Afgørelse

Medhold klager


I perioden 31. august til 8. oktober 1993 udbetaltes følgende beløb fra klagerens konto hos indklagede:

Kontoens saldo udgjorde herefter 41 kr.

Hævningerne blev foretaget af klagerens 16-årige barnebarn, der fremviste den til kontoen hørende bog og oplyste det til kontoen knyttede mærke og kontohavers navn.

Indklagede har oplyst, at der på bankbogen, som efterfølgende er bortkommet, var anført: ".... banken (har) ret til at udbetale beløb til enhver, der møder med bankbogen og opgiver det navn, kontoen lyder på. Er et mærke aftalt, skal dette tillige oplyses."

Det er oplyst, at klageren benyttede kontoen til opsparing, og at der i 1991 og 1992 kun blev foretaget hævninger i ubetydeligt omfang. I perioden 14. januar til 23. august 1993 havde klageren foretaget følgende hævninger:

Kontoen var oprettet i indklagedes Søborg afdeling, men klageren henvendte sig ofte i indklagedes Emdrup afdeling.

Ved hævningen af beløbet på 5.000 kr. den 14. januar 1993 var klageren ledsaget af barnebarnet, der var hende behjælpelig med at udfylde mærkebilaget, idet klageren efter anførelsen af de to første bogstaver i mærket måtte opgive at skrive dette. Der er endvidere enighed om, at klageren ved flere af de af hende foretagne hævninger i foråret og sommeren 1993 var ledsaget af barnebarnet.

Det er oplyst, at der i indklagedes Triangel afdeling var oprettet en budgetkonto for klageren, hvorpå hendes pension indgik, og som blev anvendt til hendes løbende forbrug.

Klageren har fremlagt en lægeattest, hvoraf fremgår, at hun er født i 1920, og at hun i januar 1994 og det forudgående halve år var dement i en sådan grad, at udenforstående ville kunne observere hendes svagelige tilstand.

Klageren har ved advokat indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 53.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at barnebarnet ikke var bemyndiget til at hæve på hendes konto, og at hun altid personligt forestod ekspeditionerne vedrørende kontoen. Udbetalingerne til barnebarnet skete ikke med frigørende virkning for indklagede, der ikke har vist den fornødne agtpågivenhed i forbindelse med hævningerne. Barnebarnet havde selv en ungdomskonto hos indklagede, hvorfor indklagede var bekendt med, at han var umyndig. Indklagede var tillige bekendt med, at hun selv var betydeligt svækket af alderdom. Dette var netop årsag til, at hun måtte have hjælp til at notere mærket på udbetalingsbilaget. Hun var et kendt ansigt i Emdrup afdeling, som hun ofte benyttede på grund af afdelingens beliggenhed. Indklagede burde være blevet opmærksom på den væsentlige ændring af engagementsforløbet, som barnebarnets hævninger medførte, idet der i en periode på kun 5 uger blev hævet i alt 53.000 kr. Barnebarnet har over for hende oplyst, at han ved hævningerne den 31. august og den 7. september 1993 blev ekspederet af den samme person i Emdrup afdeling. De nævnte omstændigheder burde have givet indklagede anledning til at afkræve barnebarnet dokumentation for, at han var berettiget til at hæve de omhandlede betydelige beløb på kontoen.

Indklagede har anført, at klagerens konti var oprettet i henholdsvis Søborg afdeling og Triangel afdeling, hvorfor hun ikke var tilknyttet en bankrådgiver i Emdrup afdeling, hvor hun blev betjent af skiftende personale. Ved de påklagede hævninger har bankbogen været forevist, og der er oplyst kontohavers navn og mærke. Barnebarnets umyndighed var ikke til hinder for, at han kunne optræde som fuldmægtig. Klageren havde tidligere flere gange været ledsaget af barnebarnet, hvilket har styrket medarbejdernes gode tro for så vidt angår hans ret til at hæve på kontoen. Forud for disse hævninger foretog klageren selv hævninger af betydelige "runde beløb", hvorfor der ikke var tale om nogen væsentlig ændring af engagementsforløbet.

Ankenævnets bemærkninger:

Tre medlemmer - Peter Blok, Ole Just og Lars Pedersen - udtaler:

Vi lægger som ubestridt til grund, at klagerens da 16-årige barnebarn ikke af klageren var bemyndiget til at foretage de omhandlede hævninger på klagerens konto. Barnebarnet medbragte bankbogen og oplyste ikke alene klagerens navn, men også det til kontoen knyttede mærke.

Det fremgik umiddelbart, at den mødende ikke selv var kontohaver. Dette sammenholdt med den mødendes unge alder og størrelsen af det beløb, han ønskede at hæve - 14.000 kr. - taler i ikke ringe grad for, at den ekspederende medarbejder ved barnebarnets henvendelse i indklagedes Emdrup afdeling den 31. august 1993 burde have afkrævet ham bevis for hans ret til at hæve på bogen, jf. gældsbrevslovens § 33, stk. 2, 2. pkt. Det forhold, at barnebarnet i perioden forud flere gange havde ledsaget klageren, når hun hævede på kontoen, kunne dog på den anden side bestyrke en antagelse om, at han var bemyndiget til at hæve beløbet for klageren. Vi finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der ved denne udbetaling er udvist en sådan uagtsomhed, at indklagede ikke er frigjort.

Vi finder derimod, at den ekspederende medarbejder burde have afkrævet klagerens barnebarn bevis for hans ret til at hæve på kontoen, da han en uge senere - den 7. september 1993 - henvendte sig i samme afdeling og anmodede om udbetaling af yderligere 15.000 kr., idet der nu tillige var tale om en ændring i hævningsmønsteret. Indklagede er derfor ikke frigjort ved denne udbetaling.

Vi finder, at indklagede under de omstændigheder, der forelå den 7. september 1993, yderligere burde have spærret kontoen og rettet henvendelse til klageren om forholdet. Allerede som følge af, at dette ikke skete, finder vi, at indklagede heller ikke er frigjort ved de efterfølgende 3 udbetalinger.

Et medlem - Bjarne Lau Pedersen - udtaler:

Som anført af flertallet må det lægges til grund, at barnebarnet ved de omhandlede hævninger var i besiddelse af såvel bankbog som det mærke klageren havde tilknyttet kontoen. Indklagede har derfor som udgangspunkt efter gældsbrevslovens § 33, stk. 2, 2. punktum kunne udbetale med frigørende virkning til barnebarnet.

Klageren har ved flere lejligheder haft barnebarnet med, når hun hævede på bankbogen. Klageren har således ved at videregive oplysninger om mærket til barnebarnet udstyret denne med en legitimation, som har gjort det meget let for barnebarnet at misbruge bogen.

Da det endvidere ikke under de foreliggende omstændigheder kan bebrejdes den ekspederende medarbejder hos indklagede, at der ved hævningen den 7. september ikke blev afkrævet barnebarnet bevis for retten til at hæve på kontoen - endsige blev taget skridt til at lukke kontoen, stemmer jeg for, at denne hævning ligesom den første hævning den 31. august er sket med frigørende virkning for indklagede. Det samme gælder de efterfølgende 3 hævninger, der beløbsmæssigt ikke var af usædvanlig størrelse, og hvoraf 2 er foretaget i 2 forskellige afdelinger hos indklagede over en samlet periode på ca. 1 måned.

Det bemærkes i øvrigt, at klageren selv kunne have forhindret i hvert fald nogle af de uretmæssigt foretagne hævninger, hvis der var blevet reageret over for indklagede.

Jeg stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf