Afgørelse

Manglende fastkursaftale.

Klageren erhvervede i marts 2001 den omhandlede ejerlejlighed, hvori der indestod to lån til det indklagede realkreditinstitut 1. Ifølge købsaftalen havde klageren afkrydset for, at ejendomsmægleren for hendes regning skulle indgå fastkursaftale for det nye ejerskiftelån, som klageren ønskede at optage i realkreditinstitut 2. Ejendomsmægleren anmodede den 23. marts 2001 institut 1, der havde transport i ejerskiftelånet, om at være behjælpelig med omprioriteringen, herunder at kontakte klagerens pengeinstitut for indgåelse af fastkursaftale på ejerskiftelånet. Ejerskiftelånet blev udbetalt den 25. april 2001. Den 23. maj 2001 bad mægleren institut 1 om at fremsende 13.133 kr., svarende til kursdifferencen mellem lånetilbudet og låneafregningen, idet der aldrig var blevet indgået fastkursaftale. Institut 1 afviste dette med henvisning til, dels at det mellem institut 1 og mægleren var blevet aftalt ikke at foretage kurssikring, idet det nye lån skulle udbetales hurtigst muligt, dels at kurssikring ikke havde kunnet foretages, idet mæglerens instruks havde været mangelfuld, unødvendig og omkostningsfordyrende. Yderligere korrespondance førte ikke til en afklaring.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle erstatte hende det tab, hun havde lidt som følge af manglende kurssikring. Instituttet påstod principalt sagen afvist, subsidiært frifindelse.

Nævnet fandt, at instituttet havde været involveret i ejerskiftebelåningen på en sådan måde, at instituttets afvisningspåstand ikke kunne tages til følge. Under de givne omstændigheder havde det ifølge Nævnet været naturligt, at der var blevet rettet henvendelse til institut 1 om kurssikring. Nævnet fandt endvidere, at det var instituttets bevisbyrde, at ejendomsmægleren i modstrid med instruksen af 23. marts 2001, som efter Nævnets opfattelse hverken var ufuldstændig eller unødvendig, skulle have accepteret, at der ikke blev kurssikret. Den bevisbyrde havde instituttet ikke løftet. Nævnet fandt på den baggrund, at instituttet havde begået en ansvarspådragende fejl ved ikke trods opfordring hertil at kurssikre eller at meddele, at instituttet ikke anså det som sin opgave at kurssikre. Nævnet tilpligtede derfor instituttet at betale klageren en erstatning, som skønsmæssigt blev fastsat til 12.000 kr. ud fra forskellen mellem fastkursaftalekursen den 26. marts 2001 og udbetalingskursen.