Afgørelse

Kursfastsættelse ved låneudbetaling

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte den 27. august 1999
et lånetilbud til klageren, hvoraf det fremgik, at den obligationsserie, hvori lånet var tilbudt, ville blive lukket den 31. august 1999. Klagerens pengeinstitut fremsendte samme dag en anmodning til realkreditinstituttet om at få lånet ”udbetalt i de gamle serier og således omgående.” Brevet blev modtaget hos realkreditinstituttet mandag den 30. august 1999. Lånet blev afregnet på basis af kursen pr. den 31. august 1999, hvilket klageren den 4. september 1999 protesterede over. Klageren henviste til, at han flere gange i ekspeditionsforløbet af to forskellige medarbejdere hos realkreditinstituttet havde fået oplyst respektive bekræftet, at udbetaling i den gamle serie/afdeling kunne nås, når blot instituttet havde garanti og udbetalingsanmodning i hænde i løbet af mandag den 30. august 1999, og at lånet i så fald ville blive udbetalt og afregnet mandag. Klageren henviste endvidere til, at han havde tilbudt at indlevere udbetalingsgrundlaget allerede fredag. Som følge af de fejlagtige oplysninger anmodede klageren instituttet om, at afregningen blev ændret ud fra de for mandag den 30. august 1999 gældende kurser. Instituttet fastholdt den 10. september 1999, at udbetalingen var sket i overensstemmelse med praksis og den indgåede aftale.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde ham erstatning for forskellen i udbetalingskursen den 30. og den 31. august 1999. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at instituttet med rette havde kunnet gå ud fra, at pengeinstituttets anmodning om, at lånet blev ”udbetalt i de gamle serier og således omgående”, skulle forstås således, at lånet ønskedes udbetalt i de gamle serier og ikke tillige som en anmodning om, at obligationerne ønskedes solgt den 30. august 1999, hvilken anmodning førte til, at instituttet i overensstemmelse med sin sædvanlige forretningsgang iværksatte salget, således at obligationerne blev solgt den 31. august 1999. Klageren havde ikke mod instituttets benægtelse bevist, at instituttets medarbejder havde givet ham tilsagn om, at obligationerne ville blive solgt den 30. august 1999. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.