Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Tilbageførsel af ydelser.

Sagsnummer: 203 /1991
Dato: 12-11-1991
Ankenævn: Peter Blok, Peter Stig Hansen, Kirsten Nielsen, Jørgen Ravn, Ole Simonsen
Klageemne: Kaution - tilbageførsel af ydelser
Ledetekst: Tilbageførsel af ydelser.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 4. december 1986 ydede indklagedes Virum afdeling klagerens søn et lån på 80.000 kr. Til sikkerhed for lånet underskrev klageren samme dag en kautionserklæring. Den 9. juli 1987 forhøjedes lånet med 15.000 kr. til ialt 94.431,57 kr. Samme dag underskrev klageren kautionserklæring for det samlede lånebeløb inkl. forhøjelsen. Ifølge lånedokumentet skulle lånet afvikles med en månedlig ydelse på 1.660 kr. og ydelserne skulle hæves på sønnens checkkonto. Den månedlige ydelse er pr. 1. februar 1989 forhøjet til 2030 kr.

Den 3. november 1988 tilbageførte afdelingen ydelser vedrørende oktober og september måned 1988 fra lånet til sønnens checkkonto, og den 13. juli 1989 tilbageførtes tilsvarende to ydelser vedrørende maj og juni måned 1989. Indklagede har oplyst, at sønnen henholdsvis den 28. december 1988 og den 1. september 1989 indbetalte disse ydelser på lånet.

Ved skrivelse af 12. juni 1990 til klageren meddelte indklagede, at man havde opsagt sønnens engagement til fuld indfrielse pr. 29. juni 1990 på grund af misligholdelse, og at man havde tilbageført 6 ydelser fra lånet til sønnens checkkonto på grund af overtræk på checkkontoen. Efter at klageren ved sin advokat havde rettet henvendelse til indklagede, meddelte indklagedes direktion den 11. december 1990, at man var indstillet på at tilbageføre 6 måneders ydelser, ialt 12.180 kr., til lånet, således at restgælden derefter udgjorde 74.711,62 kr. ekskl. renter pr. 31. december 1990.

Efter at klageren havde brevvekslet yderligere med indklagede vedrørende klagerens ønske om at få tilsendt kontoudskrifter over sønnens engagement, anmodede afdelingen klageren om at påbegynde afvikling af kautionslånet.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han er frigjort for kautionsforpligtelsen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede ikke har opfyldt sin informationspligt overfor ham, idet man tilsyneladende har skabt misligholdelse ved at foretage tilbageførsler af tidligere indbetalte ydelser, uden at klageren som kautionist har haft mulighed for selv evt. at betale manglende ydelser. Indklagede har over en længere periode accepteret endog store overtræk på sønnens checkkonto. Udover tilbageførslen af 6 måneders ydelser har indklagede tilbageført 2 ydelser den 3. november 1988, 2 ydelser den 13. juli 1989 og 2 ydelser den 31. maj 1990. Klageren finder, at hans regreskrav overfor sønnen er blevet forringet som følge af indklagedes manglende underretning af ham som kautionist, idet sønnen efter klagerens opfattelse tidligere havde midler til at indbetale ydelserne, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Indklagede har anført, at 4 ydelser tilbageført henholdsvis den 3. november 1988 og 13. juli 1989 er indbetalt kontant af debitor efter tilbageførslen. Forsåvidt angår den af afdelingen foretagne tilbageførsel pr. 31. maj 1990 vedrører denne alene én ydelse og vedrører ydelsen pr. samme dato, hvorfor afdelingen har været berettiget til at fastholde denne tilbageførsel. Efter at indklagede har tilbageført de 6 forudgående måneders ydelser til lånet, er dette nedbragt i overensstemmelse med lånedokumentet. Klagerens stilling er ikke blevet forringet som følge af det passerede.

Ankenævnets bemærkninger:

Den tilbageførsel af 6 måneders ydelser fra lånet til klagerens søns checkkonto, som afdelingen foretog i forbindelse med opsigelsen af sønnens engagement, var ikke berettiget i forhold til klageren som kautionist. Dette forhold er imidlertid efterfølgende berigtiget af indklagede, og Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst andre omstændigheder, som kan medføre bortfald eller nedsættelse af klagerens kautionsforpligtelse.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.