Afgørelse

Indsigelse mod frigivelse af en konto, der var pantsat til sikkerhed for en garanti for familiesammenføring.

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod bankens frigivelse af en konto, der var pantsat til sikkerhed for en garanti for familiesammenføring.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun blandt andet havde en lønkonto -522, en boligkredit -335 og en kapitalpension.

Klagerens søn S var ligeledes kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en budgetkonto.

I oktober 2009 rettede S henvendelse til banken og ansøgte om et lån på 60.000 kr., idet han skulle stille garanti over for sin bopælskommune for familiesammenføring med sin udenlandske kone.

Banken kunne alene godkende S til et lån på 14.900 kr.

Den 28. oktober 2009 overførte klageren 46.000 kr. fra sin boligkredit -335 til S’ budgetkonto, jf. kassekvittering underskrevet af klageren. Samme dag overførte S 46.010 kr. fra sin budgetkonto til en konto -781 lydende i S’ navn.

Den 28. oktober 2009 stillede banken endvidere en anfordringsgaranti på 58.207 kr. på foranledning af S over for hans bopælskommune for familiesammenføring. Det fremgik heraf, at garantien var gyldig til den 7. november 2016. Banken udfyldte ligeledes et oplysningsskema om sikkerhedsstillelsen, der blev underskrevet af S. Endvidere pantsatte S det indestående beløb på konto -781 til sikkerhed for bankens regreskrav mod S ved eventuel udbetaling under garantien.

Den 27. november 2009 blev der indsat et provenu fra banklånet til S på 14.000 kr. på den af S pantsatte konto -781.

Efter at klageren i forbindelse med bankens afgivelse af garantien og etablering af sikkerhed i S’ konto -781 havde bedt om at få en deludbetaling fra sin kapitalpension, udbetalte banken den 27. november 2009 78.000 kr. fra hendes kapitalpension og indsatte et beløb på 46.800 kr. efter betaling af afgift på hendes lønkonto -522. Den 30. november 2009 blev beløbet videreoverført til klagerens boligkredit -335.

I april 2015 modtog banken et brev fra S’ bopælskommune om, at sikkerhedsstillelsen ophørte, og som følge heraf blev den af S pantsatte konto -781 frigivet. S overførte herefter via sin netbank kontoens indestående til en konto i udlandet.

I maj 2015 henvendte klageren sig til banken, idet hun ønskede, at banken skulle hæve 46.800 kr. fra S’ konto og overføre beløbet til hende. Dette afviste banken og henviste hende til i stedet at rejse kravet over for S.

Parternes påstande

Den 11. juni 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale 46.800 kr. med tillæg af renter i ca. 5 ½ år.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at beløbet på 46.800 kr. med tillæg af renter var hendes penge, som banken uretmæssigt har udbetalt til S.

I november 2009 fik hun udbetalt 46.800 kr. efter skat fra sin kapitalpension til brug for sikkerhedsstillelse for sin udenlandske svigerdatters ophold i Danmark. S’ bopælskommune stillede krav om, at der blev stillet sikkerhed på ca. 61.000 kr. af S. Klagerens andel af sikkerhedsstillelsen var beløbet på 46.800 kr., der stammede fra kapitalpensionen. Hun indsatte beløbet på konto -781, der skulle være spærret i 7 år. Hun gik ud fra, at hun ville få sine penge (med renter) tilbage senest i november 2016, og der var derfor ikke tale om et lån til S.

Hvis der havde været tale om et lån, burde banken have udstedt et lånedokument påført S’ og hendes underskrift.

Hun henvendte sig i 2009 til sin rådgiver for at spørge om råd i sagen, og sikkerhedsstillelsen kom i stand ved hjælp af rådgiveren. De aftalte, at hun opsagde sin kapitalpension, og at banken derefter indbetalte 46.800 kr. på en spærret konto i S’ navn, hvortil kom, at banken selv ville låne S det resterende beløb. Hun blev i forbindelse med sikkerhedsstillelsen ikke rådgivet om, hvilke risici der var forbundet med at stille sikkerhed ved indbetaling på en konto i S’ navn. Hun var i god tro i hele forløbet og følte sig tryg ved, at pengene stod på en spærret konto.

Hun lavede en aftale med banken og ikke med S, som ikke på noget tidspunkt i forløbet var inde i banken sammen med hende.

Hun orienterede sine skiftende rådgivere i banken om, at hun senest i 2016 forventede at få sine penge med renter retur. Pengene blev på trods af dette udbetalt fra den spærrede konto til S. I starten af 2015 udbetalte banken 20.000 kr. (bankens penge) til S, fordi svigerdatteren havde bestået Danskprøve 2, og sidst i april 2015 udbetalte banken restbeløbet til S, der på dette tidspunkt var migreret til udlandet.

Efterfølgende har hun forgæves haft kontakt med S telefonisk og pr. mail for at få ham til at sende pengene retur til hende.

Inden november 2009 blev der foretaget en del transaktioner i form af diverse interne posteringer på hendes konti, som hun ikke forstod. Det virker som om, at der er blevet foretaget ”kreativ bogføring” fra bankens side, så det er uklart, hvor de 46.800 kr. kommer fra. Hun savner et dokument, der beskriver, hvordan sikkerhedsstillelsen blev ”stykket sammen”, og fra hvilke konti pengene stammede.

Det er udelukkende S, der er blevet orienteret om og har fået tilsendt papirer vedrørende sikkerhedsstillelsen. I november 2009 underskrev S uden hendes vidende et oplysningsskema om sikkerhedsstillelse, men der blev ikke nævnt noget om hendes indskud, og hun har aldrig fået en kopi af aftalen. Hun har heller aldrig fået en årlig kontooversigt for den spærrede konto -781, ligesom hun ikke blev kontaktet, da kontoen blev frigivet.

Danske Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.

Banken har ikke indgået en aftale med klageren om et lån, men alene med S.

Banken kunne alene godkende S til et lån på 14.900 kr., og S aftalte herefter med klageren, at han kunne låne det resterende beløb af hende.

Det var kunderne selv, der præsenterede løsningen for banken. Klageren indgik på eget initiativ en aftale med S om at give ham et lån til brug for sikkerhedsstillelsen i forbindelse med familiesammenføringen, og banken var ikke involveret i denne aftale mellem klageren og S. Det var derfor deres eget ansvar, at der blev udarbejdet et eventuelt lånedokument.

Det var ligeledes klageren selv, der tog initiativ til at få en deludbetaling fra sin kapitalpension, Klageren var endvidere bekendt med, at lånet fra hende til S blev indsat på en konto tilhørende S.

Da sikkerheden blev stillet i S’ navn, var det alene ham, der var berettiget til at få tilsendt oplysninger i relation hertil, ligesom det alene var ham, der var berettiget til at få udbetalt det frigivne beløb.

Det interne mellemværende mellem klageren og S er banken uvedkommende.

Ankenævnets bemærkninger

Den 28. oktober 2009 overførte klageren 46.000 kr. fra sin boligkredit -335 til sin søn S’ budgetkonto. Samme dag overførte S 46.010 kr. fra sin budgetkonto til en konto -781 oprettet i S’ navn.

Den 28. oktober 2009 stillede banken endvidere en anfordringsgaranti på 58.207 kr. på foranledning af S over for hans bopælskommune for familiesammenføring med hans udenlandske kone. S pantsatte det indestående beløb på konto -781 til sikkerhed for bankens regreskrav mod S ved eventuel udbetaling under garantien.

I forbindelse med en deludbetaling fra klagerens kapitalpension indsatte banken den 27. november 2009 et beløb på 46.800 kr. efter betaling af afgift på klagerens lønkonto -522. Den 30. november 2009 blev beløbet videreoverført til klagerens boligkredit -335.

Efter kommunen frigav garantien i april 2015, blev den af S pantsatte konto ligeledes frigivet. S overførte herefter via sin netbank kontoens indestående til en konto i udlandet.

Der er i sagen modstridende opfattelser af, hvem der tog initiativ til fremskaffelsen af midlerne i forbindelse med S’ sikkerhedsstillelse over for banken, herunder til klagerens overførsel af beløbet på 46.000 kr. til S.

Det fremgår af kassekvittering af 28. oktober 2009, at klageren godkendte overførslen af 46.000 kr. fra sin boligkredit til S’ budgetkonto. Ankenævnet lægger til grund, at klageren samtidig var bekendt med, at beløbet skulle anvendes som sikkerhedsstillelse for bankens afgivelse af en garanti på vegne af S og indsættes på en konto i S’ navn.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at sikkerhedsstillelsen skete på bankens initiativ og efter rådgivning fra banken. Det er således ikke godtgjort, at banken har handlet ansvarspådragende.

Da den pantsatte konto -781 var etableret i S’ navn, var det ham, der var berettiget til at få udbetalt det frigivne beløb, der indestod i banken. Som en følge heraf kan klageren ikke rejse et eventuelt tilbagebetalingskrav over for banken, men må i stedet rejse kravet over for S.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Klageren får ikke medhold i klagen.