Afgørelse

Spørgsmål om opsigelse af lån med ejendomsforbehold i bil var berettiget som følge af, at låntager, der var flyttet til udlandet, ikke ville oplyse, på hvilken adresse i Danmark bilen befandt sig.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører, om indklagede var berettiget til at opsige klagerens lån begrundet i, at klageren havde afvist at oplyse, på hvilken adresse den med lånet finansierede bil befandt sig.

Sagens omstændigheder.

Ved købekontrakt med ejendomsforbehold af 15. juni 2004 købte klageren og dennes ægtefælle en bil for en kontantpris på 248.765 kr. Udbetalingen var på 49.753 kr. Med tillæg af etableringsomkostninger på 13.095 kr. udgjorde restkøbesummen 212.107 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.808 kr., første gang den 1. august 2004. Købekontrakten blev af sælgeren transporteret til indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut.

Af købekontrakten fremgår bl.a.:

"…

Ejendomsforbehold § 3

A. OMFANG:

Sælger forbeholder sig ejendomsretten til det solgte (i det følgende kaldet objektet) indtil hele købesummen med renter og omkostninger er betalt. Indtil ejendomsretten er overgået til køber, er denne uberettiget til at videresælge, pantsætte, udlåne, udleje eller på anden måde disponere over objektet i strid med den af sælger forbeholdte ejendomsret.

…

Købers pligter § 5

A. BRUG, VEDLIGEHOLDELSE OG REPARATION AF OBJEKTET:

… Objektet må ikke uden sælgers skriftlige tilladelse anvendes til udlejning eller bringes ud af landet for varigt ophold eller omregistreres.

…

Sælgers rettigheder § 6

Hvis finansieringsforholdets forløb - også uden at dette skyldes købers forhold - giver anledning dertil, er sælger berettiget til:

at få adgang til at besigtige objektet med henblik på at undersøge dettes stand og samtidig konstatere, om køber overholder sine forpligtelser i relation til brug, vedligeholdelse og eventuel reparation af objektet, jf. § 5.

…

Misligholdelse § 7

Hele den til enhver tid værende restgæld med mulige renter, gebyrer og andre omkostninger, beregnet i henhold til kreditaftaleloven, er straks forfalden til betaling, såfremt:

…

b) objektet sælges eller der på anden måde rådes over objektet, jf. §1 i strid med den forbeholdte ejendomsret

…

f) objektet bringes ud af landet, uden at der foreligger tilladelse hertil, jf. §5A

h) køber i øvrigt på nogen måde misligholder bestemmelserne i nærværende kontrakt …"

I oktober 2006 flyttede klageren og ægtefællen til England i forbindelse med deres arbejde.

Indklagede anmodede klageren om at bekræfte, at bilen fortsat var i Danmark, og at oplyse, på hvilken adresse bilen var. Klageren svarede, at bilen fortsat var i Danmark, og at han og ægtefællen ikke havde til hensigt at indføre bilen i England.

Ved skrivelse til klageren af 12. december 2006 opsagde indklagede lånet til fuld indfrielse, idet man "fortsat ikke har modtaget dokumentation for, at bilen befinder sig i Danmark". Hvis restgælden, som var på 147.553,25 kr., ikke blev betalt inden ti dage, ville indklagede uden yderligere varsel overgive sagen til advokat.

Klageren gjorde indsigelse mod opsigelsen og gjorde gældende, at indklagede ikke havde krav på at få oplyst, på hvilken adresse bilen var.

Ved skrivelse af 3. januar 2007 fastholdt indklagede opsigelsen, idet klageren og ægtefællen ikke havde dokumenteret, at bilen fortsat var i Danmark, jf. købekontraktens § 7, stk. f. Hvis indklagede ikke modtog restgælden inden 10 dage, ville sagen blive overgivet til advokat.

Klageren fastholdt sin indsigelse og bekræftede på ny, at bilen ikke ville blive bragt ud af Danmark.

Ydelsen på lånet var tilmeldt betalingsservice. På grundlag af opsigelsen afmeldte indklagede betalingerne, således at ydelsen pr. den 1. februar 2007 ikke blev betalt. Ved e-mail af 4. februar 2007 rettede klageren henvendelse til indklagede om den manglende betaling af ydelsen via PBS, som han var uforstående overfor.

Ved skrivelse af 6. februar 2007 meddelte indklagede, at sagen nu var overdraget til inkasso hos indklagedes advokat, idet klageren og ægtefællen fortsat ikke havde oplyst, på hvilken adressen bilen var.

Ved skrivelse af 8. februar 2007 anmodede advokaten med henvisning til, at "kontraktens bestemmelser om betaling er misligholdt af Dem" klageren og ægtefællen om at indfri gælden, som blev opgjort til 146.184,18 kr. inkl. restance på 2.808 kr. og inkassosalær på 3.375 kr.

Klageren gjorde indsigelse mod kravet og fremhævede via e-mail til advokaten i begyndelsen af marts 2007, at indklagede af egen drift havde standset ydelsesbetalingerne, som der var fuld dækning for. Klageren anførte endvidere bl.a.:

"…

Med hensyn til adgang til besigtigelse af bilen, er dette ikke det samme som at jeg skal oplyse på hvilken adresse den befinder sig, såfremt jeres klient ønsker dette kan de bare rette henvendelse så kan vi arrangere en besigtigelse.

…"

Klageren betalte samtidig ydelserne for henholdsvis februar og marts 2007 til advokaten.

Indklagede fastholdt, at kontrakten var misligholdt, og at restgælden var forfalden til betaling.

Klageren, der fortsat var uenig med indklagede meddelte bl.a., at han ikke så "anden vej frem end at indklage forløbet for finansrådet samt klagenævnet".

Den 16. marts 2007 betalte klageren, der nu havde solgt bilen, 138.921,20 kr., hvilket var restgælden i henhold til en opgørelse udarbejdet af indklagede pr. den 14. marts 2007 med fradrag af et inkassogebyr 100 kr., der var blevet hævet på lånet den 29. december 2006, og inkassosalæret på 3.375 kr.

Ved e-mail af 19. marts 2007 tilbød indklagede pr. kulance at nedsætte inkassosalæret til 2.000 kr. Ved e-mail af samme dato meddelte klageren følgende:

"…

Vi har d.d. overført yderligere kr. 2.000,00 til Dem.

Dette er dog ikke ensbetydende med at vi vedkender os at skylde dette beløb, men udelukkende for at være sikre på at pantet bliver aflyst snarest så handelen ikke bliver annulleret.

De bedes bekræfte modtagelsen af ovennævnte beløb samt at pantet er aflyst.

…"

Ved e-mail af 23. marts 2007 bekræftede indklagedes advokat at have modtaget 2.000 kr., og at ejendomsforbeholdet nu ville blive sendt til aflysning.

Parternes påstande.

Den 16. april 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal refundere omkostningerne på 2.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han i forbindelse med flytningen i oktober 2006 oplyste indklagede om deres nye adresse i England. Indklagede rejste på den baggrund krav om indfrielse af lånet. Han ringede til indklagedes inkassomedarbejder og blev enig med vedkommende om, at kravet ikke havde hjemmel i købekontrakten. Indklagede sendte imidlertid efterfølgende et brev om, at restgælden skulle indfries, idet de ikke havde dokumenteret, at bilen var i Danmark. Han bekræftede derfor via e-mail, at bilen var i Danmark, og at de ikke havde til hensigt at tage den ud af landet. Indklagede ønskede herefter oplyst, på hvilken adresse bilen var, hvilket han afviste, da han ikke mente, at indklagede havde krav herpå i henhold til kontrakten.

Det var uberettiget, at indklagede på grundlag af den manglende oplysning om adressen opsagde lånet. Indklagede var heller ikke berettiget til at egen drift at stoppe ydelsesbetalingerne via PBS, som der var fuld dækning for. Han tilbød såvel advokaten som indklagedes inkassomedarbejder at besigtige bilen efter nærmere aftale.

Hvis de havde ønsket at tage bilen med til udlandet, ville de have fået den afmeldt og dermed fået returneret afgiften.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren - efter at have tilkendegivet at ville klage til "Finansrådet og klagenævnet" - accepterede tilbuddet om nedsættelse af inkassosalæret til 2.000 kr. Da der således allerede er indgået en forligsaftale om det forhold, som klageren nu indbringer for Ankenævnet, bør sagen afvises.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at baggrunden for ophævelsen var, klageren ikke ville oplyse, hvor bilen var. Det bestrides, at der pr. telefon skulle være tilkendegivet andet, end at manglende oplysninger om bilens opholdssted var i strid med kontrakten.

Da man anså kontrakten for misligholdt og følgelig hele restgælden forfalden til betaling, blev betalingstilmeldingen via PBS afmeldt.

Købekontrakten må naturligt forstås således, at man som kreditor har krav på at vide, hvor bilen konkret er, idet man i henhold til købekontraktens § 6 havde ret til at besigtige bilen. Der var et særligt behov herfor i den konkrete sag, hvor debitorerne flyttede til udlandet.

En panthaver skal normalt have adgang til at besigtige sit pant. Retten hertil er så meget desto mere rimelig med hensyn til aktiver, der let lader sig flytte.

Klageren afslog gentagne opfordringer til at oplyse, hvor bilen var, og har således haft rig lejlighed til at afværge sagens overgivelse til advokat.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved betalingen af omkostningerne på 2.000 kr. tog klageren forbehold om at søge beløbet tilbage, og Ankenævnet finder allerede af den grund, at klageren ikke er afskåret fra rejse sit tilbagesøgningskrav.

Klageren har ikke misligholdt sine økonomiske forpligtelser, og han oplyste på indklagedes forespørgsel, at bilen fortsat var i Danmark. Købekontrakten indeholder ingen bestemmelse om, at køberen har pligt til at oplyse, på hvilken adresse bilen befinder sig, og indklagede anmodede ikke om at få adgang til at besigtige bilen. På denne baggrund finder Ankenævnet, at indklagede ikke var berettiget til at opsige engagementet og overgive sagen til inkasso. Klagerens krav om tilbagebetaling af inkassoomkostningerne på 2.000 kr. tages derfor til følge.

Som følge heraf

Indklagede skal inden fire uger betale 2.000 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.