61.000 kr.

Løkken Sparebank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ikke vidste, at pengene inden 14 dage efter udløbet af opsigelsesperioden skulle overføres til en anden konto for at undgå ny binding. Disse regler havde sparekassen ikke informeret om, hverken i forbindelse med tegningen af garantindskuddene eller i forbindelse med opsigelsen. Reglerne fremgår heller ikke af sparekassens skriftlige materiale om garantindskud.

De 61.000 kr. er et betydeligt beløb, og hun ville derfor have været meget opmærksom på eventuel information om sparekassens regler for udbetaling.

Efter udløbet af opsigelsesperioden anså hun beløbet for disponibelt. Senere, hvor hun havde brug for at disponere over beløbet, konstaterede hun, at beløbet igen var bundet. Sparekassen var ikke berettiget hertil uden hendes samtykke.

Løkken Sparebank har anført, at sparekassen som udgangspunkt altid – som oftest mundtligt – har oplyst garanterne om 14-dages fristen og retsvirkningen heraf, hvilken oplysning som oftest tillige er oplyst ved tegningen af garantikapitalen.

Sparekassens 14-dages frist for hævning af opsagt garantikapital er i overensstemmelse med praksis i øvrige garantsparekasser og skal ses i sammenhæng med, at garanter opnår en væsentlig højere forrentning af indestående på en garantikapitalkonto end på en almindelig anfordringskonto.

Klageren synes at have accepteret 14-dages fristen, jf. klagerens manglende reaktion på den manglende udbetaling i september 2008 og klagerens fornyede opsigelse. Klageren har endvidere udvist retsfortabende passivitet.

Klagerens krav om indløsning (tilbagebetaling) af garantindskud kan ikke gøres gældende mod Løkken Sparebank A/S, idet garantikapitalen ikke er omfattet af overdragelsen af Løkken Sparekasses aktiviteter til Løkken Sparebank A/S. Dette gælder uanset, om det lægges til grund, at sparekassen var forpligtet til at indløse den opsagte garantikapital, idet tilbagebetalingskravet ikke herved får status som et simpelt krav omfattet af overdragelsen.

Der er ikke tale om et erstatningskrav eller tilbagebetalingskrav som følge af en ugyldig eller på anden måde tilsidesat tegning af garantikapital.

Formålet med garantikapital er netop, at kapitalen i en insolvenssituation medgår til dækning af sparekassens almindelige forpligtelser (simple krav). Garanterne er således efterstillet sparekassens simple kreditorer. Hvis et tilbagebetalingskrav på gyldigt tegnet garantikapital i en insolvenssituation gives status af simpelt krav, forrykkes kreditorernes stilling i strid med konkursordenen i konkurslovens kapitel 10 til skade for de simple kreditorer.

Lov om finansiel stabilitet dækker alene simple kreditorers krav mod pengeinstitutter. Ved simple kreditorer forstås ifølge lovens § 1, stk. 2 indskydere (af lånekapital) og kreditorer, hvis fordringer ikke er omfattet af §§ 132 og 136 i lov om finansiel stabilitet. Hvis klageren måtte få medhold, er tilbagebetalingskravet ikke omfattet og dækket af lov om finansiel stabilitet, idet klageren (garanterne) ikke er simple kreditorer efter loven.

Subsidiært gøres det gældende, at klageren som garant ikke havde et retskrav på indløsning af deres garantindskud, jf. vedtægternes § 3 stk. 2. Sparekassen var berettiget men ikke forpligtet til at indløse garantindskud, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt.

Sparekassen var til enhver tid berettiget til at suspendere indløsning af garantindskud, hvis man fandt det nødvendigt. Suspensionen skete i forhold til samtlige garanter.

Sparekassens frie ret til at administrere indløsning af garantindskud, herunder at suspendere indløsning skal ses i lyset af garantindskuddenes særlige karakter og formål, herunder at sikre sparekassens opfyldelse af solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124 og derved skabe sikkerhed og grundlag for opfyldelse af sparekassens almindelige indlån og øvrige simple kreditorer.

Sparekassens information i november 2006 om forlængelse af varslet til tre måneder indeholder ikke et løfte om ubetinget ret til indløsning af garantindskud men alene information om sparekassens praksis vedrørende indløsning, hvilken praksis sparekassen til enhver tid var berettiget til at ændre.

Det er tvivlsomt, om sparekassen den 3. februar 2008 var berettiget til at indløse garantindskud på 850.000 kr., jf. solvenskravet. Klageren kan imidlertid ikke påberåbe sig en eventuel fejlagtig udbetaling til støtte for et tilbagebetalingskrav.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det følger af vedtægterne for Løkken Sparekasse § 3, stk. 2, bl.a., at ingen garant har krav på at få sin garantikapital indløst.

Ankenævnet finder, at det var foreneligt med sparekassens vedtægter, at sparekassen i november 2008 besluttede at suspendere udbetaling af garantikapital indtil videre.

Den 5. maj 2008 blev klagerens og dennes datters garantindskud på i alt 61.000 kr. opsagt med 3 måneders varsel til den 5. august 2008. Den 19. september 2008 blev sparekassen anmodet om at udbetale garantindskuddene.

Ankenævnet finder, at Løkken Sparekasse har været uberettiget til ensidigt at beslutte, at beløbene efter den af sparekassen fastsatte frist på 14 dage på ny skulle anses som garantikapital.

Som følge af det anførte skal klageren og dennes datter stilles, som om beløbene indestod på en almindelig indlånskonto i sparekassen fra den 5. august 2008.

Da beløbene herefter ikke længere kan anses for at udgøre en del af sparekassens garantikapital, skal Løkken Sparebank betale klagerens og datterens opsagte garantindskud.

Som følge heraf træffer Ankenævnet følgende

a f g ø r e l s e :

Løkken Sparebank skal inden 4 uger til betale klagerens og dennes datters garantindskud på i alt 61.000 med tillæg af den for Løkken Sparekasse sædvanlige indlånsrente fra den 5. august 2008.