Tidspunkt for salg.
| Sagsnummer: | 254/1990 |
| Dato: | 16-11-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Tidspunkt for salg. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
onsdag den 10. maj 1990, dagen før St. Bededag, indgav klageren ca. kl. 12.00 telefonisk en ulimiteret ordre til indklagedes likviditetsafdeling om salg af 287 aktier i [indklagede]. Ordren blev herefter den førstkommende handelsdag, den 14. maj 1990, udskrevet på en ordreliste hos indklagedes handelspartner, et børsmæglerselskab. Tirsdag den 15. maj kontaktede klageren indklagede med henblik på at få oplyst, om ordren var gennemført.
Indklagede kontaktede herefter børsmæglerselskabet, som oplyste, at ordren ikke var handlet på grund af ringe omsætning.
Den 17. maj 1990 kontaktedes indklagede af børsmæglerselskabet, som oplyste, at ordren måske kunne effektueres til kurs 300. Da denne kurs, som var lig med aktiens emissionskurs, af indklagedes likviditetsafdeling vurderedes til at være meget lav, kontaktedes klageren med henblik på at få oplyst, om effekterne ønskedes solgt til kurs 300. Ordren afregnedes herefter til den højest opnåelige kurs, nemlig kurs 300 med valør den 22. maj 1990.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at afregne handelen til noteringskursen den 10. maj 1990 med tillæg af 10 points.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at ordren var ulimiteret og skulle udføres samme dag såfremt dette ikke var muligt, burde indklagedes medarbejder have meddelt dette ved ordrens modtagelse. Samtlige fondsordrer, som klageren tidligere har indgivet gennem indklagede, er udført senest dagen efter indtelefonering. Den 17. maj 1990 kontaktede en medarbejder hos indklagede klageren og oplyste, at aktierne ikke var solgt, fordi man håbede på en bedre kurs. Klageren anmodede herefter om at blive kontaktet af medarbejderens chef, forinden der blev foretaget yderligere. Dette skete ikke. Da det er klageren, der har den økonomiske risiko, skal indklagede ikke vurdere, om der er mulighed for at opnå en bedre kurs, men alene sælge, når der afgives ordre herom.
Indklagede har anført, at den ved salget af de pågældende aktier fulgte forretningsgang svarer til den forretningsgang, der er fulgt ved klagerens tidligere handler. Indklagede fandt derfor ikke, at det specielt burde nævnes overfor en kunde, der hyppigt handler gennem indklagedes likviditetsafdeling. Klageren gav hverken ved indklagedes henvendelse den 15. maj 1990 eller den 17. maj 1990 udtryk for, at han ønskede ordren annulleret. Det er teoretisk rigtigt, at et salg altid kan finde sted, men i praksis kræves der en køber. Denne køber blev fundet den 17. maj 1990 med et bud på kurs 300. Som en ekstra service overfor klageren blev han kontaktet for at sikre, at kursen var acceptabel. Den nu fremførte påstand om, at ordren blev stillet i bero, er ikke tidligere blevet fremført overfor indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren findes ikke ved afgivelsen af salgsordren den 10. maj 1990 - i et mindre omsat papir - at have kunnet påregne, at en post aktier som den omhandlede kunne sælges samme dag. Da klageren endvidere ikke har godtgjort noget tab, kan klagen ikke tages til følge, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.