Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Opgørelse af krav overgivet til inkasso. Tvist om forsikringsudbetaling for stormskade.

Sagsnummer: 222/2001
Dato: 14-02-2002
Ankenævn: John Mosegaard, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Inkasso - øvrige spørgsmål
Udlån - øvrige spørgsmål
Pant - realisation
Ledetekst: Opgørelse af krav overgivet til inkasso. Tvist om forsikringsudbetaling for stormskade.
Indklagede: Sparekassen Balling
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod indklagedes håndtering af et misligholdt engagement.

Sagens omstændigheder.

Den 1. september 1997 ydede indklagede klageren og dennes ægtefælle, H, en kassekredit (-675) på 40.000 kr.

Ved gældsbrev af 19. oktober 1998 ydede indklagede klageren og H et boliglån på 245.000 kr. Ydelsen skulle hæves på klagerens og H's budgetkonto (-683).

Ved gældsbrev af 26. marts 1999 ydede indklagede klageren et erhvervslån på 80.000 kr. (-095) til "Køb af Sicar Kombimaskine - købspris ekskl. moms kr. 60.000,00". H påtog sig selvskyldnerkaution for lånet, og der blev oprettet et løsøreejerpantebrev på 60.000 kr. med pant i kombimaskinen og med indklagede som anmelder og som modtager af meddelelser.

Den 23. april 1999 underskrev klageren en håndpantsætningserklæring, hvorefter indklagede fik håndpant i "1 stk. Sicar Kombimaskine", og en håndpantsætningserklæring vedrørende et ejerpantebrev på 150.000 kr. med pant i klagerens ejendom. Ejendommen havde været fællesejet, men var nu overdraget til klageren.

Ved kassekreditkontrakt af 13. august 1999 ydede indklagede klageren en erhvervskredit (-583) på 50.000 kr. til dækning af "Likviditetsbehov til drift af stolefremstilling i nyindrettede lokaler". H påtog sig selvskyldnerkaution for lånet.

Ved gældsbrev af 12. november 1999 ydede indklagede klageren et billån på 90.000 kr. (-249) til "Køb af Fiat Ducato … købspris kr. 68.750,-. Indfrielse af lån nr. … restgæld kr. 17.792,-". Klagerens søn påtog sig begrænset selvskyldnerkaution for lånet, og indklagede fik håndpant i et ejerpantebrev på 50.000 kr. i bilen.

Under en storm den 30. januar 2000 blev klagerens ejendom skadet.

Ved skrivelse af 2. marts 2000 rykkede indklagede klageren og H for inddækning af overtræk på kassekreditten (-675) og erhvervskreditten (-583). Saldoen på kassekreditten var 69.155,03 kr. (negativ), og saldoen på erhvervskreditten var 57.513,72 kr. (negativ).

Den 3. marts 2000 blev klageren sygemeldt.

Den 15. marts 2000 takserede klagerens forsikringsselskab, F, stormskaden til 75.881 kr. plus moms 18.970,25 kr., i alt 94.841,25 kr.

Den 24. marts 2000 spærrede indklagede klagerens dankort, der var tilknyttet kassekreditten (-675).

Den 27. marts 2000 fremsendte F 43.956 kr. til indklagede vedrørende stormskaden. Beløbet blev indsat på kassekreditten (-675). Saldoen blev herved nedbragt til 33.517,25 kr.

Den 4. april 2000 blev der udbetalt 4.500 kr. fra kassekreditten (-675) til husholdning, og den 3. og 10. maj 2000 blev der udbetalt yderligere henholdsvis 2.000 kr. og 1.000 kr.

Kassekreditten (-675) blev den 13. april 2000 kreditteret "14 dages løn" på 3.273,64 kr. Herefter ophørte de løbende indbetalinger på kontoen.

I juni 2000 ophørte overførslerne fra kassekreditten til budgetkontoen og de aftalte betalinger fra denne konto.

I sommeren 2000 flyttede klageren og H til Norge.

Den 2. august 2000 kom klageren til Danmark til et møde med indklagede vedrørende engagementet. Der opnåedes ikke en løsning på problemerne hermed.

Ved skrivelse af 20. juni 2000 rettede det realkreditinstitut, R, der var førsteprioritetspanthaver i klagerens ejendom, henvendelse til F med anmodning om udbetaling af forsikringssummen for stormskaden. Ifølge skrivelsen havde klageren og H meddelt, at skaden ikke ville blive udbedret.

F rettede herefter ved skrivelse af 8. august 2000 henvendelse til indklagede med anmodning om tilbagebetaling af forsikringsbeløbet på 43.956 kr. F gjorde gældende, at forsikringssummen, der var opgjort til fri rådighed, ved en fejl var udbetalt til indklagede, idet beløbet rettelig tilhørte realkreditinstituttet.

Ved skrivelse af 25. august 2000 afslog indklagede at tilbagebetale forsikringssummen.

Den 26. september 2000 blev klagerens bil solgt, og indklagede modtog i forbindelse hermed 50.000 kr. mod frigivelse af ejerpantebrevet. De 50.000 kr. blev den 28. september 2000 krediteret boliglånet (-356), hvis saldo herved blev nedbragt til 173.275,10 kr.

Den 28. september 2000 overgav indklagede sagen til inkasso ved advokat, som ved skrivelse af 6. oktober 2000 opgjorde kravet til 470.016,79 kr. inkl. inkassoomkostninger. Inkassoskrivelsen indeholdt endvidere en forespørgsel vedrørende kombimaskinen.

Den 28. december 2000 blev klagerens konti rentenulstillet. I forbindelse hermed blev rentetilskrivninger pr. 30. juni, 30. september og 22. december 2000 tilbageført.

Klagerens ejendom blev solgt, og indklagede modtog i forbindelse hermed et provenu på 42.904,26 kr. mod kvittering af ejerpantebrevet. Provenuet blev den 1. februar 2001 krediteret på boliglånet, som herefter udviste en saldo på 115.592,75 kr.

Ved skrivelse af 23. januar 2001 anmodede klageren via sin advokat om oplysning om sin forsikringsdækning via indklagede, idet klageren nu havde indgivet ansøgning om invalidepension.

Ved skrivelse af 29. januar 2001 afviste indklagede at besvare henvendelsen, før klageren havde betalt forsikringspræmie for perioden 1. januar - 1. juli 2001.

Ved skrivelse af 20. april 2001 klagede klageren via sin advokat over indklagedes håndtering af sagen og udbad sig kontoudskrifter for 2. halvår af 2000 og årsopgørelser for 2000 samt en redegørelse og dokumentation for forsikringsudbetalingen, salget af bilen, ejendomshandlen og kombimaskinen.

Indklagede besvarede henvendelsen via sin advokat, som ved skrivelse af 7. maj 2001 henviste til opgørelsen i skrivelsen af 6. oktober 2000 og klagerens manglende reaktion herpå. Ejendommen var blevet solgt umiddelbart forud for en begæret tvangsauktion og berigtiget af en advokat, A, til hvem der blev henvist. Kombimaskinen var ikke blevet solgt.

Den 29. juni 2001 samlede indklagede engagementet på budgetkontoen, idet samtlige saldi blev overført hertil. Den samlede saldo var 385.923,66 kr. (negativ).

Den 17. juli 2001 blev kontoen debiteret 1.075 kr. til dækning af forsikringspræmie på en gruppelivs- og gruppeulykkesforsikring, som klageren har tegnet via indklagede.

Indklagede har under sagen fremlagt kopi af lånedokumenter, kontoudskrifter og dokumenter vedrørende forsikringsudbetalingen, gruppelivs- og gruppeulykkesforsikringen samt salget af bilen og ejendommen. Indklagede har endvidere tilbudt klageren at overtage kombimaskinen mod betaling af 40.000 kr.

Parternes påstande.

Den 29. juni 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at indklagede skal tilpligtes at udlevere kontoudskrifter og dokumentation for transaktioner på engagementet i 2000-2001, at betale erstatning for nedslag i forsikringsudbetalingen, at godskrive engagementet 40.000 kr. ved salg af kombimaskinen og at dække hans advokatomkostninger.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han og H var ajour med deres betalinger i foråret 2000, hvor han blev sygemeldt. I marts og igen i april 2000 rettede H henvendelse til indklagede om sygemeldingen og anmodede om nedsættelse af ydelserne på engagementet. Indklagede udviste ingen samarbejdsvilje, men henviste dem til at sælge deres ejendom. Der blev etableret en husholdningskonto, som imidlertid ikke fungerede. Indklagede opsagde PBS-aftalerne og lod deres indkomst gå til dækning af lånene, hvilket medførte, at de ikke kunne betale deres løbende udgifter. De var derfor nødsaget til at få udbetalt dagpenge m.v. uden om indklagede.

Under mødet med indklagede i august 2000 forsøgte de igen forgæves at opnå en aftale med indklagede.

Indklagede "jonglerede" med deres konti, hvilket medførte, at de mistede overblikket, og at der opstod overtræk. Fra og med 2. halvår af 2000 modtog de ikke kontoudskrifter eller årsopgørelser. De har heller ikke modtaget orientering eller dokumentation i forbindelse med realisering af sikkerheder.

Indklagede rettede uden deres samtykke henvendelse til F og forlangte udbetaling af forsikringssummen. Herved blev erstatningen væsentligt beskåret, ligesom de blev afskåret fra at reparere ejendommen forud for et salg. Indklagede bør yde en kompensation for den difference på forsikringsudbetalingen, som han gik glip af.

Indklagede har alene pant i selve kombimaskinen ikke i tilbehøret. Købesummen for maskinen var 48.000 kr. plus moms, i alt 60.000 kr. Da maskinen ikke har været brugt i mere end et år, må markedsprisen anses for at være ca. 40.000 kr.

Lånet til kombimaskinen blev nedbragt med 25.000 kr. det første år, og der blev ved etableringen af lånet tegnet en gældsforsikring. Forsikringen må antages nu at dække gælden.

Indklagede må som den professionelle part dokumentere sit krav, idet han ikke vil betale mere, end hvad han retmæssigt skylder.

For at få rede på sagen, har han været nødsaget til at rette henvendelse til advokat, som har anvendt mange timer til samtaler, gennemgang og korrespondance. Indklagede bør dække denne udgift.

Indklagede har anført, at engagementet var misligholdt, før klageren blev sygemeldt, jf. skrivelsen af 2. marts 2000.

Klageren udviste ikke samarbejdsvilje vedrørende en løsning på betalingsproblemerne. Husholdningskontoen kom ikke til at fungere ud over april og maj, da der herefter ikke længere indgik løn, sygedagpenge m.v. Klageren besvarede hverken inkassoadvokatens eller indklagedes henvendelser, hvorfor korrespondancen blev indstillet.

Gældsposterne blev sammenlagt på en opsamlingskonto, der p.t. er registreret som uforrentet. Kontoen udviser en saldo på 386.998,66 kr. i indklagedes favør.

Baggrunden for forsikringsudbetalingen var, at klageren meddelte, at han ikke ønskede at udbedre skaderne efter stormskaden. Klageren oplyste, at Realkredit Danmark havde meddelt, at der blot skulle ryddes op, og det var derfor hans ønske, at forsikringen blev udbetalt til nedbringelse af engagementet. F udbetalte forsikringssummen uden forbehold.

Kombimaskinen er af en fagkyndig konsulent blevet vurderet til ca. 25.000 kr., idet flere nødvendige tilbehørsdele mangler. Det forventes nu, at maskinen kan sælges for 27.500 kr. Klageren er blevet tilbudt at overtage maskinen for 40.000 kr.

Bl.a. på grund af klagerens manglende samarbejdsvilje har man brugt mange ufakturerede timer på engagementet. Indklagede er ikke forpligtet til at afholde klagerens advokatudgifter i sagen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede har under sagen opgjort sit samlede krav mod klageren til 386.998,66 kr. ekskl. renter. Kravet støttes på de under sagen fremlagte lånedokumenter, kontoudskrifter samt dokumenter vedrørende forsikringsudbetalingen og realiseringen af pantet i ejendommen og bilen. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte opgørelsen.

For så vidt angår pantet i kombimaskinen har indklagede tilbudt klageren at overtage denne for 40.000 kr. Indklagede må i øvrigt være berettiget til at tvangsrealisere pantet i overensstemmelse med reglerne herom.

På baggrund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet i forbindelse med udbetalingen af forsikringssummen for stormskaden, og da det må anses for uafklaret, om klageren som følge af den skete udbetaling har lidt et tab, finder Ankenævnet, at en afgørelse af dette klagepunkt forudsætter en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

I overensstemmelse med det af parterne anførte må det lægges til grund, at der i forbindelse med, at klageren i marts 2000 blev sygemeldt, og efter spærringen af dankortet, blev indgået en aftale om udbetaling fra kassekreditten til dækning af leveomkostninger. Af kontoudskrifterne fremgår, at der i april og maj 2000, indtil overførsel af løn/dagpenge til kontoen ophørte, faktisk blev udbetalt i alt 7.500 kr. Der er derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede har foretaget modregning i klagerens løn/dagpengeudbetalinger i strid med princippet i retsplejelovens § 509 (trangsbeneficiet).

Ankenævnet finder, at indklagede i hvert fald i forbindelse med sagens overgang til inkasso burde have fremsendt f.eks. kontoudskrifter til dokumentation af, hvorledes kravet blev opgjort, ligesom klageren burde være blevet orienteret om forsikringsforholdene og forholdene om realisering af sikkerhederne. Det må lægges til grund, at indklagede først under klagesagen har opfyldt disse forpligtelser.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren dennes eventuelle omkostninger til advokat forud for indgivelse af klage til Ankenævnet. Det følger af § 16, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter, at det ikke kan pålægges indklagede at godtgøre sagsomkostninger i forbindelse med klagesagens behandling.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår klagerens krav om erstatning i forbindelse med udbetalingen af forsikringssummen af 29. marts 2000.

Klagen tages i øvrigt ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.