Afgørelse

Bidragsforhøjelse.

20130101022
Bidragsforhøjelse.
Klageren ejer en mindre landbrugsejendom, hvori der indestod 2 lån til det indklagede realkreditinstitut. Det fremgik af pantebrevene, at kreditor kunne ændre størrelsen af bidraget og mindstebidraget samt ændre beregningsmåden for bidrag. Instituttets ”Låntyper og forretningsbetingelser” indeholdt et tilsvarende forbehold for bidragsændringer, herunder for grupper af lån, og det fremgik derudover, hvilke forhold der kunne udløse sådanne. Det fremgik tillige, at bidragets størrelse blev fastsat individuelt ved låneudbetalingen, og at det kunne genforhandles efter nærmere aftale. Efter anmodning fra klageren nedsatte instituttet i april 2011 klagerens bidragssats fra 0,90 pct. til 0,75 pct. p.a. I november varslede instituttet bidragsforhøjelse til 0,90 pct. pr. 1. januar 2012 grundet udviklingen på de finansielle markeder Klageren protesterede efterfølgende forgæves over forhøjelsen. Instituttet varslede i juni 2012 bidragsforhøjelse til 1,10 pct. p.a. pr. 1. juli 2012, og igen i september bidragsforhøjelse til 1,30 pct. p.a. pr. 1. oktober 2012.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at hans bidragssat skulle nedsættes til 0,75 pct. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at det af instituttets prisoversigt fremgik, at bidragssatsen for erhvervskunder blev fastsat individuelt. Som sagen var oplyst, fandt der i foråret 2011 en sådan individuel forhandling af bidragssatsen sted, som mundede ud i, at instituttet ved brev af den 7. april 2011 nedsatte klagerens bidragssats til 0,75 pct. p.a. I brevet af den 7. april 2011 anførte instituttet, at ”Satsen vil være gældende indtil videre”. Sammenholdt med hjemlen i aftalegrundlaget til at forhøje bidragssatsen fandt Nævnet, at indholdet af brevet af 7. april 2011 hverken kunne forstås som et tilsagn om, at bidragssatsen ikke på et senere tidspunkt kunne stige, eller at bidragssatsen vil forblive på 0,75 pct. i en given periode. Instituttet havde med hjemmel i aftalegrundlaget forhøjet bidragssatsen på klagerens lån i 3 omgange - pr. 1. januar, pr. 1. juli og pr. 1. oktober 2012. Uanset at der over relativ kort tid var sket en ikke ubetydelig forhøjelse af bidragssatserne, var der efter Nævnets opfattelse ikke det fornødne retlige grundlag for helt eller delvis at tilsidesætte forhøjelserne. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.


K E N D E L S E

afsagt den 11. september 2013




JOURNAL NR.: 2013-01-01-022-D


INSTITUT: Realkredit Danmark A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 20. august 2013


SAGSBEHANDLER: Cand.jur. Keld Overvad Steffensen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Morten B. Pedersen
Anna Marie Ringive
Per Englyst
Mads Laursen



SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren ejer sammen med sin ægtefælle en mindre landbrugsejendom. I ejendommen indestår et rentetilpasningslån F1 på oprindelig 335.000 euro og et stående rentetilpasningslån F3 på oprindelig 530.000 kr. til det indklagede realkreditinstitut. Lånene blev efter det oplyste optaget i 2009.

Af pantebrevet for lånet på 335.000 euro fremgår blandt andet følgende af de særlige bestemmelser:

”… 1. Udlånsbetingelser.

Debitor er underkastet kreditors til enhver tid gældende vedtægter samt bestemmelserne i ”Låntyper og forretningsbetingelser”, der udleveres ved henvendelse til kreditor. De på tidspunktet for lånetilbudets afgivelse gældende betingelser for udbetalingen og fastsættelse af kursen er udleveret til debitor.

2. Lånets afvikling.

… Kreditor kan ændre størrelsen af bidraget og mindstebidraget samt ændre beregningsmåden for bidrag…”

Pantebrevet for lånet på 530.000 kr. indeholder tilsvarende særlige bestemmelser:

”… Udlånsbetingelser.

I låneforholdet mellem kreditor og debitor, er debitor underlagt de til enhver tid gældende ”Låntyper og forretningsbetingelser” samt kreditors gældende prisblad …

Kreditor kan ændre størrelsen af bidraget og mindstebidraget samt ændre beregningsmåden for bidrag efter de retningslinjer, der er fastsat i de til enhver tid gældende ”låntyper og forretningsbetingelser” …”

Af indklagedes ”Låntyper og forretningsbetingelser - Erhverv” fra 27. oktober 2011 fremgår under punkt ”Priser” følgende:

”…(Indklagede)… kan opkræve bidrag, renter, gebyrer eller andet vederlag, som er beskrevet i de prisblade, der gælder. Bidragets størrelse fastsættes individuelt, når lånet udbetales, og det kan genforhandles efter nærmere aftale.

Vi kan til enhver tid ændre priserne for både grupper af lån og for individuelle lån. Det kan fx være ændringer af størrelsen af og/eller beregningsmetoden for morarenter og bidrag, ændringer af eksisterende og/eller indførelse af nye gebyrer samt indførelse af kurtage og/eller ændring af kursskæring ved rentetilpasning af FlexLån®…”

Efter det oplyste rettede klageren primo 2011 henvendelse til indklagede om nedsættelse af bidragssatsen på hans lån.

Den 23. februar 2011 fremsendte indklagede følgende brev til klageren:

”Bidrag

Tak for din henvendelse vedr. ændring af bidragssatsen.

Du fremfører gode og relevante bemærkninger for en nedsættelse af bidraget.

Inden vi tager stilling til dette, ønsker vi dog fortsat at få fuld indsigt i jeres aktuelle økonomi i form af regnskab for 2010 såvel vedr. landbruget og jeres øvrige økonomi.

Jeg er enig med dig i, at selve landbrugets økonomi ikke er det afgørende for jeres samlede økonomi…”

Klageren fremsendte den 27. marts 2011 de ønskede økonomiske oplysninger til indklagede med følgende bemærkninger:

”… Det fremsendte materiale dokumenterer

1. En samlet (landbrugsuafhængig) husstandsindtægt på kr. 1.088.842,00
2. Et positivt driftsresultat for landbrugsregnskabet
3. Ingen gæld ud over lån hos …(indklagede)…

Dette sammenholdt med en belåningsgrad på 52,24% (i forhold til ejendomsvurdering foretaget af …(indklagede)…) underbygger, at der i dette tilfælde er tale om et låneengagement med en for …(indklagede)… yderst begrænset risiko. En risiko, der på ingen måde tåler sammenligning med den situation, hvor indtægter primært måtte komme fra landbrugsdrift eller andet presset erhverv.

Jeg mener på baggrund af ovenstående samt på baggrund af supplerende argumenter jf. mit brev af 27. januar, at vi må kvalificere til at betale …(indklagedes)… laveste bidragssats, så vidt jeg ved 0,57% …”

Den 7. april 2011 fremsendte indklagede følgende brev om bidragsnedsættelse til klageren:

”… Vi kan meddele, at administrationsbidraget ændres fra nuværende 0,90% til 0,75% gældende fra og med 01.04.2011.

Satsen vil være gældende indtil videre …”

Den 31. maj 2011 afviste indklagede at nedsættes klagerens bidragssats yderligere.

Den 14. november 2011 varslede indklagede over for klageren bidragsforhøjelser pr. 1. januar 2012:

”… Udviklingen på de finansielle markeder og den fortsatte økonomiske uro har bevirket, at …(indklagedes)… kredit- og kapitalomkostninger er steget. Som en følge af denne udvikling hæver vi bidragssatsen på jeres lån i …(indklagede)…, og det sker med virkning for terminsydelser, der forfalder 1. januar 2012 eller senere.

Pantnr. …(nummer)… Adresse: …(adresse)… By: …(by)…

Lånenr: Hovedstol Ny bidragssats p.a.: Gældende fra:

004 530.000 DKK 0,90% 01.01.2012
005 335.000 EUR 0,90% 01.01.2012

Bidragssatsen til …(indklagede)… er for tiden minimum 2.000 DKK/270 EUR pr. lån pr. år …”

Klageren meddelte den 21. november 2011 indklagede, at han forventede, at hans bidragssats på 0,75 pct. p.a. blev fastholdt.

Med henvisning til, at bidragsforhøjelsen skulle ses i sammenhæng med de øgede kredit- og kapitalomkostninger, fastholdt indklagede den 5. december 2011 over for klageren bidragsforhøjelsen til 0,90 pct. p.a. for begge lån pr. 1. januar 2012.

Klageren protesterede på ny den 2. januar 2012 mod bidragsforhøjelsen:

”… Jeg har imidlertid svært ved at se det saglige i jeres argumenter for en fastholdelse af vor bidragssats, og jeg beder derfor om en uddybende forklaring.

Der henvises til en gennemregning. Er dette en gennemregning af vor husstands økonomi, eller er der tale om en gennemregning af …(indklagedes)… økonomi?

Der henvises desuden til øgede kredit- og kapitalomkostninger. For det første forstår jeg ikke, hvorfor dette skal påvirke eksisterende kunder i modsætning til kunder, der optager nye lån. Desuden bemærker jeg, at renteniveauet (stadig) er ”historisk lavt”...

Endelig skal jeg meddele min forundring over, at jeg efter lang tids argumentation og sagsbehandling hos jer omsider når en aftale om nedsættelse af bidragssats med 0,15%, for blot få måneder efter at skulle påtvinges den ”gamle” sats. Jeg har meget svært ved at se den individuelle vurdering i en sådan handling …”

Indklagede besvarede den 9. januar 2012 klagerens henvendelse som følger:

”… Din nye bidragssats på 0,90% er fremkommet ved, at vi har valgt generelt at forhøje satsen for vores kunder. For kunder, der er sammenlignelige med dig, hvor der er orden i økonomien og belåningsgraden er under 60%, har vi forhøjet med 0,15%. Andre kundegrupper er blevet hævet med andre satser.

Hvis vi havde valgt at hæve den kundetype med 0,25%, ville det også være kommet til at gælde for dig, og din sats ville så have været på 1%.

Jeg beklager, at der ikke er basis for at komme med en mere uddybende forklaring, end der allerede er givet i de breve, vi har sendt den 14. november og 5. december.

Endelig kan jeg oplyse, at vi ikke er indstillet på i det nuværende marked at tilbyde dig en lavere sats, og at jeg ikke kan udelukke, at vi på et senere tidspunkt igen bliver nødt til at meddele endnu en bidragsforhøjelse afhængig af udviklingen på de finansielle markeder og vores kredit- og kapitalomkostninger …”

Ved brev af den 29. januar 2012 forsøgte klageren endnu en gang at formå indklagede til at afstå fra bidragsforhøjelsen:

”… Jeg synes faktisk ikke, jeg har fået et svar på mine spørgsmål i mit brev af 2. januar. Såfremt I er indstillet på at give et svar, beder jeg jer gennemlæse brevet på ny og vende tilbage.

Jeg kan i øvrigt sagtens gennemskue aritmetikken bag jeres forhøjelse på hhv. 0,15% og 0,25%, men den afledte problemstilling er jo, at I fraviger jeres eget udsagn om individuel vurdering.

I mit tilfælde fastholder I desuden kategoriseringen som erhvervsejendom til trods for, at flere forhold ved ejendommen peger i retning af privat ejendom. På dette punkt, kan jeg oplyse, skiller I jer markant fra andre realkreditinstitutter …”

Indklagede fastholdt den 13. februar 2012 bidragsforhøjelsen og forklarede følgende i relation til kategoriseringen af ejendommen:

”… Vi har en fast grænse på 10 ha som afgør, om vi behandler ejendommen som parcelhus eller landbrugsejendom. Hvis andre ønsker at belåne jeres ejendom ud fra andre kriterier, må det være op til dem, ligesom jeg ikke er bekendt med, hvilke bidragssatser de tilbyder …”

Indklagede varslede den 6. juni 2012 bidragsforhøjelser pr. 1. juli 2012:

”…(Indklagede)… forhøjer bidragssatsen
Fra den 1. juli 2012 forhøjer vi bidragssatsen på realkreditlån i …(indklagede)…

Som andre danske realkreditinstitutter oplever vi stigende finansieringsomkostninger og krav om at opretholde et stærkt kapitalgrundlag. Det stærke kapitalgrundlag er en forudsætning for, at vi fortsat kan udstede realkreditobligationer til en høj kurs, og forhøjelsen af satsen er derfor nødvendig for at sikre attraktive renter ved refinansiering og udbetaling af nye lån.

Skemaet herunder viser de lån, hvor bidragssatsen forhøjes, og hvornår ændringen gælder fra.

Pantnr. …(nummer)… Adresse: …(adresse)… By: …(by)…

Lånenr: Restgæld medio maj: Gl. bidragssats: Ny bidragssats Vejledende ændring i bidrag pr. år* Gældende fra:

004 526.088 DKK 0,90% 1,10% 1.052 DKK 01.07.2012
005 311.977 EUR 0,90% 1,10% 624 EUR 01.07.2012

*) Den vejledende ændring i bidrag pr. år er beregnet som restgælden medio maj gange forskellen mellem ny og gl. bidragssats. Der vil kunne ske ændringer i restgælden, inden den nye bidragssats træder i kraft, f.eks. i takt med lånet afdrages. For nogle lån beregnes bidraget efter andre regler …”

Indklagede varslede den 10. september 2012 endnu en bidragsforhøjelse pr. 1. oktober 2012:

”…(Indklagede)… forhøjer bidragssatsen
Fra den 1. oktober 2012 forhøjer vi bidragssatsen på realkreditlån i …(indklagede)…

Forhøjelsen af bidragssatsen sker blandt andet fordi ratingbureauer og myndigheder stiller højere kapitalkrav til realkreditinstitutterne, som medfører yderligere omkostninger for os. Et stærkt kapitalgrundlag og indtjening er medvirkende til, at vi fortsat kan udstede realkreditobligationer til en høj kurs og sikre attraktive renter ved refinansiering og udbetaling af lån.

De vanskelige udsigter for dansk økonomi og ejendomsmarkedet betyder desuden, at vi for hver enkelt kunde vurderer, om der er behov for at tilpasse prisen til risikoen.

Skemaet herunder viser de lån, hvor bidragssatsen forhøjes, og hvornår ændringen træder i kraft.

Pantnr. …(nummer)… Adresse: …(adresse)… By: …(by)…

Lånenr: Restgæld medio aug.: Gl. bidragssats: Ny bidragssats Vejledende ændring i bidrag pr. år* Gældende fra:

004 522.161 DKK 1,10% 1,30% 1045 DKK 01.10.2012
005 310.068 EUR 1,10% 1,30% 620 EUR 01.10.2012

*) Den vejledende ændring i bidrag pr. år er beregnet som restgælden medio august gange forskellen mellem ny og gl. bidragssats. Der vil kunne ske ændringer i restgælden, inden den nye bidragssats træder i kraft, f.eks. i takt med lånet afdrages. For nogle lån beregnes bidraget efter andre regler …”

Klageren indbragte efterfølgende en sag for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at klagerens administrationsbidrag skal nedsættes til 0,75 pct.


Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren henviser til, at han den 7. april 2011 modtog et tilsagn fra indklagede om nedsættelse af bidragssatsen til 0,75 pct. Forud var gået hans argumentation for en relativt lavere risiko ved engagementet end ved landbrugsengagementer i øvrigt samt husstandens stabile økonomi – en argumentation, som var understøttet af dokumentation, som indklagede havde udbedt sig.

Den 14. november 2001, blot syv måneder efter denne aftale, annoncerede indklagede imidlertid en bidragsforhøjelse til 0,9 pct. Denne forhøjelse reagerer klageren over i brev dateret 21. november 2011, og der skete efterfølgende en brevveksling, der ophørte den 13. februar 2012, hvorefter indklagede valgte at kommunikere telefonisk. Kort tid efter taler klageren således med en medarbejder fra indklagede, som meddelte, at indklagede ikke agtede at efterkomme klagerens anmodninger om fastholdelse af bidragssatsen.

Den 6. juni 2012 annoncerede indklagede den næste bidragsforhøjelse til 1,1 pct.

Den 10. september 2012 annoncerede indklagede endnu en bidragsforhøjelse, denne gang til 1,3 pct.

Situationen er den, at fra april 2011 og indtil oktober 2012 har indklagede forhøjet klagerens bidragssats ikke mindre end 3 gange. Dette giver en bidragsforhøjelse på ikke mindre end 73 pct. i løbet af bare halvandet år, fra 21.000 kr. til 36.400 kr. En meromkostning på 15.400 kr. årligt eller 405.600 kr. i lånets løbetid.

Det opkrævede bidrag er, så vidt klageren er orienteret, kundens betaling for, at realkreditinstituttet administrerer realkreditlånet, samt en afspejling af den risiko, som vurderes ved lånet.

Eftersom indklagedes omkostninger i perioden er faldet med 5,7 pct. (jf. Delårsrapport – 1. – 3. kvartal 2012), og eftersom indklagede i starten af 2011 risikovurderede klagerens kundeengagement, mener klageren, at indklagedes forhøjelse på 73 pct. er uberettiget, og at bidragssatsen bør reduceres til 0,75 pct.

Til indklagedes udtalelse har klageren følgende bemærkninger:

Indklagede indleder med at spekulere om klagerens og hans hustrus beskæftigelse, hvorfor klageren finder anledning til at præcisere følgende:

Klageren ejer en landbrugsejendom på 12,5 ha med tilhørende landbrugspligt, som opfyldes gennem bortforpagtning af arealet til en landmand. Klageren og hans hustru er beskæftiget i henholdsvis statslig og kommunal stilling. Fordelingen mellem husstandens private og ”erhvervsmæssige” indkomster er således, at den erhvervsmæssige indkomst udgør 1/30 af den samlede husstandsindkomst. Dette ses imidlertid ikke afspejlet i indklagedes holdning til det aktuelle kundeengagement.

Klageren anerkender naturligvis samtlige vilkår for lånedokumenter mv., herunder indklagedes ret til løbende at fastsætte bidragssatsen. Klageren anfægter imidlertid indklagedes tiltagende udnyttelse af denne ret – en praksis, som betænkeligt nok blev indledt kort tid efter, at klageren skiftede fra etårige til flerårige lån.

Fra en situation, hvor bidragsydelserne har været kundens betaling for et finansieringsprodukt, har indklagede påbegyndt en praksis, som mere har karakter af berigelse fra sagesløse kunder. Kunder, der vel at mærke er stavnsbundne til indklagede, da det er forbundet med prohibitivt store omkostninger for dem at skifte finansieringsinstitut. Til støtte for den påstand fremføres i forhold til denne sag,

at i perioden marts 2004 til marts 2011 stiger bidragssatsen for klagerens låneengagementer hos indklagede fra 0,65 pct. - 0,90 pct. (38 pct. i 8 år eller 5 pct. pr. år),

at med udgangspunkt i en individuel vurdering af låneengagementet nedsætter indklagede pr. 1. april 2011 bidragssatsen til 0,75 pct.,

at i perioden juli 2011 til oktober 2012 stiger bidragssatsen for klagerens låneengagementer hos indklagede fra 0,75 pct. - 1,30 pct. (73 pct. på 5 kvartaler eller 58 pct. pr. år),

at de seneste bidragsforhøjelser på 73 pct. står i kontrast til indklagedes regnskabsmæssige omkostningsnedgang på ca. 6 pct. (jf. indklagedes Delårsrapport – 1.-3. kvartal 2012), og

at bidragsforhøjelserne er omend ikke vilkårlige så urimelige.

Det skal desuden bemærkes, at klageren, i modsætning til, hvad fremgår af indklagedes anbringender, ikke kræver fastsættelse af bidragssats efter retningslinjer, som gælder for privatkunder. Klageren forventer imidlertid, at indklagede, for så vidt angår bidragsfastsættelsen, honorerer indklagedes egen individuelle vurdering af det aktuelle kundeengagement, som skete forud for indklagedes meddelelse til klageren om resultatet i brev af 7. april 2011.

Det er desværre ikke en fjerntliggende tanke, at finansielle virksomheder systematisk udnytter kunders afhængighedsforhold til den finansielle sektor til at skabe let tjente penge vel vidende, at mange af disse kunder er forhindret i at reagere ved at skifte ”leverandør”. En sådan situation, hvor virksomheder uden videre tvinger deres kunder til at finansiere arbitrære, ekstraordinære dækningsbidrag, er yderst betænkeligt. Det er langt fra god forretningsskik, og det bør der sættes ind over for.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren ejer en ejendom på over 10 ha, hvorfra han og hans hustru driver et fritidslandbrug. Landbrugsejendomme over 10 ha. belånes efter reglerne for landbrugs- og skovbrugsejendomme i henhold til ejendomskategoribekendtgørelsen og ikke efter reglerne for ejerboliger. Klageren betragtes derfor som erhvervskunde hos indklagede, og bidragssatsen fastsættes derfor efter indklagedes retningslinjer for erhvervskunder.

Klagerens lån blev optaget i henholdsvis juni og november 2009. Indklagede henviser til pantebrevene for de udstedte lån, som indeholder bestemmelser om, dels at indklagedes ”Låntyper og forretningsbetingelser”, som indeholder vilkår om bidragsændringer, gælder for låneforholdet, dels en konkret hjemmel for indklagede til at ændre bidraget.

Den 14. november 2011, den 6. juni 2012 og den 10. september 2012 varslede indklagede over for klageren forhøjelse af bidragssatsen.

Alle tre bidragsforhøjelser er sket i henhold til overordnede retningslinjer og under hensyntagen til ejendommens behæftelse samt kreditvurdering af klageren.

Klageren og indklagede har i den omhandlede periode fra april 2011 til september 2012 både skriftligt og mundtligt drøftet bidragsforhøjelserne.

Sagen er herefter indbragt for Realkreditankenævnet.


ANBRINGENDER:

Til støtte for påstanden gøres gældende:

at indklagede i henhold til både pantebrev og ”Låntyper og forretningsbetingelser” har hjemmel til at ændre bidraget som sket,

at indklagede kan hæve bidragssatsen af forretningsmæssige, herunder indtjeningsmæssige årsager,

at bidragsforhøjelserne er sket i henhold til nogle overordnede retningslinjer, men på baggrund af en individuel vurdering af ejendommen og klageren,

at bidragsforhøjelserne hverken er vilkårlige eller urimelige,

at det er sædvanligt, at identifikationen af kunden som erhvervskunde eller privatkunde følger ejendomskategoribekendtgørelsen, og

at klageren i henhold til ankenævnspraksis ikke har krav på, at indklagede fastsætter bidragssatsen på lånene i klagerens ejendom efter samme retningslinjer som for privatkunder, jf. sagsnr. 21106077.


OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:

Af bekendtgørelse nummer 148 af 29. februar 2008 om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori fremgår det blandt af § 12:

”Stk. 3. Ejendomme med areal under 10 ha, der er noteret som landbrug, men hvor erhvervsudøvelsen ikke er af afgørende betydning for ejerens økonomi, kan belånes efter reglerne for ejerboliger eller fritidshuse, såfremt § 2 eller § 3 giver mulighed herfor.”



ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Det fremgår af indklagedes prisoversigt, at bidragssatsen for erhvervskunder fastsættes individuelt.

Som sagen er oplyst, fandt der i foråret 2011 en sådan individuel forhandling af bidragssatsen sted, som mundede ud i, at indklagede ved brev af den 7. april 2011 nedsatte klagerens bidragssats til 0,75 pct. p.a.

I brevet af den 7. april 2011 anførte indklagede, at ”Satsen vil være gældende indtil videre”. Sammenholdt med hjemlen i aftalegrundlaget til at forhøje bidragssatsen finder Nævnet, at indholdet af brevet af 7. april 2011 hverken kan forstås som et tilsagn om, at bidragssatsen ikke på et senere tidspunkt kan stige, eller at bidragssatsen vil forblive på 0,75 pct. i en given periode.

Indklagede har med hjemmel i aftalegrundlaget forhøjet bidragssatsen på klagerens lån i 3 omgange - pr. 1. januar, pr. 1. juli og pr. 1. oktober 2012. Uanset at der over relativ kort tid er sket en ikke ubetydelig forhøjelse af bidragssatserne, er der efter Nævnets opfattelse ikke det fornødne retlige grundlag for helt eller delvis at tilsidesætte forhøjelserne.

Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i klagen.


Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Realkredit Danmark A/S, frifindes.




Henrik Waaben / Susanne Nielsen
Formand Sekretariatschef