Rådgivning om salg af aktier.
| Sagsnummer: | 66 /1998 |
| Dato: | 02-09-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - rådgivning
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
| Ledetekst: | Rådgivning om salg af aktier. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
">Indledning.
Under denne sag har klageren gjort indsigelse mod indklagedes rådgivning i forbindelse med salg af en aktiepost i 1996.
">Sagens omstændigheder.Klageren, der er født i 1927, købte i 1991 365 stk. aktier i det daværende Sparekassen Sydjylland til kurs 265, svarende til 96.725 kr.
Ved sparekassens fusion med indklagede senere på året 1991 blev aktierne ombyttet til aktier i indklagede, således at 12 aktier i Sparekassen Sydjylland gav 11 aktier i indklagede. Klagerens aktiebeholdning var herefter 334 stk. Heraf var 238 stk. placeret i et depot tilknyttet klagerens kapitalpension hos indklagede, mens 96 stk. beroede i et frit depot.
Ifølge årsopgørelserne til klageren var kursudviklingen på aktierne følgende:
Dato | Kurs |
31.12.1992 | 207 |
31.12.1993 | 224 |
31.12.1994 | 186 |
31.12.1995 | 184 |
Den 10. december 1996 gennemførte indklagede klagerens salg af aktierne til kurs 274, svarende til 91.516 kr.
Klagerens udbytte af aktierne de forudgående fem år udgjorde i alt 7.891 kr.
Efter salget steg kursen på aktierne yderligere.
">Parternes påstande.Den 24. februar 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille ham, som om aktierne var blevet solgt til kurs 325, subsidiært yde en kompensation efter Ankenævnets skøn.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
">Parternes argumenter.Klageren har bl.a. anført, at indklagede i perioden primo november 1996 og frem til salget fire gange rettede telefonisk henvendelse til ham med forespørgsel, om han ønskede at sælge til den aktuelle kurs. Han havde i oktober 1996 gennemgået en større operation og var som følge heraf betydeligt svækket. Da indklagede den 10. december 1996 på baggrund af en aktuel kurs på 275 forespurgte, om han ønskede at sælge, var han usikker på, om et salg kunne betale sig, hvorfor han forespurgte indklagedes medarbejder, om han herved havde "skindet på næsen", hvortil medarbejderen oplyste, at det havde han "så rigeligt". Først da han i 1997 blev rask nok til at gennemgå tallene, konstaterede han, at han havde lidt tab ved investeringen, idet der ved vurderingen af, om et salg kunne betale sig, ikke var taget højde for tabet ved aktieombytningen i 1991 og det ringe afkast, som investeringen havde givet de forudgående 5 år. Aktierne blev således solgt under urigtige forudsætninger som følge af indklagedes mangelfulde rådgivning. Indklagede var bekendt med, at han ikke havde brug for at realisere aktierne, ligesom det havde været drøftet ved kapitalpensionens ophør at overføre aktierne til et frit depot, såfremt der ikke kunne opnås en rimelig salgskurs.
Aktierne burde være solgt til kurs 325, for at han havde "skindet på næsen".
Indklagede har anført, at man ikke anbefalede et salg, men på baggrund af tidligere drøftelser gjorde klageren opmærksom på, at kursen på aktierne var stigende, hvorfor et salg var gunstigere end hidtil. Klageren, der var bekendt med anskaffelsesprisen for aktierne, traf selv beslutning om salg. Det blev ikke drøftet, om investeringen herved ville give et for klageren tilfredsstillende nettoprovenu, og indklagede har ikke tilsikret klageren dette. Den pågældende medarbejder erindrer ikke at have svaret bekræftende på, om klageren ved salget havde "skindet på næsen". Klageren har opnået et nettoprovenu ved investeringen, idet salgssummen med tillæg af det løbende afkast overstiger anskaffelsessummen. Rådgivningen var baseret på et skøn uden garanti for en bestemt kursudvikling. Klageren måtte indse, at forventningerne til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik, hvorfor han selv måtte træffe beslutning om et eventuelt salg og selv bære risikoen herfor.
">Ankenævnets bemærkninger og konklusion.Det findes ikke godtgjort, at indklagede var bekendt med, at klageren ved salget af aktierne forudsatte, at der herved kunne opnås et bestemt resultat af den samlede investering. Ankenævnet finder derfor ikke, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med salget. Herved bemærkes, at klageren var bekendt med anskaffelseskursen på aktierne og det løbende afkast på disse, ligesom klageren måtte indse, at rådgivningen var baseret på forventninger til kursudviklingen, som kunne vise sig ikke at holde stik. Han måtte derfor selv træffe den endelige beslutning og påtage sig risikoen herfor.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.