Afgørelse

Indsigelse mod restgælden på et lån, der blev oprettet i 1996 som led i et frivilligt forlig. Afvisning af anmodning om flytning til anden afdeling

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod restgælden på et lån, der blev oprettet i 1996 som led i et frivilligt forlig.

Sagens omstændigheder

Pr. den 30. juni 1993 havde klageren en gæld på 198.066,24 kr. til den daværende Amtssparekassen Fyn, nu Nordea Bank.

Den 24. oktober 1996 underskrev klageren et frivilligt forlig og en låneaftale vedrørende gælden. Lånet var på 100.000 kr. med et provenu på 99.700 kr. Lånet skulle afvikles med 800 kr. pr. måned, første gang den 31. januar 1997 og sidste gang den 31. maj 2020. Renten var 8 % om året med kvartalsvis rentetilskrivning, svarende til en nominel rente på 8,243 % om året.

Lånet skulle anvendes til nedbringelse af gælden på 198.066,24 kr. Restgælden herefter på 98.366,24 kr. (198.066,24 kr. ÷ 99.700 kr. = 98.366,24 kr.) var rentefri og skulle nedbringes i forbindelse med salget af en fast ejendom, hvor sparekassen havde udlæg. For resten skulle sparekassen give saldokvittering. Aftalen var betinget af, at lånet blev afviklet ”prompte og anmærkningsfrit”.

Udlægget blev efter det oplyste indfriet i 2005.

Lånet er i Nordea Bank registreret som et fast forrentet billån med over 20 % i udbetaling. Ved udgangen af 2012 var lånet nedbragt til 53.437,23 kr.

Den 27. marts 2013 modregnede banken 2.476 kr. i klagerens grundkonto til nedbringelse af lånet.

Den 6. maj 2013 indgav klageren en klage over Nordea Bank til Ankenævnet.

Banken har under sagen tilbageført modregningen.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Bank skal frafalde restgælden på lånet helt eller delvist.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun har afviklet gælden som aftalt med 800 kr. pr. måned i 16 år. Banken bør ikke kunne kræve yderligere.

Hendes økonomi har ændret sig væsentligt siden afviklingsaftalen blev indgået. Når hun overgår til pension, kan hun ikke fortsætte afviklingen.

Hun er uforstående over for, at lånet er registreret som et billån, da hun ikke har bil.

Engagementet føres i bankens inkassoafdeling i København, hvilket er langt fra hendes bopæl. Hun ønsker i stedet engagementet overført til bankens afdeling i hendes lokalområde.

Hun har altid overholdt sine forpligtelser.

Nordea Bank har anført, at banken ikke ønsker og ikke er forpligtet til at nedskrive klagerens gæld til banken.

Det beror alene på noget teknisk i forbindelse med overførslen af engagementet til Nordea Bank, at lånet er registreret som et billån.

Den nominelle rente på lånet er uændret 8,243 % om året.

Bankens inkassoafdeling varetager administrationen af frivillige forlig, hvilket er årsagen til, at klagerens engagement beror i inkassoafdelingen.

Banken beklager, at man ved en fejl modregnede 2.476 kr. i indeståendet på klagerens grundkonto.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at klageren har anført omstændigheder, der kan medføre, at Nordea Bank er forpligtet til at frafalde sit krav i henhold til forliget og lånet, hverken helt eller delvist.

Det kan heller ikke pålægges banken at lempe vilkårene for afviklingen af lånet.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte rentesatsen på lånet på 8 % om året med kvartalsvise rentetilskrivning svarende til 8,243 %.

Banken har oplyst, at frivillige forlig som det omhandlede administreres af bankens centrale inkassoafdeling. På den baggrund finder Ankenævnet, at bankens afslag på at overføre engagementet til bankens afdeling i klagerens lokalområde er sagligt begrundet og ikke kan tilsidesættes.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen, hverken helt eller delvist.

Banken har tilbageført og beklaget modregningen på 2.476 kr. i indeståendet på klagerens grundkonto i banken.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.