Spørgsmål om rettidig meddelelse.
| Sagsnummer: | 155/2004 |
| Dato: | 14-09-2004 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Tina Dhanda, Niels Bolt Jørgensen, Astrid thomas |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om rettidig meddelelse. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag drejer sig om, hvorvidt klageren har anmeldt tyveri af sit Dankort for sent, og i hvilket omfang hun hæfter for misbrug af kortet.
Sagens omstændigheder.
Torsdag, den 27. april 2004, kl. 15, hvor klageren opholdt sig på Høje Taastrup station, konstaterede klageren, at hendes Dankort var blevet stjålet.
Klageren spærrede Dankortet ved henvendelse til indklagede den 28. april 2004 kl. 10.10. Klageren anmeldte endvidere forholdet til politiet.
Forinden spærringen var kortet blev misbrugt ved seks hævetransaktioner à 2.000 kr., i alt 12.000 kr., i pengeautomater på følgende tidspunkter:
Dato | Klokkeslæt | Beløb |
27-04-2004 | 15:28 | 2.000,00 |
27-04-2004 | 23:59 | 2.000,00 |
28-04-2004 | 00:00 | 2.000,00 |
28-04-2004 | 00:00 | 2.000,00 |
28-04-2004 | 00:01 | 2.000,00 |
28-04-2004 | 00:24 | 2.000,00 |
Hævningerne skete ved anvendelse af korrekt pinkode.
Af et afklaringsskema, som klageren udfyldte og underskrev hos indklagede, fremgår, at kortet og koden havde været opbevaret i henholdsvis en pung og en lommebog.
Ved skrivelse af 4. maj 2004 meddelte indklagede, at man havde krediteret klagerens konto 10.800 kr. svarende til det samlede misbrug med fradrag af selvrisikoen på 1.200 kr., jf. lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 2. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.:
"Vi fortsætter med at undersøge grunden til misbruget, og hvis det senere viser sig, at der kommer et ansvarskrav til Dem, vender vi tilbage. Det kan De læse mere om i lov for visse betalingsmidler § 11."
Ved skrivelse af 10. maj 2004 meddelte indklagede, at klagerens hæftelse beløb sig til 8.000 kr., idet klageren ikke hurtigst muligt efter at have konstateret, at kortet var bortkommet, havde givet meddelelse herom, jf. lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 3, nr. 1.
Parternes påstande.
Den 21. maj 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at indklagede skal tilpligtes at anerkende, at hun alene hæfter for 1.200 kr. af misbruget.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede uberettiget forhøjede hendes hæftelse for misbruget fra 1.200 kr. til 8.000 kr.
PIN-koden er stadig i hendes besiddelse.
Hun blev først efter, at misbruget var sket, orienteret om, at meddelelse om bortkomst skal gives inden en time, ligesom hun først på dette tidspunkt fik udleveret mærkater med oplysninger om telefonnummeret til "Kontostop" m.v. Denne information burde hun have fået ved udleveringen af Dankortet.
På tidspunktet, hvor hun konstaterede, at kortet var bortkommet, havde hun ikke mulighed for at ringe, da hun ingen penge havde. Da hun nåede frem til Vejle, havde indklagede lukket. Derfor ringede hun først den følgende dag kl. 10.10.
Indklagede har anført, at det fremgår af "Regler for Dankort", som klageren fik udleveret i forbindelse med modtagelsen af kortet, at kortet skal spærres hurtigst muligt efter, at det er konstateret, at kortet er stjålet.
Klageren burde have foranlediget kortet spærret senest ved ankomsten til Vejle enten ved hjælp fra dem, klageren besøgte, eller via det lokale politi. I givet fald kunne de sidste 5 misbrugshævninger på i alt 10.000 kr. have været forhindret.
Ifølge lov om visse betalingsmidler hæfter kortholder for 8.000 kr., når brugeren har undladt at underrette udsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at koden er kommet til den uberettigedes kendskab.
Klageren har handlet groft uforsvarligt ved først at give meddelelse om tyveriet 19 timer efter, at det blev konstateret, at kortet var stjålet.
Ved skrivelsen af 4. maj 2004 blev der taget forbehold for yderligere ansvar.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren konstaterede den 27. april 2004 kl. 15, at hendes Dankort var blevet stjålet. Ankenævnet finder, at klageren kunne og burde have foranlediget kortet spærret inden kl. 23.59 samme dag, hvor den anden misbrugshævning fandt sted.
Ankenævnet finder herefter, at klageren hæfter for 8.000 kr. af misbruget på i alt 10.000 kr., der fandt sted fra og med dette tidspunkt, jf. lov om betalingsmidler § 11, stk. 3, nr. 1, således som denne bestemmelse er fortolket i Ankenævnets praksis, jf. Ankenævnets kendelse af 3. juli 2001 i sag. nr. 51/2001.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.