Ejendomshandel. Betaling af restance.
| Sagsnummer: | 242/1988 |
| Dato: | 09-03-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kaution - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Ejendomshandel. Betaling af restance. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved slutseddel af 18. december 1986 solgte to kunder i indklagedes Rådhus afdeling med overtagelsesdag 1. marts 1987 en ejendom til klagerne. I skrivelse af 16. juni 1987 spurgte afdelingen klagerne, om endeligt tinglyst skøde forelå, og om refusionsopgørelsen var færdig. I forbindelse med betaling af juni termin 1987 blev klagerne bekendt med, at sælgerne ikke som aftalt havde betalt marts termin på nogle kreditforeningslån. Sælgerne oplyste, at de havde anmodet afdelingen om at betale restancen.
I skrivelse af 14. juli 1987 meddelte afdelingen sælgerne, at man ikke så sig i stand til at betale restancen, der udgjorde knap 17.000 kr. Ved skrivelse af 31. juli 1987 rykkede afdelingen igen klagerne for en afslutning på berigtigelsen af handlen.
Den 6. september 1987 underskrev klagerne refusionsopgørelsen og fik umiddelbart derefter udbetalt deres tilgodehavende ifølge refusionsopgørelsen, knap 18.000 kr.
I oktober 1987 meddelte sælgerne klagerne, at indklagede ikke ville betale terminsydelsen, samt at de ikke selv var i stand hertil, hvorfor der ville blive foretaget udlæg i ejendommen den 1. november 1987.
Klagernes bank ydede herefter sælgerne et lån til betaling af marts termin, hvilket klagerne kautionerede for.
Klagerne har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at overtage kautionsforpligtelsen for dette lån.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klagerne anført, at afdelingen telefonisk havde lovet både klagerne og deres bankrådgiver, at provenuet af sælgerpantebrevene bl.a. ville blive anvendt til betaling terminsydelsen til kreditforeningen pr. marts 1987, hvorfor klagerne efter flere gange at være blevet rykket af samme afdeling underskrev refusionsopgørelsen.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at afdelingen på intet tidspunkt havde lovet at betale den omhandlede terminsydelse, men tværtimod i skrivelse af 14. juli 1987 har afslået dette over for sælgerne. Sagen udspringer af den mangelfulde og stærkt forsinkede berigtigelse af handelen, som klagerne selv har gennemført uden sagkyndig bistand. Indklagede kan ikke pålægges noget ansvar for disse forsømmelser herunder særligt, at klagerne har underskrevet refusionsopgørelsen uden at få forevist kvittering for betaling af terminsydelsen.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det foreliggende findes det ikke godtgjort, at indklagede over for klagerne har afgivet løfte om at ville betale den omhandlede restance vedrørende marts termin eller på andet grundlag har været forpligtet hertil.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.