Afgørelse

Rådgivning om konsekvenser af kurssikring.

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede i forbindelse med kurssikring af et realkreditlån har pådraget sig et ansvar over for klageren.

Sagens omstændigheder.

I januar 2003 rettede klageren henvendelse til indklagede med henblik på en omprioritering af sin ejendom, herunder en eventuel tillægsbelåning til finansiering af blandt andet en ombygning. Ejendommen var prioriteret med et 6 % obligationslån med en restgæld på 405.086 kr. og et 7 % obligationslån med en restgæld på 273.599 kr. Begge lån var ydet af Nykredit.

I midten af januar 2003 blev der med henblik på udstedelse af lånetilbud foretaget en vurdering af klagerens ejendom. Klageren har oplyst, at vurderingsmanden orienterede ham om, at det, såfremt den påtænkte ombygningen kunne være færdig inden 2 år, omkostningsmæssigt ville være det mest fordelagtige at låne til denne i forbindelse med omprioriteringen.

Den 22. januar 2003 bestilte indklagede et lånetilbud hos Totalkredit. Kursen på obligationerne vedrørende det søgte lån var 96,71.

Under et møde fredag den 24. januar 2003 underskrev klageren et skema, hvoraf det fremgår, at byggeomkostningerne blev anslået til 130.000 kr. Klageren underskrev endvidere en opsigelsesskrivelse for hver af de to eksisterende lån i Nykredit.

Lørdag den 25. januar rejste klageren på ferie til Norge.

Den 28. januar 2003 orienterede indklagede telefonisk klageren om, at Totalkredit havde tilbudt det ønskede lån. Samme dag fremsendte indklagede opsigelserne af de eksisterende lån til Nykredit.

Lånetilbuddet fra Totalkredit, der er dateret den 29. januar 2003, omfattede et 15-årigt 4 % obligationslån på 1.084.000 kr. til en aktuel kurs på 95,97 svarende til en kursværdi på 1.030.854 kr. Af lånetilbuddet fremgår blandt andet:

"LÅNET KAN UDBETALES SOM FORHÅNDSLÅN NÅR:

Den 30. januar 2003 fremsendte indklagede lånetilbuddet og pantebrevet til klageren til underskrift.

Fredag den 31. januar 2003, hvor kursen på obligationerne vedrørende omprioriteringslånet var 95,65, rettede indklagede telefonisk henvendelse til klageren, der nu var på vej hjem fra Norge, med henblik på kurssikring af omprioriteringslånet. Klageren har anført, at indklagede anbefalede at kurssikre, idet kursen på obligationerne var faldet en halv procent. Kurssikringen kostede 400 kr. og havde en løbetid på 3 uger. Han overvejede i 5 sekunder og slog herefter til. Indklagede har anført, at klageren fik udtrykkeligt forklaret, hvilke konsekvenser en kurssikring ville medføre. Klageren fik at vide, at kurssikring medfører, at kursen fastlåses til en bestemt dato, hvorved han var sikker på at få lånet hjem til denne fastlåste kurs. Klageren fik oplyst, at han for denne sikring skulle betale et fradrag i kursen og et gebyr på 400 kr.

Indklagede gennemførte kurssikringen samme dag og fremsendte en kopi af kurskontrakten til klageren. Af kurskontrakten fremgår, at klageren den 21. februar 2003 var forpligtet til at sælge nominelt 1.084.000 kr. 20-årige 4 % obligationer til indklagede til kurs 95,50. I øvrigt fremgår blandt andet:

"Såfremt terminshandlen ikke gennemføres på grund af forhold, som [indklagede] er uden indflydelse på, er terminsrekvirenten forpligtet til at erstatte [indklagede] ethvert tab, som måtte følge deraf."

Klageren har oplyst, at han efter hjemkomsten fra Norge tog på en uges ferie i Frankrig.

Den 18. februar 2003 rettede indklagede henvendelse til klageren om en forlængelse af kurskontrakten. Klageren meddelte, at han ikke ønskede at hjemtage det tilbudte lån, idet han ikke ønskede at være forpligtet til at gennemføre ombygningen inden for de fastsatte frister. Klageren ønskede ikke at forlænge kurskontrakten, idet kursen på de obligationer, som kurskontrakten vedrørte, nu var steget. Klageren mente sig ikke forpligtet af kurskontrakten efter dennes udløb den 21. februar 2003. Indklagede fastholdt, at der var indgået en gyldig aftale om kurssikring, og at klageren var bundet heraf.

Den 21. februar 2003 blev kurskontrakten opgjort med et tab på 13.619,11 kr., som blev debiteret på klagerens omprioriteringskonto.

Indklagede har anført, at der den 21. februar 2003 blev afholdt et møde med klageren med henblik på at finde en løsning på sagen. Klageren meddelte, at han ønskede et lån på 1.030.000 kr. uden at afgive garanti for ombygningen. Klageren afslog indklagedes forslag om at udnytte lånetilbuddet med 1.030.000 kr. til kursen i henhold til kurskontrakten på 95,50. Klageren ville være frigjort for kurskontrakten og udnytte den efterfølgende stigning i obligationskurserne. Klageren har anført, at han ønskede at få de eksisterende lån omlagt og at få finansieret et motorcykelkøb, hvilket gav det ønskede lånebeløb på 1.030.000 kr. Da han hos Totalkredit kun kunne låne 80 % af de 1,2 mio. kr., som hans ejendom var vurderet til, eller 960.000 kr., skulle resten finansieres ved et banklån. Han fik ikke tilbudt det lån, han ønskede, idet han ikke kunne låne mere end 960.000 kr. uden at stille garanti for fuldført ombygning. Han kunne desuden ikke gennemføre ombygningen inden for tillægsbelåningen.

Ved skrivelse af 7. marts 2003 rykkede indklagede klageren for inddækning af overtræk på omprioriteringskontoen.

Klageren gennemførte omprioriteringen via et andet pengeinstitut, som den 14. marts 2003 indhentede et lånetilbud hos Totalkredit vedrørende et 15-årigt 4 % obligationslån på 1.069.000 kr. til en aktuel kurs på 97,36 svarende til en kursværdi på 1.020.717 kr. Lånetilbuddet var ikke betinget af en ombygning af klagerens ejendom.

Parternes påstande.

Den 4. april 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde sit krav om betaling af 13.619,11 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han den 24. januar 2003 besluttede sig for at gennemføre en omprioritering, men at han ikke havde besluttet sig med hensyn til ombygningen. Det blev besluttet at indhente et lånetilbud på grundlag af et overslag på 130.000 kr. til ombygningen med henblik på at se, hvad det ville koste. Ombygningen var ikke projekteret, og han vidste ikke, om Totalkredit ville godkende hans planer med hensyn til ombygningen.

Da indklagede ringede ham op den 31. januar 2003 med en opfordring til at kurssikre, var han ikke bekendt med betingelserne vedrørende ombygningen i lånetilbuddet. Han fik den klare opfattelse, at kurssikringen svarede til en forsikring mod faldende kurser i 3 uger, og at omkostningen herved var begrænset til 400 kr. Han var ikke klar over og blev ikke orienteret om, at han ved at kurssikre reelt også accepterede det lånetilbud, som han endnu ikke havde haft lejlighed til at se. Det er åbenbart, at han ikke ville have turdet acceptere et lånetilbud uden først at have haft lejlighed til at gennemgå vilkårene herfor.

På grund af indklagedes dårlige rådgivning blev han således påtvunget et lån, som han ikke var interesseret i.

På grundlag af indklagedes rådgivning kunne han berettiget forvente, at han mod betaling af de 400 kr., som efter det af indklagede oplyste var omkostningen ved kurssikringen, var frit stillet til at søge et andet lån, som ikke indebar, at han var forpligtet til at stille garanti for et fuldført byggearbejde.

Indklagedes forslag om at hjemtage et andet lån til kurs 95,5, jf. kurskontrakten, var ikke en acceptabel løsning, idet kursen på obligationerne i mellemtiden var steget.

Indklagede har anført, at kurskontrakten er gyldig, og at klageren er bundet af aftalen.

Det var god rådgivning at anbefale klageren at sikre kursen.

Klageren kunne ikke berettiget forvente at opnå en sikring mod fald i kursen og samtidig få fordelen af eventuelle kursstigninger.

Det er klagerens egen risiko, at han var bortrejst under omprioriteringssagen, og at han indgik kurskontrakten uden at have set lånetilbuddet.

Ved opsigelsen af de eksisterende lån havde klageren besluttet sig for at gennemføre en omprioritering. Under mødet den 21. februar 2003 meddelte klageren, at han ønskede et lån på 1.030.000 kr. uden betingelse om at gennemføre en ombygning. Klageren blev tilbudt at gennemføre en sådan belåning til kursen i henhold til kurskontrakten, hvilket han imidlertid ikke kunne acceptere. Han ville både frigøres fra kurssikringsaftalen og udnytte den efterfølgende stigning i obligationskurserne. Det var muligt at opnå et lån af denne størrelse, idet ejendommen var vurderet til 1,2 mio. kr., og Totalkredit var villig til at yde lån med en hovedstol svarende til 80 % af ejendomsværdien tillagt omkostninger og kurstab uden vilkår om garanti for ombygning af ejendommen. Der har på intet tidspunkt været tale om, at klageren skulle optage et særskilt banklån for at opnå en hovedstol på 1.030.000 kr. Klageren har da også efterfølgende gennemført en tilsvarende omprioritering via sit nye pengeinstitut.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Da indklagede den 31. januar 2003 rettede henvendelse til klageren med henblik på kurssikring af det af Totalkredit tilbudte lån, havde klageren besluttet at gennemføre en omprioritering af sin ejendom og opsagt de eksisterende lån.

På baggrund af parternes modstridende opfattelser af telefonsamtalen må det anses for uafklaret, om indklagede på korrekt måde orienterede klageren om konsekvenserne af at indgå kurssikringsaftalen.

Ankenævnet finder, at klageren efter at have accepteret fastlåsning af kursen på obligationerne vedrørende omprioriteringslånet til kurs 95,5, hvorved han blev sikret imod et eventuelt efterfølgende kursfald, ikke berettiget kunne forvente samtidig at kunne opnå fordel ved en eventuel efterfølgende kursstigning. Ankenævnet finder derfor, at klageren er bundet af kurskontrakten.

Det bemærkes herved, at lånetilbuddets vilkår om ombygning svarede til det, som klageren havde fået oplyst af vurderingsmanden, og Ankenævnet finder derfor, at det er klagerens egen risiko, at han ikke ønskede at hjemtage det tilbudte lån.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.