Gebyr ved overførsel af særlige indlånskonti, sammenlægning af afdelinger.
| Sagsnummer: | 245/1993 |
| Dato: | 25-08-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Gebyr - overførsel
|
| Ledetekst: | Gebyr ved overførsel af særlige indlånskonti, sammenlægning af afdelinger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I 1993 lod klageren sin selvpensioneringskonto og kapitalpensionskonto overføre fra indklagedes Christiansbjerg afdeling, Århus, til et andet pengeinstitut. I denne forbindelse beregnede indklagede sig et gebyr på 300 kr. pr. konto. Efter at klageren havde gjort indsigelse mod gebyret, nedsatte indklagede gebyret til 250 kr. pr. konto.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale det opkrævede gebyr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at baggrunden for, at hun lod kontiene overflytte til et andet pengeinstitut, var, at indklagedes Christiansbjerg afdeling blev sammenlagt med en anden afdeling. Klagerens afstand til denne er ca. 4 km. Indklagedes Christiansbjerg afdeling var beliggende nogle 100 m fra hendes bopæl, og hun flyttede kontiene til en afdeling af det andet pengeinstitut, der ligeledes er beliggende i nærheden af hendes bopæl.
Indklagede har anført, at indklagedes gebyr er fastsat ud fra det gennemsnitlige ressourceforbrug såvel mandskabsmæssigt som EDB-teknisk. Nedsættelsen af gebyret til 250 kr. pr. konto er begrundet i Ankenævnets praksis omkring sådanne gebyrer.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens beslutning om at overføre de omhandlede konti til et andet pengeinstitut var efter det oplyste om afstanden fra klagerens bopæl til den afdeling, med hvilken indklagedes Christiansbjerg afdeling blev sammenlagt, en naturlig følge af nedlæggelsen af Christiansbjerg afdelingen. Ankenævnet finder, at indklagede på denne baggrund ikke har været berettiget til at forlange gebyr for overførslen.
Som følge heraf