Fejlagtig skatteberegning i forbindelse med indskud på kapitalpensionskonto, erstatningsopgørelse.
| Sagsnummer: | 220/1999 |
| Dato: | 01-12-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - rådgivning
Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Fejlagtig skatteberegning i forbindelse med indskud på kapitalpensionskonto, erstatningsopgørelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører opgørelsen af klagerens erstatningskrav mod indklagede som følge af en fejlagtig skatteberegning foretaget i december 1997 til brug for fastlæggelsen af størrelsen af klagerens indskud på en kapitalpensionskonto.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der var ansat som bankbetjent hos indklagede og som desuden havde et bijob i indklagedes ejendomsselskab, blev i februar 1997 afskediget med virkning fra 31. august 1997. I opsigelsesperioden oppebar klageren fuld løn fra indklagede. Medio februar 1997 opnåede klageren ansættelse som salgschauffør.
Ved klagerens fratræden udbetalte indklagede en fratrædelsesgodtgørelse på brutto 82.722,27 kr.
Den 20. november 1997 var klageren til et møde i indklagedes Thisted afdeling, hvor han var kunde. På mødet drøftedes muligheden for at eliminere skattebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen ved at indskyde den skattepligtige del af godtgørelsen på en pensionsordning. Ifølge indklagede meddelte klageren, at dette ikke havde nogen interesse, da han allerede havde disponeret over godtgørelsen ved køb af bil.
I december 1997 aftaltes et nyt møde med klageren. Til mødet medbragte klageren lønoplysningssedler vedrørende sin ansættelse hos indklagede samt fra sit nye ansættelsesforhold. På grundlag heraf foretog indklagede en skatteberegning dateret 17. december 1997, hvoraf fremgik, at klagerens restskat for 1997 ville udgøre 3.913,45 kr.
I skatteberegningen var klagerens lønindkomst for 1997 angivet til i alt 361.104 kr. Indklagede har anført, at beløbet fremkommer som summen af klagerens løn hos indklagede på 160.703 kr. og med tillæg af lønindkomstbeløbet oplyst på klagerens lønseddel for perioden 24. november - 7. december 1997 fra den nye arbejdsgiver; klagerens A-indkomst er her oplyst til 177.533,47 kr. og betalt arbejdsmarkedsbidrag til 15.424 kr. eller i alt 192.957 kr. Hertil er yderligere lagt 7.444 kr. i anslået lønindkomst for den resterende del af 1997; klagerens samlede lønindkomst for 1997 var således 361.104 kr. (160.703 kr. + 177.533 kr. + 15.424 kr. + 7.444 kr.) I skatteberegningen fra december 1997 er oplyst betalt forskudsskat med 161.817 kr. Beløbet fremkommer ved sammenlægning af forskudsskat af indkomsten hos indklagede og indkomsten hos klagerens nye arbejdsgiver med tillæg af anslået skat af indkomst for resten af 1997.
Den 30. december 1997 indsatte klageren 6.500 kr. på sin kapitalpensionskonto hos indklagede.
Af oplysningsseddel for 1997 fra klagerens nye arbejdsgiver fremgår, at klagerens samlede A-indkomst udgjorde 230.492 kr. Af fremlagt lønseddel for perioden 8.-21. december 1997 fra samme arbejdsgiver fremgår klagerens akkumulerede indkomst pr. 21. december 1997 med et beløb på 205.213 kr.
Af oplysningsseddel for 1997 fra indklagedes ejendomsselskab fremgår, at klagerens A-indkomst udgjorde 11.222 kr.
Af klagerens skattemæssige årsopgørelse for 1997 fremgår, at klagerens restskat udgjorde 24.562 kr.
I marts 1999 rejste klageren over for indklagede krav om godtgørelse af restskatten.
Ved skrivelse af 29. marts 1999 meddelte indklagede, at man havde konstateret, at man i forbindelse med skatteberegningen i december 1997 ikke havde medtaget en feriepengeindkomst på 28.269 kr., mens den betalte forskudsskat af feriepengebeløbet var medregnet. Af det maksimale indskudsbeløb på kapitalpensionskonti for 1997 på 32.200 kr. havde klageren indskudt 8.900 kr., hvorfor klageren havde haft mulighed for at indskyde yderligere 23.300 kr. På baggrund af klagerens marginalskattesats på 61,1% udgjorde skatteværdien af de 23.300 kr. 14.236 kr. Dette beløb skulle reduceres med statsafgiften ved udbetaling på 40% af 23.300 kr. eller 9.320 kr. Indklagede tilbød derfor at betale klageren 4.916 kr. (14.236 kr. - 9.320 kr.). Klageren afviste indklagedes tilbud.
Indklagede har under sagens forberedelse erkendt, at den fejlagtige opgørelse af klagerens indkomst i skatteberegningen alene beror på fejl begået af indklagede.
Parternes påstande.
Klageren har den 28. maj 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at holde ham skadesløs for restskattebeløbet for 1997.
Indklagede har nedlagt endelig påstand om frifindelse mod betaling af 8.550 kr.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede rettede telefonisk henvendelse til ham med opfordring til at deltage i et møde om pensionsrådgivning. Til mødet medbragte han lønsedler m.v. Han bestrider at have fortiet eller undladt at oplyse om alle lønindtægter, herunder løn fra hans biindtægt som ansat i indklagedes ejendomsselskab. Han oplyste også om den salgsprovision, som er forbundet med hans nye ansættelsesforhold.
Han bestrider, at indklagede opfordrede ham til at få skatteberegningen efterprøvet hos skattevæsenet. Indklagede havde fuld indsigt i hans personlige økonomi, da hans og ægtefællens konti var hos indklagede, ligesom lån var hos indklagedes realkreditselskab.
Indklagede har anført, at skatteberegningen foretaget medio december 1997 blev udarbejdet på grundlag af klagerens lønsedler fra ansættelsesforholdet hos indklagede samt klagerens nye ansættelsesforhold. Der foretoges endvidere et skøn over størrelsen af klagerens lønindkomst for resten af indkomståret. Indklagede erkender at skatteberegningen som følge af fejl fra indklagede ikke er korrekt.
Klagerens nettotab på baggrund af indklagedes fejl er 8.550 kr. Tabet er beregnet ud fra en forudsætning om, at klageren ville have elimineret den pålignede restskat for indkomståret 1997 på 24.562 kr. Til eliminering heraf ville klageren herefter skulle indskyde yderligere 23.300 kr. påkapitalpension og derudover 16.900 kr. på en ratepensionsordning.
Klagerens mistede skattefordel/tab kan opgøres som følger, idet der er anvendt en marginalskattesats på 61,1%:
Skattebesparelse af 23.300 kr. kapitalpensionsindskud | 14.236 | kr. |
Skattebesparelse af 16.900 kr. ratepensionsindskud | 10.326 | kr. |
Skattebesparelse i alt på indbetalingstidspunktet | 24.562 | kr. |
Afgift 40% ved udbetaling af 23.300 kr. | -9.320 | kr. |
Indkomstskat af 39,6% af 16.900 kr. ratepensionsudbetalinger | -6.692 | kr. |
Skattebetaling i alt på udbetalingstidspunktet | -16.012 | kr. |
Klagerens nettotab | 8.550 | kr. |
Klagerens tab udgøres af den mistede skattemæssige fordel af indskud på kapital- og ratepension og kan opgøres til 8.550 kr. Det forhold, at klageren beskattes af indkomster m.v. er ikke udtryk for et tab, som klageren er blevet påført af indklagede.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning i videre omfang end det følger af indklagedes påstand for Ankenævnet.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger betale 8.550 kr. til klageren. med renter efter renteloven fra den 28. maj 1999. Klagegebyret tilbagebetales klageren.